I 1950’erne slog man dyr ihjel for at fastslå kvinders graviditet

I 1950’erne slog man et dyr ihjel for at teste for graviditet.

Alle tegnene var der. Morgenkvalme, spændte bryster og udebleven menstruation.

Men Susanne håbede, at det var falsk alarm. 

Året var 1952, og hun var ikke gift med den potentielle far. Og hvis hun var gravid, måtte hun ikke gennemføre sin uddannelse til sygeplejerske.

Hun kunne ikke bare tisse på en plastikpind fra supermarkedet for at teste, om hun var gravid. I 1950’erne var det nemlig mere besværligt at teste for graviditet. Der fandtes tre metoder, og to af dem betød, at et dyr skulle dø.

I ’Sygeplejeskolen’, der sendes søndag aften på TV 2 CHARLIE, skal den unge sygeplejeelev Susanne finde ud af, om hun skal være mor.

En lægebog for kvinder fra 1954 beskriver de tre graviditetstests.

Mus-testen

I 1927 udviklede to tyske gynækologer en graviditetstest, der ved hjælp af en mus kunne fastslå graviditet.

Kvindens urin – helst morgenurin - blev sprøjtet ind i en hunmus, og efter fem dage blev den aflivet og dissekeret. Hvis kvinden var gravid, ville hormoner fra urinen få musens æggestokke til at modnes.

Testen blev udviklet af Selmar Aschheim og Bernhard Zondek og blev derfor kaldt ’Aschheim-Zondek-testen’.

I 1920’erne og 1930’erne var man i fuld gang med at kortlægge de menneskelige hormoner, og testen var en af de første til at bruge graviditetshormonet hCG til at fastslå graviditet.

Efter fem dage blev musen skåret op. Til venstre ses æggestokke i en negativ test. Til højre har æggestokkene reageret og testen er positiv.
Efter fem dage blev musen skåret op. Til venstre ses æggestokke i en negativ test. Til højre har æggestokkene reageret og testen er positiv. Foto: Creative commons.

Kanin-testen

Få år senere fik verden Friedman-testen, som blev udviklet i 1931 af Maurice Harold Friedman og Maxwell Edward Lapham fra USA. 

Den var ikke meget anderledes end Aschheim-Zondek-testen, men nu var det hunkaniner, som fik indsprøjtet urin. Fordelen var dog, at lægerne kunne få resultatet inden for cirka 48 timer. Før tog processen fem dage.

Det skulle stadig helst være morgenurin tidligt i graviditeten, som skulle sprøjtes ind i kaninen.
Det skulle stadig helst være morgenurin tidligt i graviditeten, som skulle sprøjtes ind i kaninen. Foto: Creative commons.

Tudse-testen

Den hurtigste graviditetstest, der blev beskrevet i lægebogen fra 1954, tog kun mellem en halv til tre timer.

Her var det en tudse, der kunne at afsløre en graviditet. Igen skulle kvindens urin sprøjtes på dyret. Var kvinden gravid, ville hantudsens sædceller kunne påvises i dens urin.

Testen blev kaldt ”bufo-prøven” efter tudsens navn ’bufo vulgaris’. Testen blev udviklet af argentineren Carlos Galli Mainini i 1948.

Dyr affære

Det var dyrt at teste for graviditet ved at undersøge dyrs reaktion på kvindens urin, og metoderne var ikke 100 procent sikre.

- Desværre er udgiften ved disse prøver ikke ganske ubetydelig. (Statens Seruminstituts pris for kaninprøven er for tiden 30 kroner, og for tudseprøven 15 kroner, kan man læse i lægebogen for kvinder i 1954.

Den moderne hjemmegraviditetstest blev opfundet i 1967, men på grund af modstand og frygt for konsekvenserne af at gøre testen allemandseje, kom testen først på markedet i USA i 1977. 

I ’Sygeplejeskolen’ får Susanne lavet bufo-testen, og ifølge tudsen er hun gravid.

I dramaserien følger vi et usædvanligt eksperiment på sygeplejeskolen. På grund af stor mangel på sygeplejersker blev mænd for første gang optaget på skolen, men ikke alle var lige begejstrede for den idé.

’Sygeplejeskolen’ følger en gruppe sygeplejestuderende, der på hver sin måde kæmper for at opnå deres drømme.