Syv mænd blev udvalgt til banebrydende dansk forsøg, men samtiden tvivlede på ideen

I 1951 var manglen på sygeplejersker så stor, at mænd for første gang måtte tage uddannelsen. Men de måtte ikke få papir på det.

Det var den unge sygeplejeelevs opgave at vaske det kolde gulv i gangen mellem stuerne. Som ny sygeplejeelev på sygeplejerskeuddannelsen i 1950 stod man for at gøre rent på afdelingen. Det var de nyeste elevers lod på ethvert sygehus. 

På hendes hoved bar hun en kappe. Den buede hat, som var en fast del af sygeplejerskernes uniform sammen med et stort forklæde. De allernyeste elever tørrede støv af sengebordene og tømte askebægre. Hun havde travlt. 

I årene efter Anden Verdenskrig slikkede det meste af verden sine sår. Selvom krigen var slut, og besættelsen i Danmark var ophørt, opstod enormt mange problemer i kølvandet. 

Et af disse var manglen på sygeplejersker på de danske sygehuse. Det betød lukkede afdelinger, ansatte fra vikarbureauer og ufaglært arbejdskraft. Altsammen elementer, der fik kvaliteten af plejen til patienterne til at falde.

Noget måtte gøres. 

Under mange protester og stor mediebevågenhed gav Indenrigsministeriet i 1949 grønt lys til et forsøg, hvor syv mænd blev håndplukket til studiet som sygeplejersker. En helt uhørt tanke, da man mente, læger inklusiv, at kvinder var bedst egnede, fordi de blandt andet "havde indfølelse og moderlig omsorg for medmennesker". 

Hver søndag aften klokken 20.50 sender TV 2 CHARLIE tv-serien 'Sygeplejeskolen' som netop handler om de syv mænd, der begyndte på uddannelsen. 

En af virkelighedens mandlige sygeplejestuderende fra dengang hed Axel Johannesen. En ambitiøs ung mand på 24 år, som kom til Danmark fra Færøerne i 1946 og var næstyngste søn ud af en flok på syv. Han drømte om at lede et plejehjem, og nu skulle han altså arbejde sig op fra bunden.

Han var egentlig næsten færdig med sin uddannelse som plejer på Diakonhøjskolen i Aarhus, da skolens forstander Folmer Tange-Jensen hev ham til side en dag med et tilbud.

Men der var et stort 'men'.

De første syv mandlige elever på sygeplejerskeuddannelsen på Rigshospitalet i 1951. Forrest til venstre er Axel Johannesen.
De første syv mandlige elever på sygeplejerskeuddannelsen på Rigshospitalet i 1951. Forrest til venstre er Axel Johannesen. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Ligestillingen

Enigheden om kønnenes forskellige formåen var så småt begyndt at krakelere omkring 1950'erne. Få år forinden havde Danmark fået sine tre første kvindelige præster, men det var ikke gået stille af sig.

514 præster underskrev protestbrev mod folkekirken. De mente, at det var et brud på kirkelig tradition, og at disciple i øvrigt alle var mænd. Flere nægtede også at samarbejde med de kvindelige præster, skriver Kristeligt Dagblad

Manglen på sygeplejersker tærede på patienternes velbefindende. Man var gået fra 12-timers vagter til 8-timers vagter, og den nye rotation betød, at der nu skulle være tre vagthold i døgnet. Mange kvinder forlod også faget, når de blev gift.

En nyopereret patient løftes på plads af sygeplejersker. Axel Johannesen ses til venstre.
En nyopereret patient løftes på plads af sygeplejersker. Axel Johannesen ses til venstre. Foto: Privat

Indenrigsministeriets udvalg havde et kontroversielt forslag, som også skabte splid i udvalget. Man kunne uddanne mænd som sygeplejersker. To mandlige læger i udvalget udtalte, at det ville være "et tilbageskridt". 

Projektet fik, som bekendt, grønt lys. 

Derfor påtog Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen sig opgaven at forsøge at vende holdningen til det mandlige væsens egenskaber ud i plejens kunst. Hun mente, det var helt naturligt, og at ligestillingsdebatten blev "ført fra kvindeside". Forstander Folmer Tange-Jensen var helt enig med Eli Magnussen, og de to var bannerførere for eksperimentet.

Det var en meget overrasket Axel Johannesen, som dengang stod overfor sin forstander. 

Axel Johannesen under uddannelse til sygeplejerske.
Axel Johannesen under uddannelse til sygeplejerske. Foto: Privat

Folmer Tange-Jensen havde fået til opgave at finde syv mænd, som skulle forsøge at tage uddannelsen som sygeplejerske. Det var svært. Det var et forsøg, hvor de syv mænd var pionerer. Dagspressen var over hele historien, så det var kun de bedste, som fik chancen. Disse mænd skulle vise, at mænd kunne blive sygeplejersker. 

Forstanderen tilbød ham en plads blandt seks andre mænd på uddannelsen til sygeplejerske. Det var meget vigtigt, at de alle klarede sig godt. Hvis de fejlede, ville datidens beslutningstagere konkludere, at mænd ikke kunne finde ud af jobbet.

Men der var, som bekendt, et 'men'.

De skulle skrive under på, at de ikke kunne få en statsautorisation bagefter. Simpelthen.

Med andre ord skulle de vise, at mænd kunne klare uddannelsen. Men de skulle også fraskrive sig retten til selve beviset på at have klaret uddannelsen.

Axel Johannesen hævder, at Rigshospitalets direktør ville sikre sig, at han ikke risikerede at få en sag på halsen, når mændene gennemførte uddannelsen. For så sad han ikke med det problem i dagspressen efterfølgende. 

En sygeplejerske er da en ”hun”

Da Lov om statsautoriserede Sygeplejersker blev vedtaget i 1933, var der ingen tvivl: En sygeplejerske var pr. definition af hunkøn. I § 2 stk. 1 står:

”For at erholde Bevis som autoriseret Sygeplejerske maa vedkommende gennem Attester fra de Institutioner, hvor hun har lært Sygepleje, godtgøre:

a) at hun er fundet egnet til Sygeplejegerning.

b) at hun paa Sygehuse, der er godkendte af Sundhedsstyrelsen som Ud­dannelsessteder, eller i andre lignende institutioner, der har opnaaet en saadan Godkendelse, har gennemgaaet en 3-aarig uddannelse i Sygeple­jegerning.

Tilbuddet blæste ikke ligefrem Axel Johannesen bagover.

- Jeg sagde til ham: "Ved du hvad, nu har jeg været diakonelev i næsten fire år og er snart færdig. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle tage tre et halvt års uddannelse mere", siger Axel Johannesen. 

Det havde forstanderen allerede en løsning på.

Han gav ganske enkelt Axel Johannesen papir på sit nuværende studie uden afgangseksamen mod at hoppe over på sygeplejerskeuddannelsen. 

Det blev afgørende for ham.

Efter at have snakket om det med sin forlovede, Gunhild, meldte han sig til sygeplejerskeuddannelsen. 

3. januar 1951 mødte de syv mænd op på Rigshospitalet i København. 

'Blæksprutten' er en satirisk årbog med tegninger, og i 1951 markerede de sig også i debatten med denne tegning.
'Blæksprutten' er en satirisk årbog med tegninger, og i 1951 markerede de sig også i debatten med denne tegning. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fire procent 

Opfattelsen af sygeplejerskegerningen som et kvindefag er næsten lige så udbredt i dag som for 70 år siden. I dag er kun fire procent af alle sygeplejersker mænd, viser seneste opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd.

En af dem er 30-årige Matias Legaard. Han blev uddannet i 2017 og arbejder nu som sygeplejerske på Odense Universitetshospital. Han oplever, at folk bliver overrasket over, at han er en mand. 

- Der er en tendens til, at hvis patienten møder mig og en kvindelig læge, så tror de, at jeg er lægen, mens hun er sygeplejersken, siger han.

- Det griner vi lidt over og retter dem. For mig er der ikke noget feminint ved funktionen som sygeplejerske. Der er lidt i navnet, men det er på grund af endelsen "plejerske".

Matias Legaard blev uddannet til sygeplejerske i 2017. Han mener, at danskerne har fordomme om faget, og at de skal nedbrydes, før flere mænd søger ind på uddannelsen.
Matias Legaard blev uddannet til sygeplejerske i 2017. Han mener, at danskerne har fordomme om faget, og at de skal nedbrydes, før flere mænd søger ind på uddannelsen. Foto: TV 2 ECHO

Men inden han selv søgte ind, så han også faget som et kvindefag. Den opfattelse har han ændret, efter at han selv er blevet en del af faget, hvor han også ser mænd i stillingen som lidt mere eftertragtede, da de skaber en anden dynamik, som kan være efterspurgt. For eksempel, når en patient skal løftes.

Ifølge ham er faget stadig hæmmet af fordomme, og det er årsagen til den lave andel af mænd. 

Men han anerkender også, at der findes patienter, som simpelthen foretrækker hjælp fra kvinder til personlig hygiejne. 

- Man kan godt blive ærgerlig, men jeg ved samtidig, at det ikke er personligt. Jeg respekterer deres valg, og hvis det er muligt, træder en kvinde til, siger Matias Legaard. 

Den nye dreng i klassen

Da de syv mænd, Axel Johannesen, Svend Aage Hvid, Herluf Lind, Anders Christian Jensen, Thorvald Jacobsen, Orla Olsen og Gunnar Johansen, begyndte på studiet, herskede der en vis kaos. 

De ledende sygeplejersker havde protesteret over de nye elever, som skulle gå på hold med 17 kvinder. Det blev diskuteret, om holdet skulle kønsopdeles, og hvor meget drengenes uniform lignede en lægekittel. Uniformen blev færdig en uge efter studiestart, og holdet blev blandet mænd og kvinder. 

Drengene måtte under ingen omstændigheder bo på Rigshospitalets egen sygeplejerskebolig med pigerne, men skulle selv finde bolig i København. De havde naturligvis også forbud mod at besøge pigerne på deres værelser.

I kælderen blev et lille rum med stålskabe tildelt det syv mand store hold. De kaldte det 'Kahytten', og det var deres frirum. 

- I kælderen talte vi også om "vores opgave". Vi blev bombarderet af pressen og var i avisen og radioen. Der var meget interesse for os, men vi var helt på det rene med, og støttede hinanden i, at det var et eksperiment, og det hele afhang af os, siger Axel Johannesen. 

Men de syv mænd var også dygtige. Det var de nødt til at være. Sygeplejefaget skulle være deres levebrød i et samfund, hvor manden var den primære forsørger. 

Det officielle eksamensbillede fra 1954 med hele holdet af nyuddannede sygeplejersker. Axel Johannesen står bagerst.
Det officielle eksamensbillede fra 1954 med hele holdet af nyuddannede sygeplejersker. Axel Johannesen står bagerst. Foto: Privat

En rigtig sygeplejerske

I begyndelsen var der løftede øjenbryn fra både kollegaer og patienter, men disse forstummede hurtigt. Der var dog stadig forskelsbehandling mellem kønnene. Axel Johannesen og hans medstuderende måtte ikke komme på de almene kvindeafdelinger, hvilket var en hæmsko for uddannelsen. 

Efter pres blev det justeret til kun at omfatte føde- og gynækologiske afdelinger. 

Forskelsbehandlingen var en torn i øjet på Axel Johannesen. Ikke fordi det var uretfærdigt. Sådan var det dengang. Men fordi det gik ud over uddannelsen. Det var den sidste bastion mod ligestilingen. 

Han lavede derfor som den første en officiel forespørgsel for at komme med til to kvindeundersøgelser. Ad lange omveje blev den godkendt. 

Han noterede det i sin scrapbog, som det ses herunder.

Axel Johannesen har gemt dokumentet fra dengang, han fik lov til at komme med til kvindeundersøgelse.
Axel Johannesen har gemt dokumentet fra dengang, han fik lov til at komme med til kvindeundersøgelse. Foto: Privat

Men afdelingerne var stadig lukket land for mændene. Det nagede Axel Johannesen.

5. maj 1954 afsluttede hele holdet uddannelsen. 

Som en sidste hån mod Rigshospitalets regler for mænd på kvindeafdelingerne søgte Axel Johannesen direkte ind på gynækologisk afdeling. Den selvsamme afdeling, han ikke måtte komme på under uddannelsen, hvor han altså kom på alle hospitalets andre afdelinger.

Han fik pladsen. Få år senere blev forbuddet ophævet, så mænd på lige fod med kvinderne måtte komme på alle afdelinger.

Hovedparten af mændene fra holdet arbejdede sig op til ledende stillinger. Blandt andre også Axel Johannesen, som blev plejehjemsleder. Han gik på pension i 1992. 

Men hvad med autorisationen? 

Den kom cirka seks måneder efter, at de var færdige. Sundhedsstyrelsen havde været snilde med at vinkle den ellers stålsatte lov til, som det ses herunder.

Sundhedsstyrelsen stregede
Sundhedsstyrelsen stregede "hun" over og erstattede det med "han". Så kunne autorisationen som sygeplejerske gå igennem. Foto: Privat

Hedder det "sygeplejerske" i 2018?

Dengang i 1954 holdt den nyuddannede sygeplejerske Orla Olsen en tale ved eksamensafslutningen. Her legede han med titlen "sygeplejer-ske" til stor morskab for salen. 

Titlen var nemlig et stort problem for datidens myndigheder, som først brugte titlen "sygeplejer", men senere "sygeplejerske". Da Lov om Sygeplejersker blev revideret i 1956, blandt andet så mænd kunne få autorisation, blev titlen "sygeplejerske" lagt fast for begge køn og blev en beskyttet titel. 

Ifølge den nuværende sygeplejerske Matias Legaard, er det faktisk en af de største knaster ved jobbet. Titlen er feminin.

Han mener, at man ved at give faget en anden titel kunne komme nogle af fordommene til livs. 

- Jeg tror kun, at det ville gavne sygeplejefaget, at flere mænd var i det, siger Matias Legaard. Han deler Axel Johannesens holdning til, at det ikke er et kvindefag, og han efterspørger flere mænd i faget. 

92-årige Axel Johannesen tænker ofte på sin rolle som en af de første mandlige sygeplejersker i Danmark. 

Axel Johannesen er i dag 92 år gammel. Han gik på pension i 1992. Han tænker ofte tilbage på sin tid som første mandlige sygeplejerske.
Axel Johannesen er i dag 92 år gammel. Han gik på pension i 1992. Han tænker ofte tilbage på sin tid som første mandlige sygeplejerske. Foto: TV 2

- Jeg kan ikke glemme det. Det betyder meget for mig, at jeg har opnået det. Mænd kan i dag blive sygeplejersker. Det var resultatet af os, som gennemførte det dengang, siger Axel Johannesen.

Som det er tilfældet i dag, blev uddannelsesinstitutionerne dengang ikke overrendt af mænd, som drømte om at blive sygeplejersker. Andelen af mænd i sygeplejerskefaget har i mange år ligget stabilt på tre til fire procent.

Det er knap 70 år siden, at eksperimentet fandt sted. 

Du kan allerede nu se andet afsnit af 'Sygeplejeskolen på TV 2 PLAY. TV 2 CHARLIE sender serien hver søndag aften klokken 20.50.