Seere og anmeldere undrer sig: Hvorfor skulle 'Kriger' slutte på dén måde?

Mandag aften sluttede tv-serien 'Kriger' på TV 2. Finalen har fået kritik fra seere og anmeldere, men instruktør forsvarer sig.

ADVARSEL: Slutningen i 'Kriger' afsløres i denne artikel.

Overraskelsen og ærgelsen var tydelig i den forrådte rockerpræsidents øjne. 

Tom (Lars Ranthe) blev forrådt af CC (Dar Salim) i TV 2-serien 'Kriger' i den endelige finale, som blev sendt mandag aften. Gennem seks afsnit har CC ført et dobbeltspil, hvor han i hemmelighed arbejdede med politiet om at fælde Tom, præsident for rockergruppen Ulvene. 

Præsidenten skød derefter CC i maven, og modtog selv en dødelig salve bly fra politikvinden Louise. 

Bagefter forlod Louise og en såret CC gerningsstedet med Louises søn Max. 

Dén slutning er faldet nogle seere og anmeldere fra brystet, som mener, at den var for hurtig.

Nogle seere skriver:

Sæsonafslutningen af 'Kriger' ligger klar på TV 2 PLAY

"Vi giver dig et liv, og hvis du fucker med os, så tager vi dit liv". Tom har sine helt egne regler, og fællesskabet har i den grad sin pris, men hvor meget mon det kommer til at koste CC?

Posted by TV 2 on Monday, November 5, 2018
Sæsonafslutningen af 'Kriger' ligger klar på TV 2 PLAY

"Vi giver dig et liv, og hvis du fucker med os, så tager vi dit liv". Tom har sine helt egne regler, og fællesskabet har i den grad sin pris, men hvor meget mon det kommer til at koste CC?

Posted by TV 2 on Monday, November 5, 2018

Soundvenue skriver i deres anmeldelse, at serien taber pusten mod slutningen. De fremhæver, at slutningen giver uforløste spørgsmål. Ligeledes skriver BT, at serien skaber for mange spørgsmål, og at de gerne ville have set mere til CCs endeligt. 

- Jeg ville lave noget, der skilte sig ud

Instruktør Christoffer Boe og skuespillerne Dar Salim og Danica Curcic sad efter sidste afsnit i en direkte livechat i TV 2s studie. Her svarede de på spørgsmål fra seerne, hvor flere handlede om slutningen og hvorfor, serien endte som den gjorde. 

Rockerborgen er brændt ned, Ulvene er bag tremmer, Tom (Lars Ranthe) og CC (Dar Salim) er de sidste på gaden.
Rockerborgen er brændt ned, Ulvene er bag tremmer, Tom (Lars Ranthe) og CC (Dar Salim) er de sidste på gaden. Foto: Karoline Tiara Lieberkind / Tv 2

Her fortalte Christoffer Boe, som også har skrevet serien med Simon Pasternak, at han ønskede at lave en serie, som fjernede sig fra de produktioner, han tidligere har lavet. 

- Jeg har en baggrund i dvælende og sanselige kunstfilm. Det ville jeg væk fra. Jeg ville lave noget tempofyldt og noget, der skilte sig ud i dansk tv-dramatik, sagde han under livechatten. 

Det var vigtigt, at serien konstant havde et højt tempo. 'Kriger' er opbygget på den måde, at hvert afsnit spænder over kortere og kortere tid. Første afsnit foregår over nogle uger, mens sidste afsnit foregår over få timer.

Hans vision var at skabe en serie, som ikke handlede om sociale relationer. Der skulle være fokus på action og spænding. På den måde var det mindre vigtigt, hvad der helt præcist vil ske med CC og Louise i fremtiden.

- Men det har så også nogle konsekvenser i klimakset. For mig bliver historien fortalt i en velspillet og dramatisk situation til sidst mellem de to mænd, som har fundet hinanden og har nogle fælles visioner. Men så ødelægges det i øjeblikket, hvor Tom bliver klar over CCs bedrag, siger Christoffer Boe.

'Kriger' er slut for nu. Der er ikke planer om en sæson mere. Men du kan se alle afsnit på TV 2 PLAY lige nu.