Når du er truet på livet, tager hjernen over - og det kan ske for enhver

Advarsel: Noget af handlingen i 'Greyzone' afsnit otte bliver afsløret herunder.

Forestil dig, at du bliver holdt tilbage mod din vilje. Du er gidsel. Du bestemmer intet mere. Din fangevogter truer dig måske på livet flere gange, og du aner ikke, om du er levende i morgen eller om en time. 

Som gidsel er man under et massivt pres, stress og måske overhængende livsfare. 

Men din psyke spiller dig et puds. Tager over, uden du opdager det. Glem alt om at have kroppen i kampberedskab. Nu indordner din hjerne sig for at overleve. Det såkaldte 'Stockholm syndrom'.

Det sker for gidsler i hele verden. 

Det skete for Victoria Rahbek (spillet af Birgitte Hjort Sørensen) i søndag aftens afsnit af 'Greyzone' på TV 2. Se klippet øverst.

Det kunne også ske for dig.

Men først vender vi blikket 45 år tilbage. 

Bankrøveriet i Sverige i 1973

Klokken 10.15 om formiddagen torsdag den 23. august 1973 begyndte et drama, der skulle lægge navn til en af de mest forunderlige, psykiske syndromer i nyere tid. 

Fotografer og snigskytter overfor Kreditbanken den 24. august 1973.
Fotografer og snigskytter overfor Kreditbanken den 24. august 1973. Foto: Roland Jansson / Scanpix Denmark

Kreditbanken på Norrmalmstorg i Stockholm var denne dag fyldt med cirka 60 kunder og ansatte. Pludselig rev lyden af et maskingevær den tidlige morgenrutine itu, og den bevæbnede forbryder råbte på engelsk ud i lokalet: "The party has just begun!" (Festen er lige begyndt, red.), beretter FBI-agenten Thomas Strentz i et internt tidsskrift i 1980. 

FAKTA OM STOCKHOLM SYNDROM

Ifølge FBI skal tre kriterier opfyldes for at udvikle Stockholm syndrom:

  • Situationen skal vare flere dage eller længere.
  • Gidselstagerne skal være i kontakt med gidslerne. Fx kan de ikke holde dem i et separat rum.
  • Gidselstagerne skal være venlige mod gidslerne, eller i det mindste ikke påføre dem skade.

FBI har analyseret 1.200 gidselsituationer og konkluderer, at 92 procent udviklede ikke Stockholm syndrom.

Stockholm syndrom er ikke en diagnose, men et reaktionsmønster.

Lima syndrom er det modsatte af Stockholm syndrom. Her får gidselstager sympati for gidslerne.

Kilde: FBI

"Festen" var arrangeret af den 32-årige vaneforbryder Jan-Erik Olsson. 

Han forlangte seks ting af politiet, der omringede banken med skarpladte automatrifler: Løsladelse af hans ven og tidligere cellekammerat Clark Olofsson, der sad i Norrköping Fængsel, tre millioner svenske kroner, våben, skudsikre veste, hjelme og en hurtig bil. 

For at have noget at handle med tog han fire ansatte som gidsler. Den 21-årige Elisabeth, 23-årige Kristin, 31-årige Brigitta og 25-årige Sven. De blev alle stuvet ind i bankens boks på lidt over 50 kvadratmeter. 

Politiet opfyldte hans første krav, og kort efter ankom Clark Olofsson til banken.

Svensk politi borede et lille hul i væggen, så de kunne se ind i bankboksen. Til venstre ses gidsler og til højre ses Clark Olofson
Svensk politi borede et lille hul i væggen, så de kunne se ind i bankboksen. Til venstre ses gidsler og til højre ses Clark Olofson Foto: Egan-polisen / Scanpix Denmark

Her tilbragte gidsler og fangevogtere de næste 131 timer. 

Imens var landets øjne rettet mod banken, og alle stillede spørgsmålet: Vil gidslerne overleve?

I vogterens magt

Der findes nogle helt klare reaktionsmønstre, når et menneske tages som gidsel, siger Michael Bruun, der har speciale i krisepsykologi og gidseltagning. Han har også medvirket ved flere forhandlinger med gidseltagere. 

Han har bistået produktionen af 'Greyzone' som ekspert for at skabe et så realistisk billede af gidseltagning som muligt. 

I begyndelsen er gidslet meget fokuseret på at slippe væk ved at tage kontrol over situationen. 

- Kan man overmande gidseltageren? Det kan man dog oftest ikke, og så indtræder det næste skridt. Indordning, siger Michael Bruun,

Gidslet bliver nu langt mere medgørlig og samarbejdsvillig. Med tiden vil gidslet forsøge sig med små forhandlinger og hele tiden bevare håbet om, at nogen vil komme til undsætning, men man frygter også, at det kan gå galt. Eksempelvis ved en skudveksling med politiet. 

Med tiden vil gidsel og gidseltager komme tættere på hinanden. Der kan dermed opstå gensidig sympati for hinandens bevæggrunde. Relationen ændrer sig, og barriererne nedbrydes, jo tættere man kommer på hinanden. 

Stockholm syndromet vil opstå. 

- Hypotetisk kan det ske for alle. Ens parader falder, når man får sympati med et andet menneske, siger Michael Bruun. 

DANSKE TAL OM FRIHEDSBERØVELSE

Det juridiske term for en gidseltagning er 'frihedsberøvelse'. 

Det dækker fra 'ulovlig tvang' til den grovere 'kvalificeret frihedsberøvelse. 

Fra 2008 til 2017 er antallet af domme for frihedsberøvelse steget fra 7 til 18. 

'Kvalificeret frihedsberøvelse' er steget fra 6 til 14 domme.

'Ulovlig tvang' er steget fra 55 til 71 domme. 

Kilde: Danmarks Statistik.

Han understreger, at der skal være en fælles sympati for hinanden og ens respektive bevæggrunde. Ellers er det ikke Stockholm syndrom. 

En psykolog fra Sverige

Under gidseltagningen i Kreditbanken i Stockholm i 1973 gik dagene, imens forhandlingerne gik endnu langsommere. 

Hvad omverdenen dog ikke vidste, var, at grænserne mellem gidsel og gidseltager blev udvisket i bankboksen. Under en telefonsamtale med den svenske statsminister Olof Palme, udtrykte gidslerne bekymring over politiet og tilføjede sågar, at røverne beskyttede dem mod politiet. 

En politimand ligger foran bankens indgang under gidselsdramaet.
En politimand ligger foran bankens indgang under gidselsdramaet. Foto: Scanpix / Scanpix Sweden

Efter 131 timer pumpede politiet bankboksen fuld af tåregas, og Jan-Erik Olsson og Clark Olofsson overgav sig. 

I ugerne efter dramaet, som måtte have påført gidslerne enorm stress, skete der noget forunderligt. Gidslerne, som blev behandlet af psykologer, oplevede ingen had mod Jan-Erik Olsson og Clark Olofsson. 

De følte derimod, at gerningsmændene havde givet dem livet tilbage. De var taknemmelige og følte endda, at de stod i følelsesmæssig gæld til dem. Gidslerne nægtede også at vidne mod gerningsmændene i den efterfølgende retssag. 

Den svenske psykolog Nils Bejerot blev efterfølgende bedt om at assistere politiet og udtalte sig også til pressen om sagen. 

Politiet stormede banken med tåregas, hvorefter gidselstagerne overgav sig. Her ses Jan-Erik Olsson uden gasmaske blive ført bort af politiet iført gasmasker.
Politiet stormede banken med tåregas, hvorefter gidselstagerne overgav sig. Her ses Jan-Erik Olsson uden gasmaske blive ført bort af politiet iført gasmasker. Foto: Egan-polisen / Scanpix Denmark

Her kaldte han episoden for "et klassisk tilfælde af hjernevask" og brugte, for første gang, termen 'Stockholm syndrom'.

Det hævder forfatterne Michael Adorjan, Tony Christensen, Benjamin Kelly og Dorothy Pawluch i deres bog 'Stockholm syndrom i folkesprog'.

De hemmelige gidsler

Der findes talrige eksempler på spektakulære kidnapninger og gidselsituationer, og de findes også i Danmark. 

- Jeg kender til flere sager, men det er meget diskret og hemmeligt. Der findes flere gidselsituationer om året i Danmark, som offentligheden aldrig får noget at vide om, siger Michael Bruun. 

Men offentligheden får sjældent indblik i de ofte farlige situationer, da der er en masse sikkerhed forbundet med det. 

Victoria Rahbek (Birgitte Hjort Sørensen) som gidsel i 'Greyzone'. I baggrunden anes gidseltageren Iyad Adi Kassar (Ardalan Esmaili)
Victoria Rahbek (Birgitte Hjort Sørensen) som gidsel i 'Greyzone'. I baggrunden anes gidseltageren Iyad Adi Kassar (Ardalan Esmaili) Foto: Agnete Schlichtkrull / TV 2

Firmaer vil beskytte deres image om at værne om medarbejdere. Hvis gidselsituationen handler om penge, kan det forværre forhandlingerne, hvis pressen skriver om det. 

- Det kan opfordre andre til kriminalitet, hvis en løsesum betales. Nogle gange handler det også om, at gidseltageren vil have opfyldt nogle krav. Andre gange kan det være en forsmået ægtefælle, siger Michael Bruun og slutter:

- De fleste sager handler om penge. 

TV 2 sender 'Greyzone' hver søndag kl. 20.00. Du kan altid være et afsnit foran på TV 2 PLAY