Efter ballade i 'Hjem til gården': Sådan er Annet og Frejas forhold i dag

De blev lynhurtigt veninder i ’Hjem til gården’, men et taktisk spil satte en stopper for venskabet.

Rejsen er forbi for Annet Namukasa. Hun tabte mandagens tvekamp - en savekonkurrence - i 'Hjem til gården til Trine Enevoldsen, som dermed er videre i konkurrencen om de 500.000 kroner, der er på højkant i programmet.

Det betød også, at Annet måtte forlade gården uden penge, men med gode oplevelser, refleksioner og nye bekendtskaber i bagagen. Men en ting, hun ikke tager med derfra, er venskabet med deltageren Freja.

- Hun havde snakket om, at vi skulle dit og dat efter ’Hjem til gården’, og hun har også skrevet og sagt undskyld. Men jeg gider ikke, siger Annet til TV 2.

Deltagerne skal leve på en gård som for 100 år siden, og ingen kendte hinanden, da programmet startede. Selv om det de første dage så ud til, at Freja og Annets relation bare voksede og voksede, så fik venskabet en brat afslutning, da det gik op for Annet, at Freja havde ”solgt” hende i det spil, der foregår sideløbende med ugeopgaverne og det daglige liv på gården.

I programmet, som blev vist mandag aften, så vi, hvordan Freja fik overtalt Line til at vælge Annet til førstekæmper med lovning om, at Freja som næste uges storbonde ville sørge for, at Line ikke blev valgt.

Men Frejas plan lykkedes ikke, for Annet nåede i et brev fra Line at blive klar over, at Freja havde ”solgt hende”. Det har den betydning, at Annet ikke vælger Freja som næste uges storbonde, men i stedet Jacob.

Freja begynder at græde, da Annet skal pakke sine ting og tage i førstekæmper-hytten:

- Jeg var utrolig ked af, at hun skulle i fare. Jeg håbede hele tiden, at hun ville vende tilbage. For så havde vi begge overlevet.

Freja forklarer sit taktiske spil med, at hun gerne ville have, at Annet skulle blive, men at hun selvfølgelig endnu hellere så sig selv blive. Og hun var sikker på,

- Jeg har virkelig dårlig samvittighed over det, og det er bestemt ikke en sjov situation.

Lige efter tvekampen var slut, og Annet havde tabt, fik hun lov til at vælge hvem af de andre beboere, hun havde lyst til at tale med under fire øjne. Annet valgte Freja.

- Jeg havde brug for at høre hendes version og se hende i øjnene. Men de ting, hun sagde, gjorde det ikke bedre. Jeg tænkte bare, at der ikke var så meget mere at snakke om, siger Annet og fortsætter:

- Jeg har set, hvordan hun er som person.

Annet fortæller også, at hun inden, hun kom ind på gården, havde ’nogle issues med at stole på andre’. Derfor gjorde hele episoden med Freja ikke det hele bedre.

Da Freja kommer op på kamppladsen og ser Annet, får hun hurtigt en fornemmelse af, at Annet kender til aftalen med Line.

- Jeg tænker, at der er noget, og at hun har fundet ud af det. Og det er selvfølgelig overhovedet ikke sjovt.

Derfor siger Freja også med det samme til Annet efter tvekampen, at hun er ked af det og godt ved, at hun har været en idiot. Men det var tilsyneladende ikke nok med en undskyldning:

- Annet har slet ikke ville tale med mig efterfølgende, lyder det fra Freja.

'Hjem til gården' bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Du kan også følge med på TV 2 PLAY. Og husk at give 'Hjem til gårdens' Facebook-side et like og få alle historierne og se eksklusive videoklip.

Her er Hjem til gårdens beboere
Disse 14 personer skal samarbejde om at løse ugeopgaver og få gården op at køre - dog kun med redskaber fra starten af 1900-tallet.