Trækkerdrenge i København solgte sig for en 20’er – men det stoppede brat efter afsløring i avis

For Henning Pedersen var livet som trækkerdreng i København i 1960'erne en fest. Det sluttede brat, da politiet for alvor ville rydde op.

- Jeg hadede at være værnepligtig, men når jeg tog ind til byen med uniformen på, virkede den som en magnet.

Sådan beskriver Henning Pedersen sin tid som 18-årig værnepligtig på Søværnets Eksercerskole i Frederiksværk i 1958.

En tid, hvor han opdagede, at der var hurtige oplevelser og gode penge at tjene på uniformen som trækkerdreng.

I niende afsnit af tv-serien 'Mercur' på TV 2 spidser de personlige problemer til for den homoseksuelle Jan Irsinger (spillet af Jon Lange), da datidens syn på homoseksuelle var dybt negativt. 'Mercur' blev sendt første gang på TV 2 CHARLIE sidste år, hvor denne artikel blev udgivet. Da TV 2 genudsender tv-serien, bringer vi artiklen igen.

- Jeg havde en fast flise ved kiosken på Rådhuspladsen, hvor jeg "gik på træk". Så stod jeg dernede og nikkede med hovedet og prøvede at få bid. Bagefter kunne vi ordne det i en opgang, fortæller Henning Pedersen, som i dag er 78 år.

TRÆKKERDRENG I DANMARK

En trækkerdreng er en betegnelse for en mandlig prostitueret, som sælger seksuelle ydelser til andre mænd.

Ordet trækkerdreng henviser især til unge gadeprostituerede og var et alment udtryk efter 1945. 

Tidligere hang trækkerdrenge til omkring Rådhuspladsen og Hovedbanegården i København.

I dag er de stort set forsvundet fra gadebilledet. 

De er nu rykket på internettet, hvor tilfældige sexmøder både let og hurtigt kan arrangeres. 

Han tænker tilbage på en tid, som var præget af fest og ballade, men også et politikorps, som man skulle være på vagt over for.

- Politiet kom ofte og smed os væk og kaldte os bøsserøve og den slags. Ellers fik vi at vide, at vi ikke måtte stå stille på Rådhuspladsen - så måtte jeg løbe rundt, siger han og fortsætter:

- Men da 'den grimme lov' kom, skal jeg ellers love for, at politiinspektør Jens Jersild skulle rydde op.

Politiinspektøren vender vi tilbage til.

Henning Pedersen som 18-årig rekrut i Søværnet i 1958. Det var under denne tid, at oplevelserne som trækkerdreng tog fart.
Henning Pedersen som 18-årig rekrut i Søværnet i 1958. Det var under denne tid, at oplevelserne som trækkerdreng tog fart. "Min løbetid" kalder han selv perioden. Foto: Privat

Drenge bliver da forført

Hvis man skal forstå opfattelsen af homoseksualitet i Danmark fra 1950 til 1970, så skal man se nærmere på forførelsesteorien. Denne blev gjort meget populær i medierne af politiinspektør Jens Jersild, som stod i spidsen for sædelighedspolitiet fra 1951 til 1971 og skulle holde homoseksuelle på dydens sti.

Jens Jersilds politienhed gik under øgenavnet 'onanipatruljen'.

De unge drenge vidste, at de kunne tjene omkring 20 kroner på at lade en mand gøre noget på sig i 10-20 minutter

Peter Edelberg, ekstern lektor ved Københavns Universitet

Den brede befolkning havde en misinformeret forestilling om, at homoseksualitet var tillært og ikke medfødt. De ældre bøsser kunne have held med at forføre helt unge drenge, nogle gange mod betaling. Var det drengens første seksuelle oplevelse, ville han forbinde seksuel nydelse med homoseksualitet og selv blive bøsse. Ydermere kunne han vænne sig til at modtage penge på en ufin måde, og det kunne føre til anden og hårdere kriminalitet. Drengene ville aldrig komme til at få et arbejde, og de ville resten af livet ligge samfundet til last.

Kort sagt, hvis en ung mand blev "forført" af en anden mand, ville den forførte blive homoseksuel og en byrde for samfundet.

HOMOSEKSUEL I DANMARK

1866: Homoseksualitet er ulovlig og strafbar, fastslår straffeloven.

1933: Homoseksualitet gøres straffri for folk over den seksuelle lavalder på 18 år.

1961: 'Den grimme lov' indføres og sex med partnere under 21 bliver ulovligt.

1965: 'Den grimme lov' afskaffes efter kritik.

1973: Det lovliggøres at danse offentligt med en partner af samme køn.

1976: Den seksuelle lavalder for homoseksuelle sættes ned til 15 år og ligestilles med heteroseksuelle.

1981: Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra listen over sygdomme.

1989: Loven om registreret partnerskab træder i kraft.

Homoseksuelle gik fra at være en meget hemmeligholdt minoritet før Anden Verdenskrig til en dybt jaget gruppe under nazisterne. Men selv efter krigen var Danmark stadig ikke sjov at være homoseksuel i - medmindre man kunne holde det skjult i hjemmet, fortæller ekstern lektor ved Københavns Universitet Peter Edelberg, som har skrevet en ph.d. om homoseksuelle i efterkrigstidens Danmark.

- Der var mange forskellige arenaer at være bøsse i. Man kunne cruise rundt og samle trækkerdrenge op, eller man kunne være en respektabel bøsse, hvilket betød, at man gik meget stille med dørene. Dengang sprang man overhovedet ikke ud på samme måde som i dag, siger han.

Homoseksuelle kvinder blev ikke debatteret, da de stort set ikke blev set i det offentlige rum.

Siden 1933 havde det været lovligt at have sex med sit eget køn, og man fik fred fra myndighederne, hvis man holdt det inden for hjemmets vægge.

Anderledes var det dog, hvis man tog sine drifter med ud i det offentlige rum, hvor især Rådhuspladsen og stræderne Teglgaardsstræde, Studiestræde, Larsbjørnstræde, Larslejsstræde og Sankt Peders Stræde i 'Pisserenden' i København var populære.

Teglgårdsstræde i "Pisserenden" i København var i 1960'erne et af de områder, hvor mænd mødte andre mænd og indgik aftaler om ydelser.
Teglgårdsstræde i "Pisserenden" i København var i 1960'erne et af de områder, hvor mænd mødte andre mænd og indgik aftaler om ydelser. Foto: Jan Jørgensen / Scanpix

Hetzen

Da dagbladet Politiken i en artikelserie i 1949 fortalte om unge værnepligtige som Henning Pedersen, der tjente ekstra penge som trækkerdrenge, blev den borgerlige afsky vækket i Danmark.

- De unge drenge vidste, at de kunne tjene omkring 20 kroner på at lade en mand gøre noget på sig i 10-20 minutter. De skulle sjældent selv gøre noget, og 20 kroner var ret meget dengang, siger Peter Edelberg og fortsætter:

"Pisserenden" i det indre København var tidligere et yndet mødepunkt for trækkerdrenge og homoseksuelle. I dag ligger der stadig flere homobarer i området. Foto: Google

- Senere var det også i høj grad bøsser, som blev problematiseret, og der kom en negativ holdning til homoseksuelle. Men man skal også huske på, at trækkerdrenge var en meget integreret del af kulturen for bøsser i Danmark på det tidspunkt.

Gennem 1950'erne oplevede bøsser i især København at være skydeskive for en voksende negativitet, og det kulminerede med 'den grimme lov' i 1961, som blev indført under den daværende socialdemokratiske statsminister, Viggo Kampmann, og daværende justitsminister Hans Erling Hækkerup.

En grim lov

§ 225, stk. 4. Den, som ved betaling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en anden person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Den hed officielt ikke 'den grimme lov', men fik tildelt navnet dagen efter indførelsen af dagbladet Politiken. Samme avis, som havde været med til at starte den negative attitude mod bøsser år forinden.

Loven gav 'onanipatruljen' helt nye muligheder for at chikanere og antaste homoseksuelle og personer, som politiet mente var homoseksuelle. Ordensmagten spionerede i civilt i de homoseksuelle miljøer, så de kunne slå til hurtigst muligt.

- Loven gjorde, at politiet kunne skride ind hurtigere, og der blev langt flere sager. Før loven syntes man, at det var synd for trækkerdrengene, at de kunne få bøder, når det nu var de ældre kunder, som var skurkene, fortæller Peter Edelberg.

Pludselig var der meget mere politi. De gik rundt i civilt og overvågede os på gaderne

Henning Pedersen, trækkerdreng i 1960'erne

Loven fik store konsekvenser for købere og sælgere af seksuelle ydelser, og bøsser i København måtte i endnu højere grad se sig over skulderen, da politiet kunne sætte lovens lange arm i mændene på flere måder.

- Politiet overvågede steder, hvor bøsserne holdt til. Når et par gik sammen, så fulgte politiet efter og ventede, indtil trækkerdrengen var på vej væk. Så anholdt de ham, kropsvisiterede ham og spurgte til de netop tjente penge i lommen, siger Peter Edelberg.

En anden måde var optrævling, hvor politiet anholdt en trækkerdreng og fik ham til at udlevere navne på kunder mod at slippe for straf. Ikke overraskende samarbejdede de fleste.

Jan Irsinger (spillet af Jon Lange) har fået tæsk af politiet for at være homoseksuel. Video: Alexander Klemp

Jan Irsinger (spillet af Jon Lange) i 'Mercur' på TV 2 kommer gennembanket hjem, efter politiet har haft fat i ham. Der går mange rygter om politiets vold mod bøsser i 1950'erne og 1960'erne. Ifølge Peter Edelberg og Henning Pedersen er de fortællinger dog ikke et retvisende billede på perioden, hvor bøsser ganske vist blev chikaneret, men ikke decideret gennembanket af politiet.

- Loven blev til for at komme prostitutionen af unge mænd og drenge til livs. Men mange oplevede også at blive chikaneret, hvis man var flere unge mænd, der gik sammen. Nogle kærestepar dokumenterede deres liv sammen, så de kunne bevise, at de var kærester, hvis politiet kom. Det var dybt ubehageligt for alle, siger Peter Edelberg.

Meget mere politi

Henning Pedersen tilbragte kun få måneder som værnepligtig i Søværnet. Han nægtede simpelthen at løbe og deltage i fysiske øvelser. Ved at indlede et forhold til sin sergent fik han lov til at sidde over, da sergenten var hundeangst for, at affæren skulle blive afsløret. Men efter tre måneder blev Henning Pedersen dog kasseret.

Nørrebroknægten fik igen et dagligt virke på Rådhuspladsen og i Pisserenden, men den sjove stemning vendte med 'den grimme lov' i 1961. 

- Pludselig var der meget mere politi. De gik rundt i civilt og overvågede os på gaderne, Rådhuspladsen og på barerne. Jeg var nogle gange nødt til at gemme mig på loftet, når der var razzia på Mandalay (homobar i Teglgaardsstræde, red.), hvor de kom og tog os i kraven, siger Henning Pedersen.

Politiinspektør Jens Jersild var sgu et dumt svin. Ham kunne vi ikke lide

Henning Pedersen, trækkerdreng i 1960'erne

En anden og helt klassisk chikane fra politiet var, ifølge Henning Pedersen, at de kom kørende i et salatfad, anholdt en flok trækkerdrenge og kørte dem ud på Bellahøj Politistation.

- Så fik vi at vide, at vi bare kunne gå tilbage til Rådhuspladsen og Nørrebro. Jeg synes, det var langt, siger han og fortsætter:

- Politiinspektør Jens Jersild var sgu et dumt svin. Ham kunne vi ikke lide.

Ironien i det hele

Formålet med loven var at beskytte ungdommen fra at havne i homoseksuelle kløer, da det kunne lede heteroseksuelle til at blive homoseksuelle og dermed en belastning for samfundet, mente man.

Der var en meget negativ stemning mod bøsser ved lovens indførsel, og myndigheder og sædelighedspolitiet ville kriminalisere trækkerdrengenes kunder.

Men det vendte fuldstændig på hovedet.

- Der skete et holdningsskifte. Lige pludselig følte mange, at man var gået for hårdt frem. Der har været det her hårde stormløb mod bøsser - på grund af trækkerdrenge og ikke homofobi. Man begyndte at mene, at man skulle være tolerant mod mindretallet, siger ekstern lektor ved Københavns Universitet Peter Edelberg.

Samtidig blæste nye og frigørende vinde over Danmark med 1960'ernes frigjorthed, og man blev optaget af beskyttelse af minoriteter og mindre borgerlig moraliseren.

- Homoseksuelle blev sammenlignet med borgerrettighedskampen for sorte i USA, siger Peter Edelberg.

Det lykkedes dog at komme trækkerdrengskulturen til livs med 'den grimme lov', hvor kunder begyndte at holde sig til jævnaldrene. 

- Mange blev antastet og chikaneret af politiet, men det var faktisk kun 79 personer, som blev dømt under 'den grimme lov', siger Peter Edelberg.

Da loven blev afskaffet efter fire år i 1965, blev det væsentligt bedre at være homoseksuel i Danmark, da man opnåede sympati fra politikere og presse. Indtil da havde ingen udtalt sig i positive vendinger om homoseksuelle, så det var en kæmpe sejr at få opbakning. 

TV 2 sender hver mandag 'Mercur' klokken 20.50. Du kan se alle afsnit af 'Mercur' på TV 2 PLAY lige nu.

Homoseksuel i Danmark
1866
Siden 1683 gjaldt en lov, hvor mænd som havde seksuel omgang med andre mænd, blev straffet med afbrænding på et bål. Loven blev afskaffet i 1866.
1933
I 1933 lovliggøres homoseksuelitet for folk over 18 år. I samfundet var det dog ikke alment velset at være homoseksuel, selvom det nu blev lovliggjort. 
1948
Under navnet 'Forbundet af 1948' bliver Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) stiftet i 1948.
1949
Specialkorpset 'Onanipatruljen' bliver oprettet af politiet i København. Korpset er 10 mand stort og får til opgave at udspørge mænd om deres homoseksuelle færden. De opretter derudover også et register over homoseksuelle og trækkerdrenge.
1952
På Rigshospitalet gennemfører man i 1952 verdens første velykkede kønskifteoperation. Det drejer sig om den tidligere mandlige soldat, Christine Jørgensen.
1961
Aldersgrænsen for sex mellem to af samme køn hæves fra 18 til 21 år. Loven får tilnavnet "den grimme lov".
1965
På grund af protester fra Forbundet af 1948, som får støtte af journalister, læger og advokater, lykkes det at få afskaffet den grimme lov samt "onanipatruljen". 
1971
I 1971 afholdes det første optog, der i dag er kendt som Copenhagen Pride og afholdes hvert år i august.
1973
Indtil 1973 har det været ulovligt at danse offentligt med en af samme køn. Dette lovliggøres i 1973.
1976
Den seksuelle lavalder har indtil videre været på 15 år, mens den for homoseksuelle har ligget på 18 år. I 1976 sættes denne også ned til 15 år.
1981
Homoseksualitet fremgår ikke længere på listen over sindssygdomme i Danmark.
1982
Forbundet af 1948 skifter navn til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, som det hedder i dag. 
1986
I Folketinget vedtages det, at arveloven for den efterladte partner bliver gjort ens, uanset seksuel orientering.
Copenhagen Gay and Lesbian Filmfestival bliver oprettet af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
1987
I Folketinget vedtages anti-diskriminationsloven, så det nu bliver gjort ulovligt at diskriminere seksuelle minoriterer.
1989
Som det første land i verden bliver registererde partnerskaber tilladt i Danmark. Homoseksuelle kan lade sig vie, men dog ikke kirkeligt. Som det første par i verden bliver stifter af Forbundet af 1948, Axel Axgil, gift med sin partner på Københavns Rådhus.
1997
Det bliver forbudt for læger at medvirke til kunstig befrugtning hos kvinder, som ikke indgår i et heteroseksuelt forhold.
1999
I 1997 bliver det tilladt for homoseksuelle at adopteres deres ægtefælles barn. Barnet skal dog minimum være være tre måneder gammelt, før at stedbørnsadaption er lovligt.
2002
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske opdaterer deres politiske program, sådan at det nu også omfattter biseksuelle.
2006
Loven om at forbyde kunstig befrugtning til kvinder, som ikke er i et heteroseksuelt forhold, tilbagerulles. Lesbiske har nu samme rettigheder som heteroseksuelle ift. at lade sig kunstigt befrugte.
2008
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske inkluderer nu også transseksuelle i deres politiske program.
2012
I 2012 bliver kirkelige vielser af homoseksuelle tilladt i Danmark.