Badehotellet-skuespillere skal giftes

Jens Sætter-Lassen spiller musikeren Jesper i 'Badehotellet'. I det virkelige liv er han nu forlovet med 'kollegaen' Neel Rønholt.

To af skuespillerne fra 'Badehotellet' har et særdeles godt øje til hinanden i det virkelige liv.

Skuespilleren Jens Sætter-Lassen har nemlig friet til kæresten Neel Rønholt, der også har været med i den populære tv-serie om Andersens lille badehotel.

- Hun sagde heldigvis ja, min søde kæreste, fortæller han til TV 2.

Jens Sætter-Lassen spiller musikeren Jesper i 'Badehotellet', mens Neel Rønholt står bag karakteren Sibylle Weyse fra seriens første sæson.

Gjorde weekenden endnu bedre

Neel Rønholt fortalte søndag de gode nyheder på sin Instagram-profil, hvor hun lagde et billede op af en pink ring på sin finger med teksten: 

- Lige da jeg troede, at weekenden ikke ku blive bedre... #ja

Her afsløres det også, at parret befandt sig på et andet 'badehotel' - nemlig Falkenberg Strandbad i Sverige. 

Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen

Neel Rønholt 

Skuespiller

32 år

Blandt andet kendt fra: 

'Min søsters børn', 'Forbrydelsen III', 'Badehotellet' (2013-2014) og 'Juleønsket'.

Jens Sætter-Lassen

Skuespiller

30 år

Søn af skuespillerne Vibeke Hastrup og Søren Sætter-Lassen. 

Blandt andet kendt fra: 'Borgen 3', '1864', 'Badehotellet' (2015-2017) og 'Bedrag'.

Instagram-billedet har fået over fire tusinde likes, og Neel Rønholt bliver blandt andet lykønsket af skuespillerkollegaen Stephania Potalivo, der er kendt fra 'Vild med dans' og 'Sjit Happens':

- Århhhhh sødeste @neelronholt. KÆMPE tillykke, hvor er det dog bare helt rigtigt og fantastisk.

Lige da jeg troede at weekenden ikke ku blive bedre... #ja @jenssaetterlassen

A photo posted by Neel Rønholt (@neelronholt) on

Rimelig klar til SPA @strandbaden #strandbaden

A photo posted by Neel Rønholt (@neelronholt) on

Venter lidt med brylluppet

En glad Jens Sætter-Lassen fortæller, at han friede for fem dage siden, og at parret vil vente lidt med den store bryllupsplanlægning. 

- Det er for fedt! Jeg tror også, at vi venter lidt med brylluppet for lige at gå og nyde at være forlovet lidt, siger den 30-årige skuespiller. 

Nu er det et meget godt tidspunkt at komme det skridt videre

Jens Sætter-Lassen

De to kollegaer mødte hinanden på Statens Teaterskole, og blev kærester i løbet af det første år - for syv-otte år siden - de har sammen en toårig datter. 

- Nu er det et meget godt tidspunkt at komme det skridt videre, fortæller Jens Sætter-Lassen.

Den fjerde sæson af 'Badehotellet' har premiere d. 23. januar klokken 20 på TV 2 og snigpremiere d. 16. januar på TV 2 PLAY.