20 år siden det første eventyr - men hvor godt kender du Harry Potter?

Det er 20 år siden, troldmandsuniverset åbenbarede sig for mugglerverdenen, da den første bog om drengen med det lynformede ar udkom.

Der skulle 12 afvisninger til, før forfatter og alenemor til to, Joanne Kathleen Rowling, kom igennem med sin historie om den forældreløse troldmandslærling, Harry Potter.  

Et forlag udgav forsigtigt 1.000 eksemplarer den 26. juni 1997, men det stod hurtigt klart, at det slet ikke slog til.  

Harry Potters magiske univers fortryllede tonsvis af læsere lige fra begyndelsen.

Bogserien er den bedst sælgende nogensinde. Den er oversat til 67 sprog og solgt i 400 millioner eksemplarer. 

Derfor er du sikkert også på fornavn med hovedpersonen og helt med på, at du skal dukke dig, hvis nogen råber 'wingardium leviosa', så du ikke pludselig svæver rundt i lokalet.

Men hvor godt kender du egentlig det magiske univers, som J. K. Rowling skabte for 20 år siden?

Tag testen her:

Hvor stor en Harry Potter-fan er du?