Wafande og Joey i toiletduet - her er klippene, du ikke ser på tv

Optagelserne til femte sæson af 'Voice Junior' har budt på flere guldkorn, der ikke er kommet med på tv. Se klippene her.

De tre sangere og coaches Oh Land, Wafande og Joey Moe har gennem fem sæsoner af programmet 'Voice Junior' kæmpet om at få deltagere på deres teams.

Men hvordan er deres forhold til hinanden backstage, og hvad sker der på de optagelser, der ikke ender i programmet?

- Vi er utrolig steneren (sidder og laver ingenting, red.) bagved. Vi går hvert til sit og snakker ikke sammen, joker Joey Moe og bemærker hurtigt:

- Det er løgn. Vi har det - for at sige det rent ud - skidesjovt.

Toiletsangen til Oh Land

Wafande og Joey Moe lærte allerede hinanden at kende for mange år siden gennem musikmiljøet i København, og de kender Oh Land gennem sangprogrammet.

Det er sandsynligvis også den venskabelige stemning, der har ført til, at Wafande for nylig blev inspireret til en vaskeægte toiletsang, efter han havde taget sin ukulele med på optagelserne. 

Se sangen her:

Coachene fra 'Voice Junior' synger toiletsang i pausen. Video: Maria Thuesen Bleeg

- Det viser, at vi er ved at være vokset godt sammen, griner Wafande efterfølgende, mens Oh Land har valgt at tage det som et kompliment:

- Hvis der er nogen, der skriver en sang til én, må det være fordi, de godt kan lide én. 

Herunder kan du se en række ekstra klip, som ikke er med i programmet: 

Der bliver hygget backstage under optagelserne til 'Voice Junior'. Video: Maria Thuesen Bleeg

Oh Land har taget nogle flotte, men upraktiske stiletter på under optagelserne - se hvor mange gange, hun taber dem, her: 

Oh Land taber sin sko Video: Maria Thuesen Bleeg

'Voice Junior'-værten Mikkel Kryger roder sig ud i at være pizzabager under optagelserne:

Mikkel Kryger er igen vært på 'Voice Junior'. Her joker han i et pizzaria. Video: Maria Thuesen Bleeg

Sæson ét til tre vandt Joey Moe, sæson fire vandt Oh Land - men hvem vinder sæson fem? Se de tre coaches med en hjemmelavet sang, hvor de gætter på, hvem vinderen bliver: 

Femte sæson af 'Voice Junior' er i fuld gang. Video: Maria Thuesen Bleeg

Se Super Battle lørdag klokken 20 på TV 2 - og gense alle Blind Auditions på TV 2 PLAY