Olsen-banden har rundet skarpt hjørne: Hvor godt kender du tyvebanden?

16x9
Egon, Keld og Benny i Olsen-banden i Jylland fra 1971. Foto: TV 2 Danmark

I år er det 50 år siden, den første olsen-banden-film havde premiere.

- Jeg har en plan.

- Skide godt, Egon.

De kræver næsten ingen introduktion. Olsen-banden har sat sit præg på dansk sprog og film, og derfor bliver den nationale tyvebandes 50-årsjubilæum også markeret med en premiere på den nye dokumentar 'Olsen-banden for altid'.

Her kommer man bag om kameraet til optagelserne til 'Olsen-bandens sidste bedrifter' fra 1974, hvor Ove Sprogøe nær havde mistet livet.

Der er også en forklaring på, hvordan den kendte scene, hvor Egon står bundet foran uret på Københavns Rådhus, blev lavet i 1978. 

Selvom de tre bandemedlemmer har rundet et halvt århundrede, er de langt fra ved at blive gamle og kedelige, mener formand for Olsen Banden Fanklub DK. 

- På ingen måde. De får en renæssance nu, hvor de er fyldt 50 år, og når vi når til 100-året, vil interessen være lige så stor, spår han og fortsætter:

- I min familie ser vi olsen-banden sammen fire generationer, og alle griner og kan identificere sig med den lille mands kamp mod systemet eller de større forbrydere. Det er derfor, de holder. 

Dokumentaren kommer i to dele. Den første kan ses torsdag 11. oktober klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu. Anden del sendes søndag 14. oktober samme tid.

Hvor godt har du fulgt med i bandens mange kampe både i og bag filmene? Test din viden her.

Hvor godt kender du Danmarks nationale tyvebande?