Lagde du også mærke til Jackies kæmpekjole? Så vild er den

Sangerinden Jackie Pajo var iført en opsigtsvækkende kjole under lørdagens 'Danmark har talent'.

Den 33-årige sangerinde Jackie Pajo bar lørdag aften en kæmpekjole, der dækkede scenen under 'Danmark har talent'.

Faktisk fylder chiffonkjolen hele 103,6 kvadratmeter. 

- Den er helt vild den kjole. Jeg har aldrig nogensinde haft noget lignende på, lød det fra Jackie Pajo inden showet. 

- Jeg kan slet ikke gå i den, så jeg tror ikke, at den skal være større næste gang, hvis jeg kommer i finalen, sagde sangerinden.

Umuligt at gå i den

Jackie Pajo optrådte under den tredje semifinale med hittet 'I will always love you' af Whitney Houston.

- Det er en klassisker og et meget stort nummer, så vi synes, det passede sig at gå efter noget storslået og smukt, fortæller 'Danmark har talents' sceneinstruktør, Vicky Leander, om kjolen, der bølger på gulvet.

Hun forklarer også, at det er umuligt at gå i kjolen, som udover at være stor også er tung.

- Hun ville aldrig kunne gå i den, så det er som en lille ø, vi laver, fortæller sceneinstruktøren og bemærker:  

- Det er næsten en scenografi, når du laver en kjole, som skal bæres ind af otte mennesker. 

Kritik for sangvalg

Den filipinske sangerinde, der de sidste syv år har boet og stiftet familie i Danmark, har allerede gjort sig bemærket i udlandet for sin stemme - og et filipinsk tv-hold i øjeblikket i Danmark for at følge hende. 

Jackie Pajo fortæller, at hun ofte synger 'I will always love you'-hittet for sin familie, men lørdag aften fik hun kritik af dommerne for valget.

- I aften føler jeg, at du har slået dig på sangvalg. Jeg kunne godt tænke mig at høre noget, der var mere personligt - mere fra dig, og ikke en sang vi alle sammen kender så godt, lød det fra 'Danmark har talent'-dommer Cecilie Lassen. 

Se 'Danmark har talent' lørdag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.