Mystik på Hovedbanegården: Her forsvinder mand sporløst for åben skærm

Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling tager rulletrappen ned til en perron på Hovedbanegården i København. Men bag ham går en mand, som snart bliver suget.

'Natholdet' har i aften besøg af skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen, som skal være medvært med Anders Breinholt, som har tv-magi på programmet. 

Kender du det, hvor du er på vej ned af en rulletrappe. 

Bag dig tripper en person for at komme forbi dig - måske fordi du selv går for langsomt. 

Dog kan det somme tider være super-irriterende, men så kan man heldigvis gøre som tv-lægen Peter Qvortrup Geisling fra Danmarks Radio i et klip fra DR1 den 31. januar. 

Han befinder sig på rulletrappen på Hovedbanegården i København, og bag ham er en herre ivrig for at komme videre. 

Men da han får chancen er han pludselig pist væk. 

Hvor blev han af?

Tryllede Peter Qvortrup Geisling ham væk?

Anders Breinholt er hurtig til at udnævne det til et enestående øjeblik med tv-magi, og medvært Birgitte Hjort Sørensen medgiver, at det er ret mærkeligt. 

- Han går jo ikke ud med Peter Qvortrup Geisling, så Peter Qvortrup Geisling må have suget ham ind i sig, siger Anders Breinholt. 

Birgitte Hjort Sørensen har et andet bud:

- Han må have lagt sig ned, siger hun. 

Du kan se resten af aftenens udgave af Natholdet på TV 2 PLAY, når det bliver sendt klokken 22.45. 'Natholdet' sendes mandag-torsdag på TV 2 kl. 22.45.