Så er der igen ballade på gården: - Hun er så falsk

To af beboerne i 'Hjem til gården' kan ikke blive enige om, hvem der siger godmorgen først.

Jacob er storbonde i denne uge af 'Hjem til gården', og det betyder, at beboerne skal tidligt i seng og tidligt op for at arbejde på ugeopgaven og de daglige gøremål.

Og allerede i de tidlige morgentimer begynder dramaet. 36-årige Søren Christensen og 23-årige Freja Christiansen møder hinanden ved vandposten, hvor de børster tænder, og her opstår der altså uenighed om, hvem der siger godmorgen til den anden.

Freja siger, at hun siger godmorgen til Søren, men det mener han ikke er tilfældet. Han siger gentagne gange godmorgen til Freja, og bliver meget vred over ikke at få morgen-hilsenen retur.

Se, hvordan det udspiller sig i klippet øverst i artiklen.

Derfor ramte det hårdt

TV 2 har talt med Søren efter optagelserne er sluttet, og her forklarer han, hvorfor episoden gjorde ham så vred.

- Jeg husker tydeligt den morgen. Jeg siger godmorgen til hende ude ved brønden og igen inde i køkkenet, og da hun ikke svarer mig, bliver jeg bare sindssygt frustreret.

Hvorvidt der bliver sagt godmorgen kan virke som en bagatel, men ifølge Søren var det dét, der fik bægeret til at flyde over. 

- Jo længere man er på gården, jo mere presset bliver man på søvn og sult. Jeg er ikke morgensur, men hvis der er personer, jeg ikke rigtig bryder mig om, så bliver jeg sur, siger Søren og tilføjer:

- Jeg mener stadig, at jeg har ret i det, jeg siger.

- Jeg siger godmorgen til, hvorefter Søren siger godmorgen til mig. Han har tilsyneladende ikke hørt, at jeg sagde godmorgen til mig først, så nu er han sur, siger Freja i programmet.

Forsoningsforsøg mislykkedes

Jacob forsøger på diplomatisk vis at nedtone fjendtligheden ved at sige 'Lad nu tvivlen komme den forurettede til gode', men den købte Søren bestemt ikke:

- Jeg havde bare mest lyst til at pande ham med grydelåget. Det er jo rigtigt, det han siger, men sådan var det bare ikke lige med Freja.

Han forklarer, at han ikke brød sig om Freja på gården på grund af en masse småepisoder, hvor de gik skævt af hinanden, sammenholdt med den måde, Freja valgte at spille spillet.

- Jeg synes, hun spillede spillet alt for udspekuleret og kynisk. Det ville jeg ikke selv have gjort.

Har talt sammen siden

Efter optagelserne sluttede, har Freja og Søren talt sammen om deres kontroverser. Søren fortæller, at de kom frem til, at det måske hænger sammen med, at de begge er enebørn og vant til at få tingene, som de gerne vil have dem.

- Jeg plejer at læse folk - deres udtryk og kropssprog. Det var svært med Freja, forklarer Søren og fortsætter:

- Vi talte slet ikke samme sprog.

'Hjem til gården' bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Du kan også følge med på TV 2 PLAY. Og husk at give 'Hjem til gårdens' Facebook-side et like og få alle historierne og se eksklusive videoklip.

Posted by Hjem til Gården on Monday, March 6, 2017