Dommerne morede sig over ømt øjeblik: - Jeg prøvede febrilsk at kysse Rolf

En unik fortolkning af 'En skærsommernatsdrøm' fik smilene frem i 'Vild med dans'.

Der blev flirtet på nærmest alle tænkelige måder under én bestemt dans fredag aften.

Det var årets første holddans.

Mellem de mange rørende historier i specialudgaven af 'Vild med dans', var der også plads til latter i salen på Det Kongelige Teater. Det skete især, da skuespilleren Simon Stenspil kom lidt for tæt på cykelveteranen Rolf Sørensen under holddansen midt på Gamle Scene.

- Jeg tænkte, den skulle have lidt ekstra, så jeg prøvede febrilsk at kysse Rolf, men han trak hovedet længere og længere væk, så han nærmest lå på gulvet, grinede Simon Stenspil efter dansen. 

Sammen med tv-værten Signe Lindkvist og de professionelle dansepartnere havde gruppen fået til opgave at fortolke 'En skærsommernatsdrøm' af William Shakespeare. 

Der blev danset tæt i flere versioner i aftenens første holddans.
Der blev danset tæt i flere versioner i aftenens første holddans. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Det gjorde de tre par så med en dans, der indebar både partnerskift og dansepar af samme køn. Seerne kunne derfor se de to herrer i nærkontakt, mens skuespilleren også var forbi Thomas Evers Poulsen i et andet ømt øjeblik. 

- Det er første gang, jeg har prøvet det her, sagde Rolf Sørensen om dansen og afslørede, at han aldrig har grint så meget som under denne uges dansetræning.

 Se hele dansen her:

Se Rolf & Karina, Simon & Asta, Signe & Thomas, i en dans der fortolker en skærsommernats drøm.

Vi gjorde, som Hübbe sagde

Lige præcis kærlighed og forviklinger er temaet i klassikeren, der både er lavet til skuespil og balletter gennem tiden.

Gamle Will sidder og griner i skægget

Nikolaj Hübbe, dommer i 'Vild med dans'

Gruppen mente, at deres dans blot var et resultat af de råd, de havde fået af dommer og balletchef Nikolaj Hübbe.

- Han sagde, at når man vågnede af den her drøm, så blev man forelsket i det første, man så - om det så var en ged eller andet, forklarede den professionelle danser Karina Frimodt. 

Dansen udløste også latter blandt nogle seere

Den første holddans er seriøst den fedeste i alle de år der har været Vild med dans. Vi var flade af grin. TUSIND TAK

Posted by Mette Iris Guldborg Larsen on Friday, October 26, 2018

Har vi ramt helt ved siden af?

Efter dansen var de tre par spændte på, hvordan dommerne så ville reagere.

 - De andre var flade af grin, men ikke Hübbe, så jeg tænkte: "Åh nej, vi har ramt helt ved siden af", sagde Karina Frimodt, der hurtigt blev overbevist om det modsatte, da dommeren begyndte at snakke.

- Jeg kan se, at gamle Will (William Shakespeare, red) sidder og griner i skægget. Tak skal I have, lød det fra Nikolaj Hübbe, mens dommer Jens Werner bemærkede: 

- Alt er tilladt, og det kunne man i den grad se, at I alle nød på kryds og tværs.

Også balletten Svanesøen blev fortolket i fredagens 'Vild med dans'.

Se Esben & Mille, Molly & Mads, Lucy & Michael, i en dans der fortolker Svansøen

Plads til begge dele

Selve showet på Det Kongelige Teater var en del af indsamlingen til Knæk Cancer, og det førte til en række tårevædende øjeblikke i løbet af aftenen. Men der skulle også være plads til smil.

- Det er vigtigt, også i forhold til det her arrangement, at have humor – også selvom man kender nogen, der har en forfærdelig sygdom, så er det vigtigt at grine. Det er lige så vigtigt at græde, men det er nærmest endnu mere vigtigt at grine, sagde Simon Stenspil, der også bemærkede:  

- Det er et stort budskab til alle: Ha' det sjovt, også i hårde tider.

Under showet fredag aften blev der indsamlet i alt 21.318.340 kroner til Knæk Cancer. 

Se 'Vild med dans' hver fredag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY