16x9

Verdenskendt dansker overraskede fan - hun smækkede døren i

I samarbejde med Apple Music

Martin Jensen ville sample lyden af sine fans i én sang som en hyldest til dem. Han besøgte nogle få udvalgte. Amie Jones fra Langeskov var en af dem.

Han er på DJ Magazines verdensrangliste over de 100 vildeste dj's. Han har 2,6 millioner følgere på Facebook. Hans hit 'Solo Dance', som han også er nomineret med til DMA i kategorien 'Årets Danske Hit', er streamet 317 millioner gange.

Og så er han i øvrigt dansker.

Han er uundgåelig. I radioen. På klubben. Og nu også til DMA, hvor han river rundt i mikserpulten for at vinde over rapperen og storfavoritten Gilli, der er nomineret med hele tre numre, og pop- og r&b-bandet Scarlet Pleasure.

Martin Jensen gør ekstraordinært meget for at engagere sine fans.

En videomand følger ham rundt i hele verden på turnéer, så koncerterne kan dokumenteres på sociale medier. Hans Facebook-profil emmer af interaktion. Det var også her, Martin Jensen opfordrede sine fans til at indsende en lydfil, der kunne samples sammen til mega-hittet 'Wait'.

Det gjorde 27-årige Amie Jones fra Langeskov.

Og hendes stemme blev udvalgt.

Martin Jensen havde imidlertid i det skjulte aftalt med Amies kæreste, at han ville aflægge dem et besøg og fortælle, at Amies stemme skulle være med på sangen. Reaktionen hos Aime var både febrilsk og euforisk.

Hun klappede helt i - det gjorde døren i øvrigt også

square to 16x9
Martin Jensen spiller på bøgescenen lørdag den 12. august, 2017 på Skanderborg Festival. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Efterbehandlet af TV 2 Grafik / Scanpix Denmark

"Bank-bank-bank-bank".

I Langeskov blev der spillet Uno, da freden pludselig blev afbrudt af en hånds gentagende banken mod hoveddørens glasparti hjemme hos 27-årige Amie Jones og hendes kæreste.

Amie Jones åbner døren, og...

- Nej, nej, nej. Det er Martin Jensen! råber hun.

Døren smækker i igen. Se her, hvordan Amie Jones tager imod sit store idol.

Amie Jones, der medvirker i Martin Jensens nyeste hit 'Wait' går lidt baglås, da hun ser, hvem der står foran hendes hoveddør. Video: Michael Leander Bech Særkjær

'Solo Dance' handler om at leve i nuet og om at give slip

square to 16x9
12.08.2017: Martin Jensen spiller på bøgescenen lørdag den 12. august, 2017 på Skanderborg Festival. Foto: Sarah Christine Nørgaard/ / Efterbehandlet af TV 2 Grafik / Scanpix Denmark

- For mig betyder 'Solo Dance' fest, fest og fest. Det er i bund og grund budskabet. At man skal være i nuet og give slip. Det vigtigste for mig, når jeg er ude og spille, er, at folk føler, at de får en fest. Og det bidrager 'Solo Dance' i høj grad til, fastslår Martin Jensen og uddyber:

- Det er en glad sang, og lige siden vi udgav sangen, har den bare vokset sig større og større for mig. 'Solo Dance' har været med til at åbne enormt mange døre for mig. Det er den sang, der har gjort, at jeg har fået lov at spille på Wembley Stadium foran 85.000 mennesker.

Sangen har solgt platin i blandt andet Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge og er ifølge Martin Jensen en vigtig sang, der gør, at han kan nå ud til så mange mennesker, som han gør.

Koreografien fortæller en historie om kærlighed

square to 16x9
12.08.2017: Martin Jensen spiller på bøgescenen lørdag den 12. august, 2017 på Skanderborg Festival. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Efterbehandlet af TV 2 Grafik / Scanpix Denmark

At man skal leve i nuet og give slip - det er pointen i nummeret, mener Martin Jensen. Og ligesom med alt andet af Martin Jensens arbejde, så er intet overladt til tilfældighederne.

Blå bog: Martin Jensen

Han solgte for nogle år siden landbrugsmaskiner som uddannet entreprenør og maskinmekaniker. I weekenden optrådte han med sit mobildiskotek.

I år stod han bag mikserpulten på Storscenen på Tomorrowland, der er en af de største elektroniske festivaler.

Dj'en fra Sorring var allerede kendt i udlandet med numrene 'Si', 'Miracles' og 'Night After Night', men det var først med hittene 'All I Wanna Do' og 'Solo Dance', at danskerne og hele verden forstod, at en ny dj var født.   

Martin Jensen har vundet et hav af priser. Nu kan han vinde én til: DMA i kategorien 'Årets Danske Hit'. 

Danserne i musikvideoen til 'Solo Dance' fortæller en historie. Historien handler om en introvert fyr - og en pige med ben i næsen.

- Fyren er lidt genert. Han har et crush på en pige, men tør ikke at gå hen til hende, og han vælger derfor at stå med vennerne, siger koreograf på musikvideoen 'Solo Dance' Tobias Ellehammer og pointerer:

- Igennem musikvideoen får han mere mod, og den når sit klimaks, da vores hovedperson tager sig mod til at danse foran pigen. Og det giver pote.

Igen en direkte reference til Martin Jensens budskab i selve sangen: Lev i nuet og giv slip.

Tobias Ellehammer, der sprang rundt bag kameraet under selve optagelsen for at instruere danserne, fortæller her, hvordan en musikvideo bliver til, og hvordan Martin Jensen bruger dansen som et sprog.

Koreograf Tobias Ellehammer er koreograf på Martin Jensens 'Solo Dance'. Her fortæller han om, hvad dansen betyder. Video: Michael Leander Bech Særkjær

- For mig handler de bedste sange ofte om, at de er relaterbare. Jeg skal gerne kunne sætte mig ind i den følelse, der er i sangen. Det er derfor enormt vigtigt for mig, at det er tydeligt, at folk kan høre, hvad der bliver sunget i en sang. Det forsøger jeg også at opnå på mine egne udgivelser, påpeger Martin Jensen i et skriftligt svar.

Og ingen er i tvivl om, hvad der bliver sunget. Omkvædet hænger nærmest ved i søvne:

- Boy, you can cool it down. I'm here to fool around. Just wanna dance, dance, dance. Dance, dance, dance. I know you want me. But I don't care, baby. Just wanna dance, dance, dance. Dance, dance, dance.

Hvis du vil se, om Martin Jensen løber med prisen 'Årets Danske Hit', så er der DMA på søndag klokken 20:00 på TV 2.

Og hvis du nu lige er i tvivl om, hvem de nominerede er i denne kategori, og hvilke sange, der bliver talt om, når showet kører, så frygt ej. Vi har samlet en playliste til dine lyttelapper fra kategorien 'Årets Danske Hit'. Velbekomme.