Kontroversiel film om barnemord forbliver Oscar-nomineret trods protester

100.000 mennesker har skrevet under på, at de ønsker filmen trukket ud af Oscar-kapløbet, men akademiet afviser.

Kortfilmen 'Detainment', der er nomineret til en Oscar, handler om et mord på en to-årig dreng begået af to ti-årige drenge i England i 1993. 

Moderen til den dræbte dreng har kritiseret instruktøren for at lave filmen uden familiens samtykke og Oscar-akademiet for at nominere filmen til en Oscar. 

Akademiet svarer nu på moderens kritik og ønske om at få filmen fjernet fra awardshowet. 

Filmen bliver ikke fjernet

Oscar-akademiet tager moderens kritik 'meget alvorligt', men fastholder en 'neutral rolle' i afstemningen om de nominerede film, skriver de i en presseudtalelse.

Filmen forbliver altså blandt de fem nominerede i kategorien 'bedste kortfilm,' når Oscar-showet bliver afholdt 24. februar 2019.

I udtalelsen udtrykker akademiet sine dybeste kondolencer til familien til den dræbte James Bulger. 

- Vi er dybt berørte og triste over det tab, de har lidt, og vi tager deres bekymringer meget alvorligt, lyder det og videre: 

- Ifølge langvarige grundlæggende principper etableret for at opretholde integriteten af awardsene, har akademiet på ingen måde indflydelse på afstemningsprocessen. 

'Detainment' er blevet stemt ind af akademiets medlemmer, der hver især har bedømt filmenes kunstneriske kvaliteter. Oscar-akademiet består af 8200 medlemmer fra filmbranchen. 

- Vi forstår, at dette ikke vil lindre den smerte, som familien oplever, men vi håber, at det tydeliggør akademiets neutrale rolle i afstemningsprocessen, lyder det.

Frastødt og ked af det

Kort før sin treårsfødselsdag i marts 1993 blev James Bulger bortført fra et indkøbscenter i nærheden af Liverpool. To dage senere blev han fundet dræbt og tortureret. Robert Thompson og Jon Venables på ti år blev sigtet for mordet og senere dømt.

'Detainment' bruger udskrifter af de oprindelige afhøringer og overvågningsoptagelser af de to drenge, der blev anholdt for mordet.

Da filmen blev nomineret til en Oscar, fik det James Bulgers mor, Denise Fergus, til tasterne.

- Jeg kan ikke udtrykke, hvor frastødt og ked af det jeg er over, at den såkaldte film er blevet lavet og nu er nomineret for en Oscar, skrev moderen i et tweet, efter at Oscar-nomineringerne blev offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Denise Fergus havde forinden opfordret Oscar-akademiet til ikke at nominere filmen, og over 100.000 personer har underskrevet en opfordring til akademiet om at diskvalificere den 30 minutter lange film.

Filmen er blevet kritiseret for at 'menneskeliggøre' de unge mordere, der i filmen fremstår som to børn, der er bange og kede af det og ikke som to voldspsykopater.

Instruktøren Vincent Lambe har ikke kontaktet forældrene til James Bulger i forbindelse med filmen.

Oscar-uddelingen kan ses live på TV 2 natten mellem 24. og 25. februar.

De nominerede til Oscar 2019

Bedste film

  • 'Black Panther'
  • 'BlacKkKlansman'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'The Favourite'
  • 'Green Book'
  • 'Roma'
  • 'A Star is Born'
  • 'Vice'

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Yalitza Aparicio – 'Roma'
  • Lady Gaga – 'A Star is Born'
  • Glenn Close – 'The Wife'
  • Olivia Colman – 'The Favourite'
  • Melissa McCarthy – 'Can You Ever Forgive Me?'

Bedste mandlige hovedrolle

  • Christian Bale – 'Vice'
  • Bradley Cooper – 'A Star is Born'
  • Rami Malek – 'Bohemian Rhapsody'
  • Willem Dafoe – 'Van Gogh – Ved evighedens port'
  • Viggo Mortensen – 'Green Book'

Bedste kvindelige birolle

  • Amy Adams – 'Vice'
  • Emma Stone – 'The Favourite'
  • Marina de Tavira – 'Roma'
  • Regina King – 'If Beale Street Could Talk'
  • Rachel Weisz – 'The Favourite'

Bedste mandlige birolle

  • Mahershala Ali – 'Green Book'
  • Adam Driver – 'BlacKkKlansman'
  • Sam Elliot – 'A Star is Born'
  • Richard E. Grant – 'Can You Ever Forgive Me?'
  • Sam Rockwell – 'Vice'

Bedste instruktør

  • Alfonso Cuarón – 'Roma' 
  • Yorgos Lanthimos – 'The Favourite' 
  • Spike Lee – 'BlacKkKlansman'
  • Adam McKay – 'Vice'
  • Pawel Pawlikowski – 'Cold War' 

Bedste originale manuskript

  • Alfonso Cuarón – 'Roma'
  • Deborah Davis og Tony McNamara – 'The Favourite'
  • Adam McKay – 'Vice'
  • Paul Schrader – 'First Reformed' 
  • Nick Vallelonga, Brian Curric og Peter Farrelly – 'Green Book'

Bedste filmatisering

  • Joel Cohen og Ethan Cohen – 'The Ballad of Buster Scruggs'
  • Nicole Holofcener og Jeff Whitty – 'Can You Ever Forgive Me?' 
  • Barry Jenkins – 'If Beale Street Could Talk
  • Eric Roth, Bradley Cooper og Will Fetters – 'A Star is Born'
  • Charlie Wachtel, David Rabinowitz, Kevin Willmott og Spike Lee – 'BlacKkKlansman'

Bedste udenlandske film

  • 'Cold War' – Polen
  • 'Kapernaum' – Libanon
  • 'Never Look Away' – Tyskland
  • 'Roma' – Mexico
  • 'Shoplifters' – Japan

Bedste animationsfilm

  • 'De Utrolige 2' 
  • 'Isle of Dogs'
  • 'Mirai no Mirai'
  • 'Spiderman: Into the Spider-Verse'
  • 'Vilde Rolf smadrer internettet'

Bedste dokumentarfilm

  • 'Free Solo'
  • 'Hale County This Morning, This Evening' 
  • 'Minding The Gap' 
  • 'Of Fathers and Sons'
  • 'RBG'

Bedste korte dokumentarfilm

  • 'A Night at the Garden'
  • 'Black Sheep'
  • 'End Game'
  • 'Lifeboat'
  • 'Period. End of Sentence.'

Bedste originale sang

  • 'All The Stars' – 'Black Panther'
  • 'I’ll Fight' – 'RBG'
  • 'Shallow' – 'A Star is Born'
  • 'The Place Where Lost Things Go' – 'Mary Poppins vender tilbage'
  • 'When a Cowboy Trades His Spurs for Wings' – 'The Ballad of Buster Scruggs'

Bedste produktionsdesign

  • 'Black Panther'
  • 'First Man'
  • 'Mary Poppins vender tilbage'
  • 'Roma'
  • 'The Favourite'

Bedste fotografering

  • Alfonso Cuarón – 'Roma' 
  • Caleb Deschanel – 'Never Look Away' 
  • Matthew Libatique – 'A Star Is Born'
  • Robbie Ryan – 'The Favourite' 
  • Lukasz Zal – 'Cold War'

Bedste kostumedesign

  • Alexandra Byrne – 'Mary Stuart, dronning af Skotland'
  • Ruth Carter – 'Black Panther'
  • Sandy Powell – 'Mary Poppins vender tilbage' 
  • Sandy Powell – 'The Favourite' 
  • Mary Zophres – 'The Ballad of Buster Scruggs'

Bedste lydredigering

  • 'A Quiet Place'
  • 'Black Panther'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'First Man'
  • 'Roma'

Bedste lydmix

  • 'A Star Is Born'
  • 'Black Panther'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'First Man'
  • 'Roma'

Bedste animerede kortfilm

  • 'Animal Behaviour'
  • 'Bao'
  • 'Late Afternoon'
  • 'One Small Step'
  • 'Weekends'

Bedste kortfilm

  • 'Detainment'
  • 'Fauve'
  • 'Marguerite'
  • 'Mother'
  • 'Skin'

Bedste originale musik

  • ’Black Panther’ – Ludwig Goransson
  • 'BlacKkKlansman' – Terence Blanchard
  • 'Isle of Dogs' – Alexandre Desplat
  • 'If Beale Street Could Talk' – Nicholas Britell
  • 'Mary Poppins vender tilbage' – Marc Shaiman

Bedste visuelle effekter

  • 'Avengers: Infinity war' – Dan Deleeuw, Kelly Port, Russell Earl og Dan Sudick
  • 'First man' – Paul Lambert, Ian Hunter, Tristan Myles og J.D. Schwalm
  • 'Jakob og Peter Plys' – Christopher Lawrence, Michael Eames, Theo Jones og Chris Corbould
  • 'Ready Player One' – Roger Guyett, Grady Cofer, Matthew E. Butler og David Shirk
  • 'Solo: A Star Wars story' – Rob Bredow, Patrick Tubach, Neal Scanlan og Dominic Tuohy

Bedste filmredigering

  • 'BlacKkKlansman'
  • 'Bohemian Rapsody'
  • 'Green Book'
  • 'The Favourite'
  • 'Vice'

Bedste make-up og hårstyling

  • 'Grænse' – Göran Lundström og Pamela Goldammer
  • 'Mary Stuart, dronning af Skotland' – Jenny Shicore, Marc Pilcher og Jessica Brooks
  • 'Vice' – Greg Cannom, Kate Biscoe og Patricia Dehaney