Radiovært om unge rappere: - Noget af det vildeste, jeg har set i 'X Factor' i flere år

De delte vandene efter deres audition. Men så gik Maria og Bea på scenen til 5 Chair Challenge.

Fredag aften blev det afgjort, hvilke unge solister og grupper, der er videre til bootcampen i 'X Factor' - og dermed et skridt nærmere liveshowene.

Og særligt én optræden brændte sig fast på nethinden hos de tre dommere, en række seere og podcastpanelet fra 'X Factor - Dagen derpå'.  

- Bea og Maria er noget af det vildeste, jeg har set i 'X factor' i flere år, lyder det fra radioværten og musikeksperten Sandie Westh i podcasten.

Hun var ikke synderligt imponeret over de andre grupper, men de to sønderjyske rappere kom fuldstændigt bag på hende.  

- Det er imponerende, at de rapper så godt på engelsk. De havde attitude, et image og så havde de en koreografi, siger hun. 

Se hele deres optræden lige her:

Se klippet fra X Factors audition: Maria og Bea synger Anaconda af Nicki Minaj Video: Anders Mellerup

- I er jo ægte gode

17-årige Maria Meldgaard Mortensen og 18-årige Bea Sarockaite havde aldrig prøvet at synge i mikrofon på en scene før, da de trådte frem til 5 Chair Challenge.

Men de havde besluttet sig for at lave et show, der overraskede. Deres rap til Nicki Minajs 'Anaconda' blev afsluttet med, at Maria twerkede på scenen, mens Bea sang på gulvet under hende. 

Deres optræden fik Ankerstjerne til at udbryde: 

- I er jo ægte gode! Wauw. Et kæmpe højdepunkt. 

Også Oh Land måtte efterfølgende bemærke til sine meddommere: 

- Helt seriøst, ikke engang Nicki Minaj optræder så fedt. 

Tager min sviner tilbage

Det var dog langt fra alle, der var enige i, at de to sønderjyske veninder skulle have haft tre gange ja af dommerne den første gang. 

I begyndelsen af januar tonede Maria og Beas audition frem på skærmen, og dengang bemærkede  Ankerstjerne:  

- Der kan man snakke om, hvor langt man kommer med personlighed.

Selvtilliden fejler ikke noget hos Maria og Bea fra henholdsvis Haderslev og Sønderborg. Med den i hånden fik de to sønderjyske piger overbevist dommerne om, at de skulle videre fra første audition i årets X Factor. Video: Kasper Søby Jensen

Seerne diskuterede blandt andet Maria og Beas attitude, deres udseende og deres rap. Men efter fredagens 5 Chair Challenge var der et andet tema i en række af de hundredevis af Facebook-kommentarer:

- Nåede lige at sige: "Det bliver pinligt det her", men det den bedste performance i hele programmet i går, skriver Winnie Baarsgaard Dinesen eksempelvis, mens det lyder fra Brian Jønsson: 

- Var forbløffet over, at de faktisk kunne synge. Syntes bestemt ikke, de skulle videre, da jeg så deres audition. Men det der var ret fedt.

Oh my gosh! Maria og Bea havde aldrig prøvet at stå på en scene og synge i mikrofon. Mere Maria og Bea her: https://link.tv2.dk/Se-hele-sangen-her

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Friday, February 1, 2019

Oh my gosh! Maria og Bea havde aldrig prøvet at stå på en scene og synge i mikrofon. Mere Maria og Bea her: https://link.tv2.dk/Se-hele-sangen-her

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Friday, February 1, 2019

En anden bruger måtte også trække en tidligere stikpille tilbage: 

- Var én af dem der gav dem en sviner efter sidst... Den sviner tager jeg lige tilbage! Kæft det var et fedt show alligevel.

Oh my gosh.

Posted by X Factor TV 2 on Friday, February 1, 2019

Oh my gosh! Maria og Bea havde aldrig prøvet at stå på en scene og synge i mikrofon. Mere Maria og Bea her: https://link.tv2.dk/Se-hele-sangen-her

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Friday, February 1, 2019

Mere twerk, tak

En anden person, der også havde været skeptisk, var podcastprogrammets faste 'X Factor'-ekspert Bjarke Charlie.

- Jeg havde allerede afskrevet dem, siger han lørdag morgen til panelet.

I stedet havde han spekuleret i, om Maria og Bea skulle lave deres eget realityshow, for han synes, at de to veninder frembringer latter på en måde, hvor de ikke selv ved, hvor sjove de er. 

- Men man griner faktisk ikke af dem, man griner med dem, for de ejer den bare, siger han. 

Her taler Maria og Bea med tv-værten Sofie Linde, før de går på scenen under gruppernes 5 Chair Challenge.
Her taler Maria og Bea med tv-værten Sofie Linde, før de går på scenen under gruppernes 5 Chair Challenge. Foto: TV 2/Lasse Lagoni

Han blev også overrasket over deres optræden, og synes, at de to rappere fra Sønderborg og Haderslev havde en anden ydmyghed omkring sig denne gang. 

Den kom eksempelvis til udtryk på workshoppen, da de skulle til at synge a capella og var lidt nervøse omkring det, forklarer han.

Og senere, da Maria og Bea blev overraskede over at få en stol og en plads videre i programmet. 

- Selvom de er så crazy, så har de også en ydmyghed omkring sig, og de er mega likeable. Og så må jeg også bare sige: Det var simpelthen på tide, at der blev twerket i 'X Factor'. Der er for lidt twerk og for meget ukulele, lyder det fra Bjarke Charlie.  

Oh Land valgte at tage Wild Mountains, Dr. Rolf og Kanylerne og Maria og Bea med videre til bootcamp.
Oh Land valgte at tage Wild Mountains, Dr. Rolf og Kanylerne og Maria og Bea med videre til bootcamp. Foto: TV 2/Lasse Lagoni

Hør podcastprogrammet lige her - eller gense gruppernes 5 Chair Challenge på TV 2 PLAY.