Se hvilke personlige ting 'Hjem til gården'-beboerne har med

16x9
Her ses de 14 beboere i 'Hjem til gården', der har premiere på TV 2 mandag d. 20. marts klokken 20.00. Foto: Lotta Lemche / TV 2

Alle 14 beboere har fået lov til at tage to personlige ting med hver, når de flytter ind på gården.

Nogle 'Hjem til gården'-beboere har været meget praktiske, da de skulle vælge de to personlige ting, som de hver især må medbringe på gården. Andre har været knap så praktiske og i stedet valgt ting, som kan gøre dem smukke.

De 14 beboere giver afkald på det vante luksusliv med moderne hjælpemidler og teknologi og tjekker i stedet ind på den over 100 år gamle gård, der hverken har elektricitet, rindende vand eller fjernsyn.

Derfor kan de personlige ejendele have en afgørende betydning for livet på gården, der for finalisterne strækker sig over 40 dage.

Den 48-årige militærmand Jacob tænkte ren overlevelse, da han skulle vælge, hvilke ting han ville have med:

- Hængekøjen har jeg med, fordi jeg ved, hvor meget søvn betyder. Det er væsentligt bedre at komme op i højden at sove, hvor der er varmere, end at ligge på gulvet, fortæller han til TV 2.

Om Hjem til gården

14 personer med vidt forskellige baggrunde afprøver drømmen om ’det simple liv’, når de flytter ind på en primitiv gård, der hverken har elektricitet eller rindende vand.

I ti programmer skal de i fællesskab få en hverdag til at fungere med alt, hvad det indebærer, når man er selvforsynende, samtidig med at de kæmper mod hinanden.

For hver uge mødes to beboere i tvekamp, og hver uge siger vi farvel til den beboer, der taber. Den beboer, der står tilbage som den sidste, er vinder af ’Hjem til gården” og 500.000 kroner til opfyldelse af en personlig drøm.

Premiere mandag klokken 20.00 på TV 2.

36-årige Søren tænkte også praktisk, da han valgte sine ting. Derfor tog han blandt andet en Letherman med. Multiværktøjet har både målefunktion og sytråd. Men han har også taget en mindre overlevelsesagtig genstand med. Nemlig skægpleje.

- Det er, så mit skæg kan være flot. Jeg er vel lidt forfængelig og vil da helst ikke rende rundt og ligne en høstak på landsdækkende tv, siger han.

Fravalgte lommelygten

Flere af kvinderne har taget personlige pleje-ting med. Blandt andet Freja, der valgte en hårbørste og en 'eight hour'-creme.

- Jeg har taget en eight hour-creme med, fordi man kan bruge den creme til alt; læber, hænder, rifter. Så hvis man får brug for noget fugtgivende, så er den perfekt, siger hun og fortsætter:

- Jeg tænkte på at tage en lommelygte med, men samtidig tænkte jeg, at de personlige ting, vi medbringer, skal være nogle, som vi får personlig gavn af.

'Hjem til gården' bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Du kan også følge med på TV 2 PLAY. Og husk at give 'Hjem til gårdens' Facebook-side et like og få alle historierne i dit feed og se eksklusive videoklip.

Herunder kan du klikke på alle 14 beboere og se, hvad de har taget med og hvorfor.

Her er beboernes personlige genstande
Alle 14 beboere har hver især taget to personlige ting med på gården. Her kan du se, hvad de har taget med og hvorfor.