Her er årets julekalendere på TV 2

Fire julekalendere på TV 2 skal i år underholde i den søde tid.

Vi har taget hul på december, og udover varme handsker, halstørklæder og huer betyder det også julehygge.

På TV 2 bliver det et gensyn med flere klassikere, der skal sikre den i år.

Det vil nemlig være muligt at følge disse fire julekalendere på TV 2:

  • Tvillingerne og Julemanden
  • Ludvig og Julemanden
  • Alletiders Julemand
  • The Julekalender

De fire julekalendere har alle været sendt før, og dermed bliver det fire genudsendelser, der vil rulle over skærmen fra i dag. Men planchef hos TV 2 Mette Rysø Johansen er ikke i tvivl om, at de nok skal samle danskerne.

Mest sete familiejulekalendere 1992-2016

1. 1994 TV 2 Alle tiders jul

2. 1995 TV 2 Alle tiders nisse 

3. 1992 TV 2 Skibet i Skilteskoven 

4. 1998 TV 2 Brødrene Mortensens Jul 

5. 1996 TV 2 Krummernes jul 

6. 2005 TV 2 Jul i Valhal 

7. 2000 TV 2 Pyrus i alle tiders eventyr 

8. 2011 TV 2 Ludvig og Julemanden

9. 1993 DR1 Nissebanden i Grønland (G) 

10. 2012 DR1 Julestjerner 

Kilde: Gallup

- Selvom en julekalender har kørt før, så er der nu en hel ny generation af børn, der ikke har oplevet det, siger hun.

Nogle af de mest populære

Julekalendere er en tradition hos mange og gennem de seneste cirka 25 år, hvor Gallup har målt seertal i Danmark, er det tydeligt, at danskerne har deres favoritter. 

En rangering af de julekalendere, der blev vist fra 1992-2016 viser, at 'Ludvig og Julemanden' indtog en ottende plads over mest sete familiejulekalendere.

Julekalenderen 'The Julekalender' placerede sig med antallet af seere i 1994 på en andenplads på listen over mest populære voksenjulekalendere. Og i år er det niende gang, at Gertrud "står under a mistelten", og De Nattergale spiller op til 'Støvle Dance'.

- Det er jo en af de helt store klassikere, og derfor fungerer den bare år efter år, siger Mette Rysø Johansen.

Tyvstart på PLAY

Måske har du allerede taget hul på julehyggen, for mens de fleste julekalendere kan følges fra 1. december, har 'Ludvig og Julemanden' været tilgængelig på TV 2 PLAY siden 7. november.

Der er altså ingen undskyldning for ikke at komme i julestemning i år.

Nedenfor kan du få en kort beskrive af hver af de fire julekalendere og se hvor og hvornår, de bliver sendt.

Årets julekalendere