Her er den ultimative jyde-test

Da Simon Talbot var på besøg hos 'Go' aften Danmark' i fredags, blev han udsat for det, der potentielt er den ultimative jydetest.

'VLTJ'. 

Siger det dig noget? Hvis det gør, så er du højst sandsynligt fra Jylland. Hvis det tværtimod ikke siger dig noget, så er der er nok en stor chance for, at du oprindeligt er fra et mere østligt sted i landet. 

Det stod i hvert fald klart, da komiker Simon Talbot for nylig var på besøg hos 'Go' aften Danmark' for at fortælle om sit nye show, der handler om fordommene mellem jyder og københavnere. Her præsenterede vært Michèle Bellaiche Tørfisk-sangen 'VLTJ' for komikeren og gjorde det meget klart, at hun ikke selv havde nogen idé om, hvordan man "danser" til sangen. 

Det vidste Simon Talbot til gengæld, og han kastede sig straks ned på gulvet for at vise værten, hvordan man gør, når man hører de kendte toner fra Tørfisk.

Se hvordan Tørfisk giver den gas med sangen 'VLTJ' i klippet nedenunder. VLTJ er en forkortelse for Vemb, Lemvig, Thyborøn Jernbane, som netop er den togstræning, sangen handler om. 

Drikker drinks

Simon Talbot har boet i København siden 2007. Komikeren er selv fra Skanderborg, hvor man drikker lunkne øl fra mærket 'Sloth' og hilser på hinanden hos den lokale købmand.

Men alligevel har de seneste år i København fået tag på den gæve jyde, der så småt har fået smag for de gode drinks. Og det synes komikerens jyske kollega Torben Chris, er lidt sjovt.

Spørger man komikeren, mener han selv, at han nu er blevet mere københavner, end han egentlig er jyde. 

Bestod du testen? Fortæl os om det på Facebook.

Det er ikke nogen nyhed, men I skal ikke snydes for denne test :) God dag!

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Monday, January 11, 2016