Tonedøve sangerinder og skjulte genier: Her er de sande historier bag Oscar-filmene

Vi kigger på fire af de virkelige historier, der danner grundlag for nogle af årets nominerede film.

Virkeligheden overgår nogle gange fantasien - og nogle gange er virkeligheden så fantastisk, at den kan inspirere til utrolige filmiske fortællinger om interessante personer. Lige fra den tonedøve sangerinde til soldaten, der aldrig affyrede et våben, har det ikke skortet på rørende historier blandt dette års nominerede.

Bemærk: Nedenstående indeholder plotelementer fra de enkelte film.

Den rørende: ’Lion’

Dev Patel og virkelighedens Saroo Munshi Khan
Dev Patel og virkelighedens Saroo Munshi Khan Foto: Collage / Collage

Vi gør nogle gange grin med, hvor meget indflydelse Google har på vores liv. Men teknologigigantens produkter kan i den grad være redskaber til glæde. Det kan Saroo Munshi Khan skrive under på. Som femårig lod han sig forvilde ind i Calcuttas slum – væk fra sin familie. Saroo endte med at blive adopteret af et australsk ægtepar og fik en god opvækst i Australien. Men stadigvæk var der noget, der nagede, fortalte han i 2012 til Vanity Fair:

- Selvom jeg var sammen med folk, som jeg stolede på, min nye familie, så ville jeg stadig gerne vide, hvordan min familie havde det: Ser jeg dem nogensinde igen? Er min bror stadigvæk levende? Får jeg min mors ansigt at se igen?

Hvad der kunne være endt som en tragedie fik på forunderlig vis en lykkelig slutning, som selv Hollywoods bedste forfattere ville have svært ved at forestille sig. I 2009 begyndte han at benytte Google Earth i sin søgen efter sin hjemstavn i Indien. Det tog en vis portion snilde og tågede minder, men det endte faktisk med, at han fandt frem til sin biologiske familie. Og hans mor havde aldrig opgivet håbet om, at hendes lille dreng vendte hjem.

’Lion’ er nomineret i 6 kategorier - deriblandt Dev Patel for rollen som den voksne Saroo, Nicole Kidman i rollen som Saroos australske adoptivmor og som bedste film.

Den utrolige: ’Hacksaw Ridge’

Andrew Garfield og virkelighedens Desmond Doss
Andrew Garfield og virkelighedens Desmond Doss Foto: Collage / Collage

Hvor effektiv er en soldat, der nægter at affyre et skud eller tage en andens liv? Det spørgsmål stiller Mel Gibson i sit instruktør-comeback i filmen ’Hacksaw Ridge’.

Desmond Doss var opvokset i Syvende Dags Adventistkirken og var særdeles troende. Faktisk så troende, at han tog buddet omkring ”Du må ikke slå ihjel” vældig bogstaveligt. Men hvad gør man så, når Anden Verdenskrig bryder ud, og man føler en patriotisk trang til at beskytte sit fædreland?Desmond endte med at melde sig ind i hæren som sygepasser - det ville betyde, at han skulle bruge sin tid i militæret på at redde liv - ikke tage dem.

Det kan dog blive svært, når man ender med at blive en del af slaget om Okinawa - en kamp der anses for at være en af de største i hele krigshistorien. Sammenlagt mistede over 100.000 mennesker livet.

Men Desmond stod fast ved sin tro og nægtede at affyre et gevær - hans eneste våben var hans bibel og tro. Han endte med at redde omkring 75 sårede soldaters liv, blev selv såret fire gange og endte med at blive evakuret en måned før slaget var forbi. Han modtog den amerikansk Medal of Honor - den højeste militære udmærkelse for tapperhed under kamp.

Igennem årenes løb nægtede Doss at sælge sin historie til Hollywood, og det var først i 2001, at han gik med til det. Han nåede desværre aldrig selv at se filmen, da han selv døde 87 år gammel i 2006.

’Hacksaw Ridge’ er nomineret i 6 kategorier - deriblandt Andrew Garfield for rollen som Desmond Doss, Mel Gibson som bedste instruktør og i kategorien bedste film.

Den sjove: ’Florence’

Meryl Streep og virkelighedens Florence Foster Jenkins
Meryl Streep og virkelighedens Florence Foster Jenkins Foto: Collage / Collage

Der er noget tragikomisk over virkelighedens Florence Foster Jenkins. Alt hvad hun nogensinde drømte om var at blive en professionel sangerinde. Ikke en uopnåelig drøm for mange - men helt uden for rækkevidde, når man ikke har en tone i livet, og ens sangstemme mest af alt lyder som skrig. Det holdt hende dog ikke tilbage fra hele livet igennem at synge.

Jenkins blev født ind i en rig familie i 1886. Og det var en tid, hvor farens ord altid var det endelige ord, så da Florence bad om at få lov til at tage til Europa for at studere musik mere professionelt, sagde han nej. Det afholdt dog ikke Florence fra at forsøge, og faren endte med ikke at give hende flere penge. Men selv det at være fattig var ikke nok til at stoppe Florence. Hendes held så ud til at vende, da forældrene døde, og Florence endte med at arve familieformuen. På det tidspunkt var hun 40 år, så hun rejste til New York og fik en masse velhavende og indflydelsesrige venner. Nu begyndte hun at synge for sine nye venner, og da folk ikke nødvendigvis har lyst til at såre venners følelser, var det svært at trænge igennem hendes selvopfattelse som en fantastisk sangerinde.

Se Oscar på TV 2

Du kan følge hele Oscar-showet aftenen og natten til mandag den 27 februar på TV 2 og TV 2 PLAY.

Michéle Bellaiche er vært på Oscaraftenen, hvor en række gæster, mode- og filmeksperter sidder klar til at kommentere showet undervejs. 

Se hele TV 2's Oscar-program, der begynder søndag den 26 her: 

  • kl. 22.55 'Oscar 2017: Og de nominerede er...'
  • kl. 23.15: 'Silent Nights' (Dansk kortfilm, der er Oscar-nomineret i år)
  • kl. 23.55: 'Oscar rød løber - direkte'
  • Kl. 2.30: 'Oscar 2017 Prisuddeling - direkte

Hendes elsker, skuespilleren St. Clair Bayfield, gjorde efter sigende også sit for at holde illusionen i live ved at opmuntre og rose Jenkins’ talent. I filmen fremstilles han ganske sympatisk, men i virkeligheden er der tvivl om, hvorvidt det ikke var til egen vindings skyld, da Florence som bekendt var ganske velhavende.

Nogle mener, at Jenkins selv godt vidste, at hun ikke besad noget stort talent, og at det hele derfor var en privat vittighed, hvor hun testede folks loyalitet. Hvis det var tilfældet, så var det en hemmelighed, som hun tog med sig i graven som 76-årig i 1946.

’Florence’ er nomineret i 2 kategorier: Meryl Streep for titelrollen (Streeps tyvende nominering) og for bedste kostumedesign.

Herunder kan man selv vurdere Florence Foster Jenkins’ ”talent.

Den fascinerende: ’Hidden Figures’

Taraji P. Henson og virkelighedens Katherine Johnson
Taraji P. Henson og virkelighedens Katherine Johnson Foto: Collage / Collage

USA i 1961 er historisk set ikke ligefrem kendt for at være en inkluderende tid for sorte mennesker. Og hvis man oven i købet er kvinde og vil frem i verden, så er situationen ikke just lettere.

Hvis man dertil lægger at ville frem i et fag, hvor størstedelen af de professionelle er mænd, der ikke nødvendigvis er de mest åbensindede af slagsen - så kræver det sin kvinde at gøre sig gældende. Og Katherine Johnson var én af disse kvinder. Hendes oplevelser som kvindelig sort matematiker ved NASA kan opleves i filmen ’Hidden Figures’. Dobbeltbetydningen af titlen handler om, at udover det gjaldt om at finde de ”skjulte” tal, der kunne hjælpe med at sende en astronaut ud i rummet (og få ham hjem igen), så handler filmen også om de sorte kvindelige matematikere, der hjalp raketten på vej. Kvinder som den dag i dag måske er gået en smule i glemmebogen.

Katherine Johnson - født Katherine Coleman - var fra en ung alder kendt som et naturtalent, når det kom til matematik. Og hendes lidenskab for tal fulgte hende igennem hele hendes uddannelse. Hun var dygtig - så dygtig, at én af hendes mentorer på West Virginia State College tilføjede nye matematikkurser for hendes skyld, så hun kunne blive ved med at udvikle sin fantastiske hjerne.

Den hjerne endte med at bringe hende hele vejen til NASA, hvor hun arbejdede sammen med en hel flok af sorte kvinder som ”menneskelig computer” – to andre af disse kvinder følger vi også i filmen . Hendes job var simpelthen blot at beregne en masse forskellige ting. Man kan faktisk sige, at hun for NASA kunne blive sat til at beregne alt mellem himmel og jord. Johnson var især god til analytisk geometri. Faktisk så god, at det endte med at hun blev flyttet sammen med de mandlige - hvide - ingeniører.

Også astronauten John Glenn havde stor tillid til Katherines evner. Han krævede, at hun bekræftede computernes automatiske beregninger, før han ville gå med til at sætte sig ind i raketten. Glenn endte med at blive den første ikke-russer i kredsløb.

Katherine Johnson endte med at modtage Presidential Medal of Freedom - den højeste udmærkelse, som en civilperson kan modtage i USA. Det var USA’s første sorte præsident, Barack Obama, der tildelte hende den i 2015. Johnson er 98 år den dag i dag og blev i 2016 inkluderet i BBC’s liste over 100 indflydelsesrige kvinder.

’Hidden Figures’ er nomineret til tre Oscar-statuetter: Octavia Spencer for bedste kvindelige birolle, manuskriptforfatterne er nomineret for bedste filmatisering, og så er filmen også nomineret som bedste film.