Her er de nominerede til Oscar-showet 2019

16x9
Viggo Mortensen er det eneste danske islæt blandt de nominerede til guldstatuetterne i år. Foto: Mike Blake / Ritzau Scanpix

To danske film var kandidater til at blive nomineret til showet, der stadig ikke har en vært.

Oscar-sæsonen er for alvor blevet skudt i gang.

De nominerede, der skal kæmpe om at vinde de 24 guldstatuetter, når dørene åbnes til den 91. udgave af det prestigefyldte awardshow den 24. februar, er nu offentliggjort.

Se alle vinderne fra Oscar-uddelingen 2019 her. Listen opdateres løbende, når priserne overrækkes. 

De danske kandidater

To danske film var med i opløbet om at komme i betragtning til en af de fine priser.

Thrilleren 'Den Skyldige' var Danmarks bedste bud på en nominering i kategorien for 'bedste ikke-engelsksprogede film'. Derudover var dokumentarfilmen 'Olegs Krig' med i opløbet om at blive nomineret som 'bedste dokumentar'.

Ingen af de to film er nomineret.

En anden kandidat med dansk islæt er filmen 'Green Book', der har skuespilleren Viggo Mortensen i hovedrollen. Viggo Mortensen er nomineret for 'bedste mandlige hovedrolle', og filmen 'Green Book' er nomineret i kategorien 'bedste film.'

Viggo Mortensen skal dyste om statuetten mod Christian Bale i ’Vice’, Bradley Cooper i ’A Star is Born’, Willem Dafoe i ’Van Gogh – Ved evighedens port’ og Rami Malek for sin rolle som Freddie Mercury i ‘Bohemian Rhapsody'.

Artiklen fortsætter under listen med de nominerede. 

De nominerede til Oscar 2019

Bedste film

  • 'Black Panther'
  • 'BlacKkKlansman'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'The Favourite'
  • 'Green Book'
  • 'Roma'
  • 'A Star is Born'
  • 'Vice'

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Yalitza Aparicio – 'Roma'
  • Lady Gaga – 'A Star is Born'
  • Glenn Close – 'The Wife'
  • Olivia Colman – 'The Favourite'
  • Melissa McCarthy – 'Can You Ever Forgive Me?'

Bedste mandlige hovedrolle

  • Christian Bale – 'Vice'
  • Bradley Cooper – 'A Star is Born'
  • Rami Malek – 'Bohemian Rhapsody'
  • Willem Dafoe – 'Van Gogh – Ved evighedens port'
  • Viggo Mortensen – 'Green Book'

Bedste kvindelige birolle

  • Amy Adams – 'Vice'
  • Emma Stone – 'The Favourite'
  • Marina de Tavira – 'Roma'
  • Regina King – 'If Beale Street Could Talk'
  • Rachel Weisz – 'The Favourite'

Bedste mandlige birolle

  • Mahershala Ali – 'Green Book'
  • Adam Driver – 'BlacKkKlansman'
  • Sam Elliot – 'A Star is Born'
  • Richard E. Grant – 'Can You Ever Forgive Me?'
  • Sam Rockwell – 'Vice'

Bedste instruktør

  • Alfonso Cuarón – 'Roma' 
  • Yorgos Lanthimos – 'The Favourite' 
  • Spike Lee – 'BlacKkKlansman'
  • Adam McKay – 'Vice'
  • Pawel Pawlikowski – 'Cold War' 

Bedste originale manuskript

  • Alfonso Cuarón – 'Roma'
  • Deborah Davis og Tony McNamara – 'The Favourite'
  • Adam McKay – 'Vice'
  • Paul Schrader – 'First Reformed' 
  • Nick Vallelonga, Brian Curric og Peter Farrelly – 'Green Book'

Bedste filmatisering

  • Joel Cohen og Ethan Cohen – 'The Ballad of Buster Scruggs'
  • Nicole Holofcener og Jeff Whitty – 'Can You Ever Forgive Me?' 
  • Barry Jenkins – 'If Beale Street Could Talk
  • Eric Roth, Bradley Cooper og Will Fetters – 'A Star is Born'
  • Charlie Wachtel, David Rabinowitz, Kevin Willmott og Spike Lee – 'BlacKkKlansman'

Bedste udenlandske film

  • 'Cold War' – Polen
  • 'Kapernaum' – Libanon
  • 'Never Look Away' – Tyskland
  • 'Roma' – Mexico
  • 'Shoplifters' – Japan

Bedste animationsfilm

  • 'De Utrolige 2' 
  • 'Isle of Dogs'
  • 'Mirai no Mirai'
  • 'Spiderman: Into the Spider-Verse'
  • 'Vilde Rolf smadrer internettet'

Bedste dokumentarfilm

  • 'Free Solo'
  • 'Hale County This Morning, This Evening' 
  • 'Minding The Gap' 
  • 'Of Fathers and Sons'
  • 'RBG'

Bedste korte dokumentarfilm

  • 'A Night at the Garden'
  • 'Black Sheep'
  • 'End Game'
  • 'Lifeboat'
  • 'Period. End of Sentence.'

Bedste originale sang

  • 'All The Stars' – 'Black Panther'
  • 'I’ll Fight' – 'RBG'
  • 'Shallow' – 'A Star is Born'
  • 'The Place Where Lost Things Go' – 'Mary Poppins vender tilbage'
  • 'When a Cowboy Trades His Spurs for Wings' – 'The Ballad of Buster Scruggs'

Bedste produktionsdesign

  • 'Black Panther'
  • 'First Man'
  • 'Mary Poppins vender tilbage'
  • 'Roma'
  • 'The Favourite'

Bedste fotografering

  • Alfonso Cuarón – 'Roma' 
  • Caleb Deschanel – 'Never Look Away' 
  • Matthew Libatique – 'A Star Is Born'
  • Robbie Ryan – 'The Favourite' 
  • Lukasz Zal – 'Cold War'

Bedste kostumedesign

  • Alexandra Byrne – 'Mary Stuart, dronning af Skotland'
  • Ruth Carter – 'Black Panther'
  • Sandy Powell – 'Mary Poppins vender tilbage' 
  • Sandy Powell – 'The Favourite' 
  • Mary Zophres – 'The Ballad of Buster Scruggs'

Bedste lydredigering

  • 'A Quiet Place'
  • 'Black Panther'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'First Man'
  • 'Roma'

Bedste lydmix

  • 'A Star Is Born'
  • 'Black Panther'
  • 'Bohemian Rhapsody'
  • 'First Man'
  • 'Roma'

Bedste animerede kortfilm

  • 'Animal Behaviour'
  • 'Bao'
  • 'Late Afternoon'
  • 'One Small Step'
  • 'Weekends'

Bedste kortfilm

  • 'Detainment'
  • 'Fauve'
  • 'Marguerite'
  • 'Mother'
  • 'Skin'

Bedste originale musik

  • ’Black Panther’ – Ludwig Goransson
  • 'BlacKkKlansman' – Terence Blanchard
  • 'Isle of Dogs' – Alexandre Desplat
  • 'If Beale Street Could Talk' – Nicholas Britell
  • 'Mary Poppins vender tilbage' – Marc Shaiman

Bedste visuelle effekter

  • 'Avengers: Infinity war' – Dan Deleeuw, Kelly Port, Russell Earl og Dan Sudick
  • 'First man' – Paul Lambert, Ian Hunter, Tristan Myles og J.D. Schwalm
  • 'Jakob og Peter Plys' – Christopher Lawrence, Michael Eames, Theo Jones og Chris Corbould
  • 'Ready Player One' – Roger Guyett, Grady Cofer, Matthew E. Butler og David Shirk
  • 'Solo: A Star Wars story' – Rob Bredow, Patrick Tubach, Neal Scanlan og Dominic Tuohy

Bedste filmredigering

  • 'BlacKkKlansman'
  • 'Bohemian Rapsody'
  • 'Green Book'
  • 'The Favourite'
  • 'Vice'

Bedste make-up og hårstyling

  • 'Grænse' – Göran Lundström og Pamela Goldammer
  • 'Mary Stuart, dronning af Skotland' – Jenny Shicore, Marc Pilcher og Jessica Brooks
  • 'Vice' – Greg Cannom, Kate Biscoe og Patricia Dehaney

Vært måtte trække sig

Som altid har der været en del palaver inden årets Oscar-uddeling. Denne gang handler det om, at der endnu ikke er fundet en vært til showet.

Den afroamerikanske komiker Kevin Hart var ellers blevet valgt som den, der skulle føre de mere end 25 millioner seere gennem det storslåede awardshow.

Han nåede dog kun at bære titlen som kommende Oscar-vært i to dage, inden han måtte trække sig fra jobbet efter protester over en række homofobiske tweets, han skrev for ti år siden.

Siden har Kevin Hart dog luften idéen om, at han måske alligevel bliver den, der byder velkommen i Dolby Theatre den 24. februar. Det gjorde han i den tidligere Oscar-vært Ellen DeGeneres’ talkshow.

Det fik Ellen DeGeneres, der er gift med en kvinde, til at bakke ham op.

- Jeg tror på tilgivelse. Jeg tror på en chance til, skrev hun i et tweet.

Stadig ingen vært

Indtil videre er der dog ikke mere, der har peget i retning af, at Akademiet er villigt til at give Kevin Hart en chance til. I hvert fald har der været absolut stilhed omkring valget af vært fra deres side.

Det har kun fået rygterne til at florere i endnu højere grad, og nu mener flere eksperter, at årets show bliver uden en egentlig vært.

I stedet forventes det, at man vil engagere en gruppe stjerner, som hver især kommer til at præsentere en lille del af showet.

Hvad løsningen bliver, må vi dog indtil videre vente tålmodigt på at se.

Oscar-uddelingen kan ses live på TV 2 natten mellem den 24. og 25. februar.