Nyt dansk krigsdrama deler anmelderne

16x9
Der var gallapremiere på verdenskrigsfilmen I krig og kærlighed 11. november i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld / Ritzau Scanpix

Et sukkerchok. For stillestående. Flot. Fængende. Krigsdramaet "I krig og kærlighed" splitter anmelderne.

De danske filmanmeldere er lodret uenige om, hvor godt instruktør Kasper Torsting er sluppet afsted med "I krig og kærlighed" om en sønderjysk soldaterfamilies skæbne under Første Verdenskrig. 

I Kristeligt Dagblad og avisen Danmark får filmen fem ud af seks stjerner. Berlingske og B.T. kvitterer med tre, mens Jyllands-Posten er mindst begejstret og nøjes med at give to ud af seks stjerner.

Krigsscener i vejen for dramaet

Filmen er baseret på en virkelig historie om en sønderjysk soldat, der er tvunget til at kæmpe under tysk flag under Første Verdenskrig og deserterer fra fronten for at komme hjem til sin hustru og lille søn. 

- Historien er nogle gange lige på kanten af det troværdige, men den fænger alligevel, for er kærligheden rationel? Kommer den ikke altid bag på én?

- Man er godt holdt i ånde i de over to timer, filmen varer. Historien vokser i én. Man mærker krigens gru og kærlighedens veje og vildveje, skriver Kristeligt Dagblads anmelder.

Verdenskrig reduceret til skyttegravskrig

Berlingskes anmelder mener derimod, at filmens krigsscener hæmmer et drama, som ellers fungerer. 

- Første Verdenskrig er reduceret til 20 minutters skyttegravskrig, nogle ruiner og en kampvogn, der bryder i brand. Forventer man fodfolk og marcherende soldater, bliver man skuffet.

- Filmen er nemlig i højere grad et kærlighedsdrama om Esben (Sebastian Jessen), der kommer hjem fra krigen til en kone (Rosalinde Mynster), der måske, måske ikke, er blevet forelsket i en tysker, skriver anmelderen.

"Ikke mange forsonende elementer"

Jyllands-Postens anmelder konkluderer, at der "ikke er mange forsonende elementer i det ferske melodrama".

At filmen er baseret på virkelige hændelser, gør desværre hverken historien vellykket eller troværdig, mener anmelderen.

- Det halter især på manuskriptplan, hvor replikkerne klinger teatralsk. Jessen og Mynster har ikke andet end klichéernes tonedøve keyboard at spille på og ligner mere to daytime tv-skuespillere på glatis end de talentfulde skuespillere, de er.