Taylor Swift i retten i sag om befamlinger på numsen

16x9
Taylor Swift. Foto: Danny Moloshok / Scanpix Denmark

Popsangerinden Taylor Swift taler i retssag ud om befamling.

En tidligere radiovært og dj fra Denver, USA, sagsøgte for to år siden sangerinden Taylor Swift.

Ifølge radioværten mistede han sit job, efter den populære sangerinde anklagede ham for "upassende befamling" under en fotografering.

Taylor Swift fortæller ifølge CNN, at hun kun fortalte om episoden til sin mor og sit team, men intet til David Muellers chefer.

Taylor Swift fortæller dog under et retsmøde torsdag, at det var Frank Bell, der er ansvarlig for hendes radio-reklamer, der orienterede Muellers kollega, musikeren KYGO.

CNN skriver, at Taylor Swift, Frank Bell og Taylor Swifts mor alle skal afgive deres forklaring under retsmøderne, der finder sted i Denver.

En skitse af Taylor Swift og hendes advokater i retten i Denver.
En skitse af Taylor Swift og hendes advokater i retten i Denver. Foto: JEFF KANDYBA / Scanpix Denmark

Falske anklager

Af søgsmålet fremgår det, at radioværten blev fyret to dage efter, at en person fra Taylor Swifts hold anklagede ham for at tage hende på numsen til et arrangement i juni 2013.

Ifølge CNN beskriver Taylor Swift hele hændelsen som "rædselsfuld og chokerende".

- Din klient stak sin hånd op under min nederdel og tog mig på røven, lød det fra Taylor Swift.

Den tidligere radiovært og dj nægter at have opført sig upassende og rørt Taylor Swifts numse. Mueller påstår, at anklagerne fra Taylor Swift er falske.

Det er uvist, hvornår der falder afgørelse i retssagen.