Sprogøs mørke fortid genskabt i ny dansk film

16x9
Fanny Leander Bornedal spiller en af de bærende roller i 'Journal 64', som blandt andet foregår på Sprogø. Foto: TV 2

500 unge danske kvinder blev sendt i forvaring på Sprogø. I disse dage genopstår kvindeanstalten under optagelserne til den nyeste ’Afdeling Q’-film.

For mange danskere er Sprogø bare den klat jord, man drøner henover med 110 kilometer i timen, når man krydser Storebælt.

Men øen har en særdeles mørk fortid, som de færreste nok skænker en tanke, når de lægger vejen forbi på turen fra en landsdel til en anden. 

Men i disse dage genoplives Sprogøs forfærdelige historie.

For den lille ø midt mellem Fyn og Sjælland lægger omgivelser til optagelserne af den næste filmatisering af Jussi Adler-Olsens ’Afdeling Q’-bøger.

Løsslupne og mindre begavede kvinder

Sprogø er fyldt med filmfolk og unge skuespillerinder, der fryser i forårskulden, mens de forsøger at genskabe stemningen, der var på øen mellem 1923 og 1961, hvor den blev brugt som anstalt for ”løsslupne” kvinder.

- Der er en bagside af alting, og bagsiden til den her hyggelige lille ø var, at man et eller andet sted bortførte unge danske kvinder, som man syntes var erotisk udfordrende, tog dem til øen og tvangssteriliserede mange af dem, fortæller Christoffer Boe, der er instruktør på ’Journal 64’, som er bliver den fjerde film i rækken af de populære Jussi Adler-Olsen filmatiseringer.

Flere end 500 kvinder nåede at være indespærret på øen, og når de ankom var det med beskeden om, at de var i forvaring i ubestemt tid.

I praksis opholdt kvinderne, som kom til anstalten, fordi de var ”løsslupne” og ”mindre begavede”, og man ønskede at ”bekæmpe dårligt arvemateriale”, i gennemsnit på øen i syv år.

Bedsteforældre kan huske det

’Journal 64’ kommer ligesom de foregående ’Afdeling Q’-film til at have Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørck. Filmen foregår i nutiden, men Carl og hans assistent Assad bliver viklet ind i en sag, der trækker tråde tilbage til de overgreb, der skete på kvindeanstalten på Sprogø.

Derfor foregår en del af filmen 50 år tilbage i tiden, mens danske kvinder stadig blev holdt fanget på øen.

Ikke meget skal ændres, for at få Sprogø til at se 50 år yngre ud. Men det gælder om at filme med ryggen til Storebæltsbroen.
Ikke meget skal ændres, for at få Sprogø til at se 50 år yngre ud. Men det gælder om at filme med ryggen til Storebæltsbroen. Foto: TV 2

De unge skuespillerinder, der spiller de indsatte kvinder, kan selvsagt ikke selv huske, at man sendte kvinder til øen. Men det kan deres bedsteforældre.

- Da jeg snakkede med min farmor, kunne hun godt huske Sprogø. Det var lidt sådan et sted, som man sagde, man kom til, hvis man ikke opførte sig ordentligt. Det var en skræmmemetode, siger Clara Rosager.

Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager spiller nogle af de unge kvinder, der blev tvangsflyttet til Sprogø.
Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager spiller nogle af de unge kvinder, der blev tvangsflyttet til Sprogø. Foto: TV 2

- Blev ked af det

For Fanny Leander Bornedal, der har en af de bærende roller som bondepigen Nete Hermansen, der bliver sendt til Sprogø, fordi hun bliver gravid i en ung alder, er det særligt hårdt at spille rollen lige netop på Sprogø.

- Jeg har godt kunne mærke, at hvis vi har lavet scener, som har været voldsomme eller ubehagelige, har jeg bagefter tænkt over, at det her faktisk er sket lige her på et eller andet tidspunkt for lang tid siden. Der har jeg nogle gange godt kunne blive slået lidt ud, og jeg er faktisk blevet lidt ked af det, siger Fanny Leander Bornedal.

’Journal 64’ får premiere den 4. oktober.