Mads Fencker og Rica og Tudi er videre i 'Danmark har talent'

Danskerne stemte den psykologiske manipulator Mads Fencker og entertainerne Rica og Tudi videre til finalen.

De fire dommere stod overfor et svært valg i 'Danmark har talent's andet liveshow.

Dommer Jarl Friis-Mikkelsen, Cecilie Lassen, Nabiha og Peter Frödin skulle vælge, hvem de ville lade gå videre til programmets finale blandt danserne Equals og entertainerne Rica og Tudi. To dygtige talent-par. 

De valgte Rica og Tudi.

Sammen med 'tankelæseren' Mads Fencker, som blev sendt direkte videre med seernes stemmer, er de to piger nu klar til finalen i talent-konkurrencen.

Nervepirrende afstemning        

Jarl Friis-Mikkelsen og Nabiha stemte på Rica og Tudi, mens dansedommer Cecilie Lassen gik danse-vejen og gav sin stemme til Ali Haydar og Oliver Zohore fra Equals. Dermed var det Peter Frödin, som stod med den afgørende stemme. 

Peter Frödin havde givet de to sjællandske piger sin guldknap, så det lå til højrebenet, at han stemte de to videre.

- Rica og Tudi, jeg elsker jeg højt. I var min guldknap, I er min guldknap, og jeg så noget i jer fra starten. Så kommer der nogle vidunderlige fyre. Hold kæft I er så gode. Det er et stærkt act. Jeg var helt oppe at køre over jer. Jeg synes, at det er så svært, siger han.

Men til sidst skal han vælge.

- Helt nede i min gode gamle topmave kan jeg mærke, siger han og holder en pause.

- ...at jeg går med Rica og Tudi.

Og så kunne de to piger give hinanden et kram i lettelse.  

Dansk popstjerne gæstede

Mens seerne stemte løs på talenterne var et veletableret talent på scenen.

Den danske sangerinde Fallulah spillede sin sang "Big Bite" og fortalte om sit andet store talent, dans.    

Se hendes optræden i videoen her:

Se mere 'Danmark har talent' på TV 2 Play.