Piraterne tog Danmarks Radio som gidsler og løsnede ikke grebet, før slaget var tabt

Der var en tid, hvor "pirater" sejlede omkring Danmark i søgen efter lyttere, som de tog fra Danmarks Radio. Kampen om æteren var begyndt.

16. august 1962 stod et søslag i Øresund.

Ekstra Bladet kaldte det 'Øresunds sidste søslag', men det var ikke en kamp mellem kanoner.

Radio Mercurs sendeskib 'Lucky Star' i Øresund.
Radio Mercurs sendeskib 'Lucky Star' i Øresund. Foto: Fra 'Radio Mercur - den virkelige historie'

I internationalt farvand lå sendeskibet 'Lucky Star' og sendte ulovlige radiobølger med pop- og rockmusik til en lytterskare, som kun alt for godt vidste, at slaget var tabt. 

To dage forinden var Danmarks første kommercielle radio, Radio Mercur, blevet beordret lukket, men en håndfuld nøglemedarbejdere vred de sidste noder ud af piratradioen. 

18 politibetjente stævnede med flådefartøjet P530 ud mod 'Lucky Star' klokken 04.10, hvor radiopiraterne stod klar til at erkende det endelige nederlag. 

Vi skruer tiden yderligere fire år tilbage til 1958.

Forfærdelig kedeligt

I sommeren 1958 havde de to unge mænd Peer Jansen og Børge Agerskov fået nok af den konservative og kedelige musik, som datidens Danmarks Radio, kaldet Statsradiofonien, sendte. 

De fik ideen til Radio Mercur: En ren reklamefinansieret radio, som skulle spille pop- og rockmusik. Et helvedes stykke spektakel ifølge Vagn Kappel, daværende musikchef for Statsradiofonien:

- Pop er for mig en af de mest modbydelige, fordummende og sjofle foreteelser - og med sjofel tænker jeg ikke på pornografi, for den er ikke nær så væmmelig kynisk i tankegangen som den, der ligger bag fremstillingen af pop-produkterne, og jeg vil gerne understrege, at det ikke ville skade, men gavne utroligt at holde denne ækle industri borte fra Danmarks Radios dør, refererede Jørgen de Mylius i 'Go' morgen Danmark' 5. marts i år.

- Jeg synes, at det var så forfærdelig kedeligt at lytte til Statsradiofonien - det var også et frygteligt navn, siger Jørgen de Mylius, som selv var 12 år i 1958.

Hvis man ville høre den "sjofle" og "fordummende" musik i 1950'erne, så måtte man tage til takke med at lytte til Radio Luxembourg i en tid, hvor radioen ellers var tidens stærkeste massemedie. Statsradiofonien sad tungt på nyhedsudsendelser og egentlig alle danske lyde, som måtte komme ud på radiobølger i landet siden 1925.

- Det var Statsradiofonien, der bestemte hvad folk skulle have, siger Bent Fabricius-Bjerre. 

Peer Jansen på et udateret foto.
Peer Jansen på et udateret foto. Foto: Mercur - den virkelige historie.

Det var her, den 27-årige kontorelev Peer Jansen kom ind i billedet.

Fræk radio

Han ville sende den beskidte musik ud til ungdommen - finansieret af reklamer. Den unge mand havde ellers en god læreplads i Nordisk Fjer-koncernen, men han kedede sig enormt. 

- Han var mere interesseret i radioteknik og ny musik og fandt ud af, at der blev spillet ny musik for de amerikanske soldater i Europa. Han fandt også ud af, at der lå en propagandasender i Middelhavet. Ved at kombinere de to ting kunne man lave en radiosender i Danmark, som sender til søs, siger Henrik Nørgaard, som har brugt flere år på at samle historien om Radio Mercur og forfatter til 'Pirater i æteren' om selvsamme radio. 

Der var nemlig et hul i lovgivningen. 

Med hjælp fra sin fætter Børge Agerskov, som er jurastuderende, fandt de gråzonen i lovgivningen. Den nationale lovgivning for monopol på radiosending gjaldt  kun på dansk territorium. Ikke i internationalt farvand. 

Farvandet mellem Danmark og Sverige er visse steder internationalt farvand. Og altså helt fri for radiomonopolets hersken.
Farvandet mellem Danmark og Sverige er visse steder internationalt farvand. Og altså helt fri for radiomonopolets hersken. Foto: Radio Mercur - den virkelige historie.

- Ingen havde forestillet sig, at man kunne finde på at forankre et skib og sende radiobølger fra internationalt farvand, siger Henrik Nørgaard. 

Ved hjælp af sølvhandleren og millionæren Ib Fogh får radiofætrene kapital til at begynde kampen mod monopolet og de begyndte at samle en broget samling af medarbejdere - flere helt uden erfaring. 

- Jeg fik jobbet på en ret mærkelig måde, da jeg var 22 år, fortæller Jerry Katz, tidligere lydtekniker på Radio Mercur, til TV 2. 

Jerry Katz ved mixeren på Adolphsvej i Gentofte. Det senere hovedsæde for Radio Mercur.
Jerry Katz ved mixeren på Adolphsvej i Gentofte. Det senere hovedsæde for Radio Mercur. Foto: Jerry Katz

Han skulle møde op på Malthegårdsvej 24 i Gentofte ved København i foråret 1958. Det var Radio Mercurs første hovedkvarter, og man var i dybeste hemmelighed i gang med at bygge lydstudier.

- Jeg blev spurgt, om jeg kunne dreje på en knap. Det kunne jeg selvfølgelig godt, og så fik jeg jobbet som lydtekniker. Jeg blev en slags teknisk alt-mulig-mand på Radio Mercur, siger Jerry Katz.

Med radioamatøren og cykelsmeden William Petersen som cheftekniker og en voksende håndfuld medarbejdere, manglede Radio Mercur kun noget af det vigtigste: Et skib. 

Valget faldt på skibet 'Cheeta Mercur'; en gammel plimsoller, som fik en stor sendemast på 30 meter midt på dækket.

"Saa starter radioskibet", skriver Berlingske Tidende tirsdag den 8. juli 1958. "Nu sejler det meget omtalte reklameradioskib Mercur snart ud i Østersøen. Her ses "Cheeta Mercur" med den vældige sendemast i Stege Havn. Foto: Aage Sørensen / Scanpix Denmark

Det var umuligt at holde ombygningen af skibet en hemmelighed og det betød, at pressen opdagede tilblivelsen af Radio Mercur. 

Koldstart

Lørdag 2. august 1958 klokken 18.00 fyrede Radio Mercur op for William Petersens hjemmebyggede teknik. Det var premieren, og alle var spændte. Tusinder af lyttere ventede.

Ib Glindemanns åbningsfanfare lød.

Efter få minutter bragede systemet sammen. Et radiorør var gået i stykker. Det blev fikset midlertidigt, og man kunne sende igen på nedsat styrke. 

Velkommen til Radio Mercur.

"Pirater" på sendeskibet. Der hersker nærmest en euforisk stemning blandt medarbejderne, da man føler, at man står mit i en revolution. Foto: Radio Mercur - den virkelige historie

Dagen efter blev udstyret optimeret og eventyret startede for alvor.

En nødvendighed for sendingen af tonerne fra Radio Mercur var, at udsendelserne blev optaget på bånd i studiet, sejlet ud til sendemasten på en båd og så afspillet. Men nyhederne kunne man ikke lave på forhånd. De skulle læses op på søen. 

- Omkring middagstid blev jeg sejlet ud til skibet i en lille motorbåd sammen med en kæmpe sæk med bånd. Her havde jeg et lille studie på størrelse med en telefonboks, hvor jeg skulle sende radionyheder fra dagbladet Aktuelt, har erhvervsmanden Asger Aamund tidligere fortalt til TV 2.

Begyndelsen var præget af et stort gåpåmod hos medarbejdere, som måtte finde sig i, at der ikke altid var penge til løn. 

- Vi lavede jo noget revolutionerende og nyt. Vi konkurrerede mod datidens DR. Men fik ingen løn i starten. Når der var penge, så blev de fordelt efter hvem der havde børn, var gift, havde husleje og store regninger, siger Jerry Katz. 

"De lytter til Radio Mercur"

Med tiden kom der styr på både teknik og økonomi, og Radio Mercur sendte i begyndelsen seks timer om dagen til Østdanmark, som omfavnede musikken som et nært familiemedlem, man ikke havde set i årevis. 

Rock, pop og reklamer fyldte danskernes øregange, som pludselig fik indsigt i en verden, som ellers havde været censureret. 

- Jeg var vildt begejstret! Det ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Statsradiofonien ville jo ikke spille den slags musik. De synes, det var abemusik, siger Jørgen de Mylius. 

En anden, som stod rockmusikken bi fra den spæde start, var musikeren Johnny Reimar. 

- Rockmusikken blev lig med ballade. "Rockoptøjer" var et begreb, fortæller han. 

Med Radio Mercurs succes begyndte Statsradiofonien at miste lyttere. De skiftede navn til Danmarks Radio, men nægtede at bøje sig for lytternes interesser. 

Man var skræmt over den nye musik og ville beskytte landets borgere mod den slags. Især herskede musikchef Vagn Kappels afsky til popmusikken. 

Danmarks Radio, Post- og Telegrafvæsenet og den danske regering rottede sig sammen og erklærede krig mod Radio Mercur. 

En bølge af succes

Fra 1958 til 1962 voksede Radio Mercur fra en torn i øjet til en decideret trussel mod Danmarks Radio. Det var simpelthen en god forretning at levere den nye musik til folket. 

Statsradiofonien var mildest talt ikke glade for Radio Mercur.
Statsradiofonien var mildest talt ikke glade for Radio Mercur. Foto: Radio Mercur - den virkelige historie

I begyndelsen af 1960'erne bugnede den økonomiske vækst og arbejdsløsheden var lav. Radioreklamer var helt nyt og mange morede sig over de pudsige reklamer, som medarbejderne på Radio Mercur producerede.

Adskillige af datidens største stjerner indenfor musik, film og teater besøgte radiostudiet for at indspille reklamer, musik, interviews, hørespil og mange andre indslag, som var nyt og revolutionerende dengang. 

- Når man sagde, at man arbejdede på Radio Mercur, så blev folk helt benovet. Når vi gik i byen, kom vi foran køer og fik på borde på natklubber. Vi var meget populære, siger Jerry Katz. 

Flere forsøg blev lanceret for at få piratradioen ned med nakken, men det lykkedes aldrig. 

Ikke engang da en gruppe kernemedarbejdere i 1961 begik mytteri og skabte en konkurrent, DCR - Danmarks Commercielle Radio, var piratradioen parat til at lade livet. De to radioer begravede stridsøksen i en stor fusion og Radio Mercur endte med at have tre skibe i Storebælt og Øresund, så det meste af landet kunne modtage radiobølgerne. 

- De to kanaler kan se, at det er svært at sælge annoncer nok til to radiostationer, men de kan også se, at det er ved at trække op til en lovgivning mod at sende, siger Henrik Nørgaard. 

Den lovgivende magt i landet havde pustet sig op. Særloven 'Lex Mercur' blev vedtaget.  

Lex Mercur og exit Mercur

Folketinget diskuterede fremtiden for privat radio i Dannmark og det viste sig, at der kun var tilslutning til at sikre Danmarks Radios monopol.

Man vedtog en lov, hvor det var ulovligt at annoncere i radioen, medvirke til radioudsendelser og sende radioudsendelser, hvis man var dansk statsborger eller en danskregistreret virksomhed. 

Radio Mercur fik, som en magtdemonstration fra regeringen, kun tre uger til at afvikle al aktivitet. Et chok for mange. 

31. juli 1962 blev sidste sendedag for Radio Mercur. 

- Jeg var rasende den aften, de sagde farvel, fortæller Jørgen de Mylius. 

Som et sidste spjæt fra graven, spillede Radio Mercur Jørgen Reenbergs sang 'Admiralens Vise' fra den populære operette Pinafore. Sangen handler om den uduelige admiral Sir Joseph Porter, som opfordrer til, at man aldrig skal stå til søs.

Herover kan du høre de sidste minutter af Radio Mercur sidste udsendelse 31. juli 1962.

En større flok medarbejdere mødtes på den gamle Lorry restaurant på Frederiksberg i København for at lytte til den sidste udsendelse. 

- Det var ret vemodigt og der blev fældet en del tårer. For mange af os var det først dér, at det gik op for os, at det hele var slut, fortæller Jerry Katz.

Søslaget

Der gik dog kun få dage efter lukningen, da der pludseligt strømmede musik fra Radio Mercur ud i æteren igen. Skibet 'Lucky Star' lå trods lukningen stadig operationel i Øresund.  

En stor politistyrke på 18 mand blev sat ind, fordi man simpelthen ikke vidste, om man ville blive mødt med væbnet modstand. 

Toldkrydseren Bien fra Helsingør med politi fra Lyngby border Radio Mercur der holder til på båden Lucky Star. Skibet blev efterfølgende bugseret til Tuborg havn.
Toldkrydseren Bien fra Helsingør med politi fra Lyngby border Radio Mercur der holder til på båden Lucky Star. Skibet blev efterfølgende bugseret til Tuborg havn. Foto: Steen Jacobsen / Scanpix Denmark

- Derfor garderer de sig ved, at politiet er bevæbnet og at man har et marinefartøj som opbakning i nærheden, fortæller Henrik Nørgaard. 

- Det var mest teknikere, som skulle sejle skibet ind alligevel. De syntes, at det kunne være sjovt at spille lidt mere musik og de stod klar med bajere, da politiet bordede skibet. Det var rimelig fredeligt, siger Jerry Katz.

På kajen stod hundredvis af mennesker for at følge piratradioens sidste togt. 

Overskriften på dagens aviser lød: 'Radio Mercur døde ved daggry'.

En medarbejder fra Radio Mercur har iført sig en svejserhjelm på sendeskibet 'Lucky Star', da politiet border skibet.
En medarbejder fra Radio Mercur har iført sig en svejserhjelm på sendeskibet 'Lucky Star', da politiet border skibet. Foto: Radio Mercur - den virkelige historie

Kort efter lancerede Danmarks Radio P3 under navnet 'Musikradioen', som lod sig inspirere af Radio Mercurs stil. 

- En ting, som man kan lære af det her er, at man som borger skal være på vagt for sammensværgelser. Pressen, det samlede politiske kompleks og Post- og Telegrafvæsenet gik sammen som en stor mafia for at snyde den almindelige befolkning, som ville noget helt andet, siger Asger Aamund. 

TV 2 CHARLIE sender 'Mercur' for sidste gang søndag aften, men søndag 14. maj viser TV 2 CHARLIE dokumentarfilmen 'Radio Mercur - den virkelige historie'. Visse udtalelser og citater i denne artikel er lånt fra filmen. Du kan se alle afsnit af 'Mercur' på TV 2 PLAY lige nu.