Unge og voldsomt nervøse: Sådan så Danmarks store komikere ud da de var små

Man bliver ikke cool komiker på en dag. Det kan følgende optagelser af Danmarks mest populære komikere måske bekræfte.

Alle begynder et sted - men ikke al begyndelse bliver fanget på kamera. Det må du dog finde dig i, hvis du vil have succes som stand-up-komiker.

Mange tager nemlig deres spæde skridt med større og mindre succes i eksempelvis 'DM i Stand-up'.

Mens andre tager deres første svømmetur i comedy-pølen ved at flå etablerede komikere fra hinanden, som de to piger i klippet øverst havde vældig succes med under det stort anlagte 'Zulu Comedy Galla'.

På rov efter sjove optagelser er vi faldet over en perlerække af optrædener med flere unge og sprøde stand-up-komikere, der sidenhen er blevet nogle af Danmarks allerstørste comedy-kunstnere. 

Herunder kan du blandt andet møde en Simon Talbot med halssmykke og mere hår, stifte bekendtskab med Torben Chris' svært imponerende bakkenbarter og du kan opleve en overlegen Linda P, der står på scenen for fjerde gang i sin karriere.

Seks store komikere fra dengang de stadig var små

Linda P

I 2004 - dengang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen stadig læste teologi og Linda P stadig hed Linda Petersen med hårdt 't' - var Linda P en af mange håbefulde deltagere i 'DM i Stand-up'. 
Ovenstående er et klip fra finalen og i øvrigt Linda P's fjerde gang på stand-up-scenen nogensinde. Det er svært at se, og Linda P ender da også på en 2. plads i konkurrencen.

Torben Chris

Torben Chris har gjort det der 'DM i Stand-up' nogle gange.
I ovenstående klip er han med for anden gang og flot bevæbnet med sin lykkeamulet og en T-shirt med Bart Simpson kaster han sig ud i det uvisse med uprøvet materiale.
Herover kan du se, hvordan publikum og dommerne tog imod det.
 

Simon Talbot

Han er i øjeblikket aktuel på TV 2 ZULU med 'Simon Talbots Sketch Show', der mest af alt handler om ham selv. Men allerede i 2006, da han deltog i 'DM i Stand-up' for første gang, havde Simon Talbot fundet frem til sin vigtigste inspirationskilde - ham selv.
Herover kan du se, hvordan det gik. Du kan i øvrigt se 'Simon Talbots Sketch Show', hvis du pludselig skulle få lyst lige her.

Elias Ehlers

Elias Ehlers vandt 'DM i Stand-up', da han deltog for ti år siden i 2006. Det gjorde han ret overlegent med et meget originalt take om Master Fatman og en fugl. I dag har han adskillige shows på bagen, men allerede dengang virkede han overordentlig selvsikker, hvorfor han også endte med at vinde skidtet.

Martin Høgsted

Han er formentlig bedst kendt for at være den ene halvdel af komiker-duoen i 'Danish Dynamite', men Martin Høgsted har også lavet en hel del stand-up. I 2008 endte han med at vinde 'DM i Stand-up'.
Første gang, han deltog ,var dog i 2006 med kun to ugers øvelse. Se, hvordan det gik herover.

Thomas Warberg

Thomas Warberg ville egentlig være skuespiller, mens synes, det var sjovere at være sjov. Derfor meldte han sig i 2006 til 'DM i Stand-up'. Dengang var han - om muligt - lidt mere ivrig, end han er i dag. Siden da er han blev ligeså fast på comedy-scenen, som Kay Bojesen-aben i et Østerbro-hjem.
Men herover kan du se, hvor det gik ham til 'DM i Stand-up i 2006'.