Eric kan lyde som en and: Kan du høre forskel?

Eric Paulsen har et talent for at lyde som fugle. Kan du kende forskel på Eric og en rigtig and?

Et talent kan være mange ting. 

For 59-årige Eric Paulsen er hans talent, at han kan lyde som en and. Et talent, der er specielt egner sig til, når man lige som Eric Paulsen går på jagt. 

- Naturen taler til mig. En tur i skoven er ikke bare en tur i skoven med fuglekvidder her og der. Nej, jeg kan høre, hvad de siger. Jeg forstår ofte, hvad de prøver på at sige til hinanden, fortalte Eric Paulsen i 'Go' morgen Danmark' i sommeren 2015.

Nu har han så valgt at stille op med sit talent i TV 2-programmet 'Danmark har talent'. Det bliver dog til et nej fra de fire dommere, da Eric Paulsens optræden med andelyde ikke umiddelbart er velegnet til en scene, mener de. 

Men det ændrer ikke ved, at det faktisk kan være svært at høre forskellen på Erics imitation af en and og en rigtig and. 

Du kan selv prøve det af ved at prøve nedenstående test.

Er det Eric - eller er det en and?

Tilbage i 2015 fortalte amerikansk fødte Eric, hvordan han har øvet sig på lydene, siden han var barn og boede i USA. Her tog forældrene ofte ham og hans bror med ud i naturen.

- Det faldt mig naturligt at prøve at efterligne tingene og prøve at forstå, hvad fuglene egentlig sagde. For deres sprog, uanset hvad det er for en fugl, det er meget komplekst, siger Eric Paulsen.

Han har desuden lært hele sin familie rødbenens kald, som de blandt andet bruger, hvis de bliver væk fra hinanden i Bilka.

Se hele interviewet med Eric Paulsen fra 'Go' morgen Danmark' i videoen nedenunder.