De første havde fuglefødder og hale - her er historien om nisser

De tidligste beretninger om nisser i Norden går helt tilbage til Olaus Magnus' værk 'Historien om de nordiske folk' fra 1555. 

Fra 1800-tallet kulminerer øjenvidneberetninger og historierne om de små huebærende mennesker. De bliver beskrevet som små, men nogenlunde proportioneret som rigtige mennesker. Arme og ben er kraftige, og der er kun fire fingre og fire tæer på hver hånd og fod. 

Jan Gruwier Larsen er tidligere nisselog og har skrevet bogen 'Nissens Naturhistorie'. Han fortæller i bogen, at de oftest går klædt i uld i naturfarver og bevæger sig hurtigt. Dog kan de ældre nisser være præget af gigtstivhed i de gamle ben.

Nisser er så små, da de er tilpasset et liv i skoven og delvist under jorden. Mennesker derimod er tilpasset et liv i byer. 

I Olaus Magnus' værk indgår tegninger, hvor nissen kan ses i midten af billedet. Bemærk fuglefødderne og halen mellem benene.
I Olaus Magnus' værk indgår tegninger, hvor nissen kan ses i midten af billedet. Bemærk fuglefødderne og halen mellem benene. Foto: Olaus Magnus / Creative commons

På trods af deres størrelse beskrives nisser som meget stærke. Mange historier beretter om nisser, som kaster med gårdens karle, bærer rundt på kvæg og sætter hesten på loftet. Det giver et billede af nogle små væsner, som er meget stærke i forhold til deres størrelse, selvom det måske kan lyde en smule overdrevent. 

Huens farve har betydning

I Danmark og det meste af verden, er der enighed om, at nisser går med røde huer. Men historisk set kan den faktisk have en anden farve. Den kan enten være rød, grøn eller violet. Netop farven har faktisk en rituel betydning. 

Den helt klassiske rød-hvide nissehue, som vi kender den i Danmark. Den kan dog have mange forskellige former og flere farver.
Den helt klassiske rød-hvide nissehue, som vi kender den i Danmark. Den kan dog have mange forskellige former og flere farver. Foto: Allan Lundgren / Scanpix Denmark

Den røde hue bæres af voksne, kønsmodne nisser, der endnu ikke har fundet en partner. Grønne huer bæres af nissebørn og violette huer af voksne gifte nisser. 

Årsagen til, at vi hovedsageligt hører historier om nisser med røde huer, er, at det er de unge omstrejfende nisser, som typisk observeres. 

Typen er en meget gammel beklædningsgenstand helt tilbage fra oldtiden og kaldes en frygisk hue. 

Nisser og julemanden er ikke gamle venner

Nissernes forbindelse med julemanden er en relativ nyere idé fra sidst i 1800-tallet. Det er først her, at fortællinger om nisser som julemandens små hjælpere kommer for dagen. 

Indtil da har nisserne længe huseret på gårdene, hvor de skulle have grødofret for ikke at lave ulykker. Folketroen gav dem magiske evner, som så kunne bruges til godt eller til ondt. 

Derfor ser børn ofte nisserne

Ifølge Jan Gruwier Larsen er voksne mennesker grundlæggende elendige øjenvidner. Hvis de ikke ved, hvad de skal kigge efter, ser de det ikke. Ser voksne noget nisseaktivitet, så sorterer hjernen det simpelthen fra, indtil nissen kunne finde på at stå lige foran personen. 

Mennesker er bare kodet til ikke at skænke nisseaktivitet en tanke. 

Afstemning

Sådan er det ikke med børn. 

De har ikke fået de kulturelle filtre på plads i hjernen og er derved bedre nisseobservatører end voksne. 

Der findes mange beretninger om gårde, hvor man har haft kontakt med den samme nisse gennem generationer. Sammen med de mange historier om nisser kan man antage, at nisser har en lang levetid. Flere hundrede år er overdrevent, men en levealder på 150 år er sandsynligt. 

Nissen Skir spilles af Hadi Ka-Koush. Han blev selv overrasket over, at han skulle spille nisse, da han mener, at han ikke ligner en typisk nisse.
Nissen Skir spilles af Hadi Ka-Koush. Han blev selv overrasket over, at han skulle spille nisse, da han mener, at han ikke ligner en typisk nisse. Foto: Agnethe Schlichtkrull / TV 2

Hvis du selv vil spotte en nisse

Det er alment kendt, at nisser er notorisk vanskelige at observere. Men hvis man vil vove sig ud på nissespot, er der nogle gode forholdsregler. 

Man kan for det første ikke snige sig ind på en nisse. Man er for længst opdaget, når man kommer listende. 

Istedet skal man færdes dæmpet og stilfærdigt ved højlys dag og finde et sted, hvor der er tegn på nisseaktivitet. Derefter skal man sætte sig og vente på, at nisserne accepterer ens tilstedeværelse og kommer frem. 

I 'Tinkas Juleeventyr' på TV 2 er der masser af nisser i alle mulige afskygninger. Lige fra de helt unge til de helt gamle. Nedenfor kan du læse mere  om dem og menneskerne i julekalenderen.

Kilde: 'Nissens Naturhistorie' af nisselog Jan Gruwier Larsen. 

'Tinkas juleeventyr' sendes hver dag klokken 20.00 på TV 2 fra den 1. december. Den genudsendes hver eftermiddag cirka klokken 16.15. Du kan hver dag også se snigpremiere på det næste afsnit på TV 2 PLAY.

Nisser, mennesker og en hofsnog