Grethe og Jørgen havde hele verden for deres fødder - da de mistede hinanden, mistede de livet

Ved et tilfælde sang Grethe sig ind i danskerne favoritbevidsthed og blev gift med datidens bedste guitarist. Men stemmen og sjælen brændte ud.

’Og os to? Hvad med os to? Ja, hvad med os to - dig og mig?’

Sådan sang Grethe Ingmann på det legendariske Melodi Grand Prix-nummer ’Dansevise’, som tog sejren ved den internationale sangkonkurrence i 1963. Hendes mand, Jørgen Ingmann, spillede guitar og det var første gang, at en dansk sang vandt.

Søndag aften portrætteredes Grethe og Jørgen Ingmann (af skuespillere Marie Hammer Boda og Jacob Artved) i tv-serien 'Mercur' på TV 2 CHARLIE. Se et klip øverst oppe eller hele afsnittet på TV 2 Play.

- Grethe og Jørgen var et frisk pust på populærmusikkens scene med en ny lyd. På samme tid var Beatles også ude med en ny lyd, men Grethe og Jørgens lyd var meget blødere, siger Henrik Kristoffersen, forfatter til biografien 'Grethe og Jørgen Ingmann' og den sidste, som Jørgen udtalte sig om sit liv til.

Parret blev en folkelig institution. Hyldet for deres naturlige talenter og flid.

Jørgen var ikke så meget et naturtalent, som han var en flittig øver og perfektionist. Han var en pioner med guitaren, og han var den første i Danmark, som brugte en helt særlig teknik, hvor han indspillede flere lydspor sammen. 

- Man sagde, at hans guitar gik for at være en anden stemme ved siden af Grethes. Så god var han, siger Laif Lauridsen, som var nære venner med Grethe og Jørgen Ingmann siden 1950'erne.

Sammen var de ustoppelige og vejen i showbizz var banet. Men det varede ikke ved.

Dansk Melodi Grand Prix blev i 1963 vundet af Grethe og Jørgen Ingmann. Nr. 3 blev Birthe Wilke, og på andenpladsen står Bjørn Tidman. I øvrigt ses til højre Gitte Hænning, Grethe Sønck og Preben Marth.
Dansk Melodi Grand Prix blev i 1963 vundet af Grethe og Jørgen Ingmann. Nr. 3 blev Birthe Wilke, og på andenpladsen står Bjørn Tidman. I øvrigt ses til højre Gitte Hænning, Grethe Sønck og Preben Marth. Foto: Scanpix

Sangerinde ved et tilfælde

Grethe Clemmensen blev født en sommerdag i 1938 på Amager i en søskendeflok på fire piger. Da hun var tre år gammel flyttede hendes far, og hendes mor stod alene med de fire piger. Pengene var små og familien boede sammen i en lille to-værelses lejlighed, men opvæksten var god og tryg.

Det var helt naturligt for Grethe at følge sine søskende ud i arbejdslivet, og hun gik ud af skolen som 14-årig for en læreplads som syerske i den fine damekonfektionsforretning Silkehuset på Amagertorv i København.

Det var dog ikke noget for den impulsive pige, og til sin mors frustration droppede hun hurtigt lærepladsen samtidig med, at hendes fem år ældre kæreste forsøgte sig som musiker. 

Kaldet til musikken var blevet vækket.

Det viste sig nemlig hurtigt, at Grethe havde en sangstemme uden sidestykke. Hun blev dog fravalgt i starten, da nogle mente, at hun ikke var køn nok. Men talentet var alligevel så stort, at hun fik debut som forsanger i orkestret Malahini Hawaiians den 31. juli 1954, hvor hun fuldstændig blæste publikum bagover. 

Senere blev hun sangerinde i Jørn Grauengaards Trio og spillede fast på spisestedet Giraffen i København, hvor rygtet om den talentfulde forsanger spredte sig som en steppebrand.

Og en dag kom Jørgen Ingmann forbi.

Selvom Grethe Ingmann var gået bort i 2003, levede hendes musik stadig, som man kan se i dette indslag fra 'Nyhederne' den 4. marts 2003.

Tricket med guitaren

En del år tidligere, nemlig i 1925, kom Jørgen Ingmann til verden på Rungsted Plads i København som søn af en perfektionistisk far og en kreativ mor. Dette pudsige ophav skulle være med til at forme en af de mest markante danske guitarister i det 20. århundrede.

Som 9-årig begyndte han på violinen, hvor han hurtigt mestrede noder og fingerføring. Men da han som 16-årig købte datidens mest moderne instrument, en guitar, kriblede det i fingrene for at slå på strengene. Kontoruddannelsen blev kedelig. Musikken vandt. 

Han fik en tjans i daværende orkesterkonge Svend Asmussen orkester, og de drog rundt i hele Europa for at spille jobs. 

Jørgen var dog dybt fascineret af den amerikanske guitarist Les Paul, som havde udviklet en helt speciel lyd, hvor han spillede flere guitarstemmer og så miksede dem sammen, så de lød som et helt orkester. Det var nyt, helt uhørt og ingen vidste, hvordan man gjorde. 

Men Jørgen købte i 1953 nogle spolebåndoptagere, satte sig i sin vens lejlighed og blev ved med at øve og øve. Til sidst havde han skabt en lyd, som ingen i Europa kunne efterligne. Perfektionisten spillede selv flere guitarspor og miksede dem sammen.

Numrene blev udgivet direkte fra optagelsen af pladeselskabet Metronome, hvor direktøren, Bent Fabricius-Bjerre, med det samme så potentialet. 

Ikke overraskende solgte musikken godt.

Duoen som væltede verden

Parret mødte hinanden til en privat fest efter en koncert, hvor Grethe Clemmensen endda var skuffet over mødet med 'pigernes Jørgen'. Han levede ikke op til hendes forventning om den mand, alle pigerne snakkede om. Han var langskægget og i sutsko.

Men i 1956 var de et fast par og musikalsk spirrede kreativiteten mellem dem, skriver Henrik Kristoffersen i sin biografi om Grethe og Jørgen Ingmann 'Grethe og Jørgen Ingmann'.

Jørgen Ingmanns version af 'Apache' er en sammenblanding af flere guitarstemmer og trommer. Alt sammen spillet af Jørgen Ingmann på guitar.

- De blev stormfuldt forelskede, da de begyndte at se hinanden, fortæller Henrik Kristoffersen. 

Grethe forlod jobbet på Giraffen for at rejse og spille med Jørgen i Svend Asmussen orkester. 

Den 17. december 1956 blev parret gift i Filips Kirken på Amager med en lille og intim fest. 

Allerede i januar 1957 udkom deres første musikalske samarbejde. 'Slentre gennem regn' som blev en decideret landeplage og som man også kan høre kortvarigt i søndag aftens afsnit af 'Mercur' på TV 2 CHARLIE.

- Da 'Slentrer gennem regn' kom ud fik de stor succes. De var kommercielle og dybt professionelle. Dengang var musikgenrer meget opdelt, hvor for eksempel Nina og Frederik sang calypso-musik, så havde Grethe og Jørgen en revolutionerende blød og bred lyd, siger Henrik Kristoffersen.

Den dybt perfektionistiske Jørgen og den talentfulde sangerinde Grethe havde et godt samarbejde, hvor de begge ligeligt bidrog med ideer, og Jørgen opsatte musikken. 

Karrieren var på skinner og to børn kom til verden. 

Jørgen og Grethe Ingmann i deres nye parcelhus omkring 1960.
Jørgen og Grethe Ingmann i deres nye parcelhus omkring 1960. Foto: Vagn Hansen / Scanpix

Optakten til karrierens store kulmination var sangen 'Apache', som Jørgen Ingmann spillede på guitar. Et instrumentalt nummer, som røg til tops på hitlisterne i det store USA i 1961. Han var den første skandinaviske musiker overhovedet til at begå den bedrift.

Endnu en stor bedrift sker den 24. februar 1963, da parret vandt det danske Melodi Grand Prix med Otto Francker og Sejr Volmer Sørensens 'Dansevise'.

Det var DR selv, som spurgte parret, om de ville prøve melodien af. Sådan foregik det dengang, hvor der var stort hemmelighedskræmmeri omkring sangene og sangskriverne. 

Jørgen var faktisk blevet spurgt to år tidligere, men takkede nej, da han også skulle synge. Der overtog Radio Mercur-medarbejderen Pedro Biker tjansen. 

Men i 1963 var han med, og de vandt sammen. Det var en overbevisende sejr. 

- Materialet var fremragende. Teksten var som skrevet af en sanger. Der var birketræer og forårsduft i den sang. Den er fantastisk. Jeg tror, den kan klare sig internationalt, sagde Grethe Ingmann efterfølgende til pressen ifølge Henrik Kristoffersens biografi.

Jørgen og Grethe Ingmann spiller 'Dansevise'.

Sangen fik en meget blandet modtagelse af anmeldere og lyttere, hvor flere kritiserede den for at være for enkel og poppet. Men der var dog bred enighed om, at Grethe og Jørgen Ingmann var Danmarks, måske hele Skandinaviens, bedste bud på en international vinder af Melodi Grand Prix i London i 1963.

På trods af Grethes gode omtale af 'Dansevise', troede de ikke selv, at de havde en chance for at vinde og brugte noget af tiden i den engelske hovedstad på at slappe af. 

Men kl. 23.15 den 23. marts 1963 stod det klart, at parret havde vundet det internationale Melodi Grand Prix. Det var første gang nogensinde at sejren var dansk og vundet af en duo.

Efter opturen kommer nedturen

I årene efter Melodi Grand Prix udgav parret adskillige albums og havde en strålende karriere som dansktop-sangere. Men bag facaden knirkede ægteskabet og samarbejdet. 

Særligt én ting var en kvælende hæmsko - Jørgen havde fået sceneskræk. 

Hans perfektionistiske tilgang til musikken betød, at han simpelthen ikke kunne holde til at stå på en scene. Han var bange for at spille forkert. 

- Han fik så dårlige nerver af at stå på en scene. Han følte, at han skulle gøre det bedre hver gang, siger Laif Lauridsen.

Modsat Jørgen ville Grethe gerne stå på en scene og hans sceneskræk endte med at blive det sidste søm i deres ægteskabelige kiste.

Skilsmissen bliver gennemført i 1975 og tabloidpressen bed sig fast i alle detaljer. 

Grethe Ingmanns solokarriere har højdepunkter, men når aldrig helt samme niveau som tidligere.
Grethe Ingmanns solokarriere har højdepunkter, men når aldrig helt samme niveau som tidligere. Foto: Vagn Hansen / Scanpix

- Som musiker er man jo vant til at få sig en lille én, men nu hvor pressen var efter dem blev det meget værre. Jørgen blev fremstillet i ugeblade, hvor han fuld og stortudende snakker om Grethe, siger Laif Lauridsen og fortsætter: 

- Det var nedværdigende.

Da Grethe blev gift med en ny mand gik alt skævt mellem eksparret og de snakkede ikke med hinanden i årevis. 

Jørgen vendte hele musikbranchen ryggen og boede alene og spartansk i sin lejlighed i Nordsjælland. Han drak lidt for meget.

Det samme gjorde Grethe. Ganske langsomt blev der tyndet ud i hendes salg af plader. I midten af 1980'erne ernærer hun sig mest som blokvognssangerinde på tivolipladser og til firmafester. Der var opstået en negativitet omkring hendes person i offentligheden. Hendes talent blev kort sagt ikke anerkendt mere. 

Hun forstod aldrig hvorfor. 

Forsoningen

Der var gået adskillige år, hvor Jørgen og Grethe ikke så hinanden. Jørgen så heller ikke børnene, og de kæmpede begge to med alkoholen. 

- Jeg sørgede for forskellige spillejobs til Grethe, og pludselig spurgte hun mig en dag om, hvordan Jørgen havde det. Jeg fortalte, at han savnede børnene. Så sagde hun, at han gerne måtte komme og besøge hende og børnene en juledag. Dét blev vendepunktet, siger Laif Lauridsen. 

Grethe Ingmann helbred bliver dårligere og dårligere gennem 1980'erne. Her ses hun omkring 1980.
Grethe Ingmann helbred bliver dårligere og dårligere gennem 1980'erne. Her ses hun omkring 1980. Foto: Per Pejstrup / Scanpix

Efter denne dag blev familien genforenet. Det blev muligt for Jørgen at knytte et langt stærkere bånd med sine børn. Grethe og Jørgen fandt aldrig sammen igen, men fandt hinanden gennem minder og børn. 

De stod sammen på en scene for sidste gang 22. august 1981, hvor de spillede 'Dansevise' foran 300 millioner mennesker til et velgørenhedsshow i forbindelse med 25-års jubilæet for Eurovision Song Contest. De havde ikke spillet sammen siden bruddet, men kunne alligevel spille sangen sammen uden fejl i første hug.

De var enige om, at det skulle være en engangsfornøjelse.

Grethe Ingmann gik bort den 18. august 1990 efter en hasteindlæggelse på Frederikssund Sygehus. Dødsårsagen var leverkræft. Fire dage senere blev hun begravet i Filips Kirken på Amager.

På trods af den falmede sangkarriere, mødte enormt mange mennesker op for at sige et sidste farvel til sangerinden. 

- Selvfølgelig var Jørgen meget ked af hendes død, men han følte sig også fri bagefter. Skilsmissen var værre for ham, og han havde indset, at han ikke fik Grethe tilbage, siger Laif Lauridsen.

Jørgen døde selv af hjertestop 21. marts 2015. 89 år gammel. Foran sin computer, hvor hans datter Marie fandt ham et kvarter senere. 

Bent Fabricius-Bjerre, Jørgen Ingmann og Svend Asmussen til Jørgens 80-års fødselsdag i 2005.
Bent Fabricius-Bjerre, Jørgen Ingmann og Svend Asmussen til Jørgens 80-års fødselsdag i 2005. Foto: Kaare Smith / Scanpix

I 1984 traf han den endelige beslutning om helt at stoppe med at spille musik. Han brugte sidste del af sit liv fuldstændig ude af rampelyset og nød det. Han havde et tæt forhold til sine børn og børnebørn. Begravelsen blev holdt i samme ånd. Meget intim og med få mennesker. Præcis efter Jørgens ønske.

- Han var glad, da han døde, siger Laif Lauridsen, mangeårig ven af Grethe og Jørgen Ingmann.