Quizprogram ændrer reglerne: 140 ekstra vindere i 'Fuld plade'

Når fredagens udgave af 'Fuld plade' rammer skærmen, bliver det med nogle centrale ændringer.

238.000 danskere spillede med i sidste udgave af quizprogrammet 'Fuld plade', men den kommende fredag er der endnu større grund til at tage bingobrillerne på.

Quizprogrammet opper nemlig vinderchancerne ved at give alle mulighed for at få fem plader i stedet for de normale tre plader.

Det betyder, at når Mikkel Kryger fredag åbner op for 'Fuld plade', vil der være 140 ekstra vindere.

De der spiller med kan blandt andet se frem til 100 gavekort i ekstrapræmier blandt dem, der har haft fuld plade, men som ikke kom igennem i live-studiet. Der vil blive trukket lod om gavekortene blandt alle 'Fuld plade'-vinderne.

Samtidig er der stadig ekstrapræmier, også til dem, der har bingo på én og to rækker.

Find dine bingoplader til fredagens udsendelse kl 20.00 lige her.