Kun én ud af ni kunne løse opgaven - kan du regne den ud?

90 mennesker er blevet testet på deres logiske sans. Langt fra alle kunne klare opgaven.

Hvad ville du gøre, hvis du skulle smelte en isterning så hurtigt som muligt?

Du får udleveret en skål med vand, en skål med salt, et rivejern, en tang, en grillhandske og et stearinlys til formålet, og du har ellers frie rammer til at løse opgaven. 

Den udfordring fik et panel bestående af 90 mennesker i alderen 1-90 år i TV 2-programmet 'Fuld plade', der bliver vist fredag aften. Formålet var at teste deres kreativitet og logiske sans.

Kun 10 personer gjorde brug af den hurtigste løsning.

Hvad ville du gøre?

Afstemning

I forsøget stod det klart, at der var stor forskel på, hvordan paneldeltagerne håndterede opgaven. 

Flere kreative løsninger

Mange af forsøgspersonerne gjorde brug af de forskellige redskaber.

44-årige Jesper forsøgte at løse opgaven ved hjælp af rivejernet, mens Lena på 28 år anvendte friktionsvarme og salt. Det mest populære redskab var dog stearinlyset, og der er en god grund til, at hjælpemidlerne blev taget i brug.

- Fordi de får redskaber, er det meget muligt, at voksne vil tro, at de skal bruge redskaberne, fortæller Nanna Inie, der forsker i kreativitet ved Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Aarhus Universitet.

I virkeligheden er redskaberne ikke særligt effektive og den bedste løsning er meget mere lige til.

Det bedste redskab 

Der findes en menneskelig tilbøjelighed til at tro, at vi bliver hjulpet mest muligt af hinanden.

- Hvis jeg giver dig et sæt redskaber, vil du formodentlig tro, at jeg har givet dig dem, fordi det er de mest hjælpsomme redskaber. Folk vil derfor have en tendens til at tænke, at opgaven går ud på at identificere, hvilket af redskaberne som er det bedste i stedet for at identificere den mest logiske løsning, forklarer Nanna Inie.

Svaret er simpelt: For at løse opgaven hurtigt og nemt skal der kun bruges et enkelt redskab. Hjælpemidlet har deltagerne selv medbragt - det er nemlig kropsvarmen.

Du smelter altså en isterning hurtigst ved at putte den i munden eller varme den med dine hænder. 

Se 'Fuld plade' fredag den 27. april klokken 20 på TV 2. 

Læs mere om bingoplader, regler og præmier her