Burhan G og Frida Brygmann bag årets nye julesang

Julemusikken er så småt begyndt at indtage vores øregange, og nu kan du høre årets julesang fra 'Tinkas juleeventyr'.

Det er ikke kun bjældeklang og julemandens latter, som varsler julens komme. Julesangene kan på godt og ondt gøre os glade og bringer julestemningen frem.

Sangerne Burhan G og Frida Brygmann, datter af den danske entertainer Martin Brygmann, synger sammen titelnummeret 'Tinka' til TV 2s kommende julekalender 'Tinkas juleventyr', som får premiere den 1. december. 

Lyt til den herunder.

- Jeg har altid haft lyst til at lave musik til tv, og så er det jo vildt fedt at lave musik til en julekalender, som samler folk hver aften i 24 dage, siger Burhan G til TV 2.

Frida Brygmann er enig.

- Jeg elsker julekalendermusik, og jeg har faktisk også sunget sange til julekalenderne 'Jesus og Josefine' og 'Jul i Valhal'. Seerne kommer jo til at høre den så mange gange, så det er en rigtig dejlig følelse, siger hun.

Hvor stærk er du selv i julemusikken? Tag testen i bunden af artiklen, og find ud af det.

Nille og Tinka fra TV 2s julekalender. Nille, som er Tinkas plejemor, spilles af Neel Rønholt. Tinka spilles af Josephine Højbjerg.
Nille og Tinka fra TV 2s julekalender. Nille, som er Tinkas plejemor, spilles af Neel Rønholt. Tinka spilles af Josephine Højbjerg. Foto: Agnethe Schlichtkrull / TV 2

Årets julesang

Årets titelsang hedder ’Tinka’ og synges af Burhan G og Frida Brygmann.

Den er skrevet af Burhan G, Lars Ankerstjerne og Frida Brygmann og bliver udgivet af Copenhagen Records.

Sangen udkommer 17. november på bl.a Spotify, Apple Music, iTunes, Telmore musik og Google Play.

'Tinkas juleeventyr' er produceret af Cosmo Film og begynder den 1. december på TV 2 pg TV 2 PLAY klokken 20.00.

Julesange er den vigtigste tradition

Burhan G er stor tilhænger af julemusik. Faktisk er han så glad for det, at han kan finde på at lytte til en god julesang udenfor sæsonen.

- Jeg synes, det er fantastisk. Der findes virkelig mange gode julesange. For mig har julemusikken altid løftet julestemningen, og det har været en stor del af min opvækst, siger han.

Burhan G sang som barn og ung i et københavnsk drengekor, hvor han sang julesange i de store kirker i hovedstaden hver december.

- Så stod jeg der i matrostøj og sang helt engleagtigt, siger han.

Frida Brygmann har altid haft julemusik inde på livet. Hendes far, Martin Brygmann, har været med til at lave flere julesange, hvor Frida Brygmann har sunget.

Det har også gjort, at hun er meget bestemt overfor, hvilke sange hun kan holde ud at høre.

Burhan G og Frida Brygmann synger sangen 'Tinka' fra julekalenderen.
Burhan G og Frida Brygmann synger sangen 'Tinka' fra julekalenderen. Foto: Daniel Stjerne / Copenhagen Records

Sangernes egen top-3

TV 2 har bedt de to sangere udvælge deres egen top-3 over bedste julesange.

- Nummer et er julesangen 'Chestnuts roasting on an open fire'. Det er en gammel, amerikansk julesang, som bare fanger stemningen, siger Burhan G.

Sangen er fortolket af mange forskellige kunstnere, og du kan lytte til en version af den amerikanske sanger Nat King Cole her.

- Jeg elsker bare 'This Christmas' af den amerikanske soulsanger Donny Hathaway. Jeg er så ked af, at jeg ikke kan høre den i virkeligheden (Donny Hathaway døde i 1979, red.). Jeg tvinger min familie til at høre den hvert år, siger Frida Brygmann.

Du kan lytte til sangen på Youtube her.

Kong Gobbe, som spilles af Lars Knutzon. Han er i øvrigt morfar til Frida Brygmann.
Kong Gobbe, som spilles af Lars Knutzon. Han er i øvrigt morfar til Frida Brygmann. Foto: Agnethe Schlichtkrull / TV 2

Nummer to og tre på Burhan G's liste er 'På loftet sidder nissen' og 'Jeg så Julemanden kysse mor'.

- Jeg bliver bare fire år igen, når jeg hører 'På loftet sidder nissen', og så er 'Jeg så Julemanden kysse mor' en overset og rigtig god sang, siger han.

Frida Brygmann har en meget kendt og en mindre kendt sang på sine to sidste pladser.

- Det danske band S.O.A.P. med 'Let love be love' (Juice, Remee og Christina Undhjem medvirker også, red.). Jeg elsker også den sang. Min nummer tre er Stig Kreutzfelds 'Så blev der stille'. Det er et af hans smukkeste numre.

'Tinkas juleeventyr' begynder på TV 2 og TV 2 PLAY den 1. december klokken 20.00.

Hvad er den næste linje i denne julesang: