Gud, er jeg så gammel? Her er de største hits, der fylder 20 i år

I år fylder et af dansk musiks største internationale hits 'Barbie Girl' tyve år. Men hvilke andre sange lyttede vi til i 1997?

ADVARSEL: Når du læser denne artikel, er der en risiko for, at du pludselig kommer til at føle dig meget gammel.

I hvert fald hvis du føler, at det ikke er specielt lang tid siden, at du skrålede med på 'Barbie Girl', dansede til 'Everybody' med Backstreet Boys eller var småforelsket i Natalie Imbruglia, der hittede med sangen 'Torn'. 

1997 var året, hvor hitlisterne flød over med tyggegummi-pop, dancemusik og boybands. 

Soundtracket til en masse menneskers ungdom

Herhjemme i Danmark havde vi især svært ved at få hænderne ned over Aqua, der udkom med albummet 'Aquarium' i marts 1997, der foruden sange som 'Doctor Jones' og 'Turn back time' indeholdt monsterhittet 'Barbie Girl', der blev verdensberømt. 

- Udover at pladen har givet os nogen af de mest ekstravagante oplevelser, man overhovedet kunne ønske sig, blev Aquarium soundtracket til en masse menneskers ungdom i hele verden - og det har været en gave, skrev det ene Aqua-medlem Søren Rasted på sin instragramprofil i forbindelse med albummets 20 års jubilæum.

Legoklodsmusik

Det er ikke så mærkeligt, at 'Barbie Girl' blev et stort hit, den ramte nemlig tiden helt perfekt, da den udkom. 

- I 90'erne kom der en reaktion på slut 80'ernes dancemiljø, hvor pladeselskaberne og kunstnerne begyndte at se på, hvordan de kunne gøre musikken mere spiselig for masserne. Det blev til en meget naivistisk, programmeret, kulørt legoklodsmusik. Det skal ikke forstås nedsættende, for klodserne var skruet godt sammen, forklarer musikekspert Henrik Milling.

- Et eksempel på det er 'Barbie Girl', der er skidegodt lavet, tilføjer han.

I anledning af Barbie Girls 20 års jubilæum har vi fundet ti kæmpe hits fra 1997, du kan læse om hits'ne, se hvor kunstnerne er i dag og stemme på din favorit nederst. 

Barbie Girl

Barbie Girl Foto: Scanpix
Aquas første single hed 'Roses are red', men det var hittet 'Barbie Girl', som tog det danske band helt til tops. Sangen nåede en 7. plads på den eftertragtede Billboard-liste og gjorde med lynets hast bandmedlemmerne Lene, Søren, Claus og René til verdensstjerner. I 2001 tik bandtet i opløsning, men i anledning af deres tyve års jubilæum, samlet de igen. 
I 2017 er Aqua nemlig hovednavn til festivallen 'Vi Elsker 90'erne', hvor de spiller alle deres gode gamle hits. Det bliver dog uden bandmedlemmet Claus Norreen, der besluttede sig for at trække sig deifinitivt fra gruppen i efteråret 2016. 

I'll be missing you

Puff Daddy Foto: Youtube
Puff Daddy og Faith Evens lånte omkvædet fra The Polices kæmpe hit 'Every Breath You Take' og skabte endnu et megahit med 'I'll be missing you'.
Puff Daddy lavede sangen til minde om sin ven og kollega rapperen Notorius B.I.G. (borgerlige navn Christopher Wallace, red.), som blev skudt og dræbt samme år i sin bil. 
Rapperen har senere skiftet navn til Sean Combs (sit fødenavn), P. Diddy og Diddy, som han hedder i dag. I 2016 var han blandt verdens mest velhavende musikere med en formue på cirka fem milliarder kroner - penge han blandt andet har tjent på musik, sit eget tøj mærke og en meget lukrativ aftale med 'Ciroc Vodka'.

Everybody

Backstreet boys Foto: Youtube
Boybands havde kronede dage i 90'erne, og i 1997 lavede Backstreet Boys et vaskeægte monsterhit, der stadigvæk kan få folk ud på dansegulvet den dag i dag. 'Everybody (Backstreet's Back)' udkom med en lang og velkoreograferet musikvideo.
Backstreet Boys havde deres storhedstid i 90'erne, selvom de efterfølgende har udgivet en række albums. I 2017 planlægger Nick, Howie, A.J., Kevin og Brian at udgive deres 9. album samtidig med, at de kommer til at have faste optrædener i Las Vegas.

MMMBop

MMMBop Foto: Youtube
'Mmmbop, ba duba dop
Ba du bop, ba duba dop
Ba du bop, ba duba dop
Ba du - Yeah'
På papiret ser denne tekst måske ikke ud af meget, men 'MMMBop' endte musikhitlisternes førsteplads i intet mindre end 27 lande. Det var teenage-brødrene Isaac, Taylor og Zac Hanson, der stod bag nummeret og på grund af brødrenes unge alder fik de mange pigehjerter til at smelte. 
Hanson har holdt sig langt væk fra rampelyset i de seneste mange år, men for nyligt overraskede de fans ved at annoncere at de i 2017 tager på en verdensturne, hvor de optræder med deres gamle hits. 

Thub Thumbing

Thub Thumping Foto: Youtube
Det britiske band Chumbawamba havde faktisk eksisteret siden 1982, men det var først i 1997 at folk i hele verdenen kom til at kende bandet, da de udgav sangen 'Thub Thumbing'.
Bandmedlemmerne Boff Whalley, Lou Watts, Jud Abbott, Neil Ferguson og Phil Moody nåede at udgive 16 albums inden de i 2012 meddelte, at de nu ville gå hver til sit. 

Torn

Torn Foto: Youtube
Hvis man virkelig tager ja-hatten på, kan man med god vilje sige at sangen 'Torn' er en lille smule dansk. Den er ganske vist ikke skrevet af danskere, men den blev oprindeligt indspillet af Lis Sørensen i 1993. 
Det var dog først, da australsk-britiske Natalie Imbruglia gav sig i kast med sangen i 1997, at 'Torn' blev et stort hit i blandt andet USA, England og Danmark. 
Den i dag 42-årige sangerinde udgav sit seneste album 'Male' i 2015, hvor hun lavede coverversioner af en række sange såsom 'Cannonball' og 'Friday I'm in love', der oprindeligt var indspillet af mandlige sangere. 

Ring-A-Ling

Ring-a-ling Foto: Youtube
De danske radiostationer flød over med tyggegummipop i slutningen af 90'erne. Foruden Barbie Girl havde danskerne også fornøjelse af Tiggys ørehænger-hit 'Ring-A-Ling' i 1997. 
Bornholmske Charlotte Vigel, der gemte sig bag navnet 'Tiggy', blev senere radiovært på Radio 100. I dag er hun medejer af butikskæden 'Karamelleriet'.

Never Ever

Never Ever Foto: Youtube
Selvom Spice Girls havde sprængt alle rammerne for Girl Band-genren var der alligevel plads til et par pigebands mere, heriblandt britiske All Saints, der bestod af Melanie, Shaznay, Nicole og Natalie. 
De brød igennem i 1997 med deres allerførste single 'Never Ever', der senere blev fulgt op af hits som 'Booty Call' og et cover af 'Under the Bridge'.
I 00'erne var der meget stille omkring gruppen, selvom flere af bandlemmerne lavede lidt musik på sidelinjen. Men i 2014 tog All Saints på turne med Backstreet Boys. Det startede en ny interesse for bandet, og i 2016 udgav de albummet 'Red Flag'.

Bitter Sweet Symphony

The Verve Foto: Youtube
Den signifikante intro med strygere i sangen 'Bitter Sweet Symphony' kan de fleste genkende efter få sekuneder. 
Det var rockgruppen The Verve, der lavede nummeret, der fik et yderligere popularitetsskub, da den blev brugt som slutmelodi i ungdomsfilmen 'Sex Games'. Sangen er kraftigt inspireret af Rolling Stones-nummeret  'The last time', og bandet blev efterfølgende sagsøgt af Rollings Stones pladeselskab. Sagen endte med at pladeselskabet fik alle royalities på sangen. 
I 2010 gik bandmedlemmerne hver til sit. 

Men in Black

Men in black Foto: Youtube
George Michael havde gjort det med hittet Fast Love. Og i 1997 gjorde rapperen Will Smith det samme - lånte en bid fra af sangen 'Forget Me Nots', der fungerede som omkvæd på hans hit 'Men in Black. 
Nummeret var soundtrack til filmen af samme navn, hvor Will Smith spillede en hemmelig agent. Sangen såvel som musikvideoen, der indeholdt smarte dansetrin blev særdeles populær. 
Rent musikalsk blev 'Men in Black' et af Will Smiths største hits, han begyndte dog også at fokusere mere og mere på sin skuespilkarriere, hvor han siden hen har haft store succeser i film som 'I am Legend' og 'I, Robot'
Afstemning