ZULU tester kælkeerstatninger: Sådan kælker du bedst helt uden sne

Nu kan du kælke hver dag.

Vi hiver som regel kun kælken frem, når vejret siger minusgrader og sneen har lagt sig mindst fem centimeter.

Men det er slet slet ingen grund til. Faktisk fungerer kælken fremragende med en lang række andre hjælpemidler.

Vi har fået to testkaniner - komiker Karsten Green og en gæstetester Marc Jensen - til at teste en række forskellige glidemidler som kælkeerstatning for sne, så du ikke behøver at lægge krop til det.

De to indtager derfor den loaklkendte kælkebakke 'the widowmaker' i Hvidovre med syv forskellige glidemidler til at hjælpe kælken på vej. 

I listen herunder er en oversigt over de syv midler. Testkaninerne har givet dem stjerner på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Og der er en klar vinder.

ZULU tester kælkeerstatning for sne

Glidecreme

Glidecreme. Foto: Scanpix
Glidecreme virker på mange måder som det oplagte erstatningsmiddel for sne. Det er et middel, der har et enkelt formål 'at få noget til at glide bedre'. Men desværre har glidecreme ikke helt samme effekt i berøringsfladen mellem kælk og græs, som man kunne håbe. 3 stjerner.

Stearin

Stearin. Foto: Morten Juhl / Scanpix
Stearin er lidt overraskende ikke bare et vidundermiddel, når der kommer til hygge og krydderi på sexlivet. Det fungerer ganske udemærket som glidemiddel, når sneen bare ikke ligger på kælkebakken. 4 stjerner.

Smør

Smør Foto: Shutterstock
Smør virker rigtig godt, når en halvtør rundtommer skal glide ned i halsen. Men under en kælk virker det bare ikke optimalt. 1 stjerne.

Svinefedt

Svinefedt. Foto: Annelene Petersen / Scanpix
Svinefedt er bedre brugt oven på et stykke ristet rugbrød, som dressing til dyrlægens natmad. Velbekomme. 2 stjerner.

Isblok

Isblok. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Denmark
Is er nok så glat, når du skøjter rundt på cyklen eller i bilen om vinteren. Men det er altså helt horribelt i denne sammenhæng. 0 stjerner.

Opvaskemiddel

Opvaskemiddel. Foto: Scanpix
Fairy opvaskemiddel viser sig at give en skøn glidende effekt til 4 stjerner. Dog ikke helt nok til en topkarakter. 

Natursæbe

Brun Sæbe. Foto: Scanpix
Natursæbe eller brun sæbe er den absolut bedste kælkesubstans - og får topkarakteren 5 stjerner. Det glider simpelthen fremragende. Og så er det forholdsvist billigt i literpris.