'Hjem til gården' vender tilbage – mød de 14 nye beboere her

16x9
Her er beboerne fra den nye sæson af 'Hjem til gården'. Foto: Lotta Lemche

Den nye sæson byder på flere ændringer. Den helt afgørende er de 14 nye danskere, der er med i konkurrencen om den halve million.

Endnu en sæson af ’Hjem til gården’ vil snart rulle over skærmen, og flere ting er ændret siden første sæson, der blev sendt sidste forår.

Den helt afgørende ændring er selvfølgelig beboerne. 14 nye mennesker er fundet, og i mosaikken nederst i denne artikel kan du læse meget mere om dem.

Syv kvinder og syv mænd tjekkede i sommer ind på gården, hvor de skulle drive et landsted med værktøj, faciliteter og meget andet, der blev brugt i starten af 1900-tallet.

Men at leve uden rindende vand, fjernsyn og køleskab er ikke den eneste udfordring. De 14 beboere skal nemlig løbende også kæmpe mod hinanden.

Hver uge skal en storbonde nemlig pege på en førstekæmper, der skal vælge og udfordre en andenkæmper i tvekamp. Andenkæmperen får den fordel, at han eller hun må vælge mellem styrke, teknik eller viden som disciplin.

Igen er der 500.000 kroner på højkant til den person, der klarer sig gennem alle 40 dage og finalen.

’Hjem til gården’ har premiere på TV 2 den 21. marts klokken 20.00, og du kan også følge programmet på TV 2 PLAY, hvor første del af hvert program vil blive lagt op som snigpremiere.

Herunder kan du møde de 14 nye beboere.

Lær beboerne bedre at kende
14 personer er flyttet sammen og skal drive en gammel gård.