Derfor reagerer vi så forskelligt på musik

'Fuld Plade' tester, hvordan vi reagerer på musik. Der er en forklaring på, hvorfor det langt fra er ens, siger hjerneforsker.

Du har sikkert selv oplevet det. Den sang, som altid kan få dig ud på dansegulvet, kan din veninde eller kæreste til gengæld ikke fordrage.

Det har hjerneforsker Kjeld Fredens en ganske god forklaring på.

Han har i mange år beskæftiget sig med, hvordan musik påvirker hjernen, og for ham hænger musik og bevægelse unægtelig sammen. Men hvordan den enkelte person reagerer på musikken, er meget forskellig.

- Når man lytter til musik, så vil kroppen lytte med. Og når kroppen lytter med, og bevægelserne begynder, så sætter det en masse associationer i gang. Og så afhængigt af hvilke erfaringer man har, så vil man have forskellige oplevelser af det, fortæller han til TV 2. 

Sætter gang i oplevelser

Musik bevæger både følelser og krop, og den kan være glad eller alvorlig. Her er musikkens dur eller mol med til at skabe den fornemmelse. Det samme er tidligere oplevelser, forklarer han: 

- Musikken har rytme, tempo og dynamik, og det har kroppen også. Der sker en synkronisering. Men det stopper ikke her, for hjernen er en del af kroppen, så musikken sætter gang i oplevelser, når vi går musikken i møde med vores helt personlige erfaringer.

Under søndagens 'Fuld Plade' blev et alderspanel med 90 deltagere testet i, hvordan de reagerer på uventet at skulle høre musik, som de ikke ved, er en del af forsøget. 

Flere af deltagerne begynder at nynne, men dog med forskellig styrke. Saga på fem år nynner kun ganske svagt, hvor Jesper på 52 år giver den lidt mere gas.

Børn kan ikke sidde stille

Musik lader dog ofte til at have en større effekt på børn i forhold til voksne, der er mindre spontane og holder sig mere i ro.

Det skyldes, at der blandt voksne kan herske en bekymring over, hvordan de bliver opfattet. 

- For hvad ville andre ikke tænke, hvis de begyndte at danse rundt på gulvet? 

Men selvom børn virker mest spontane, når musikken spiller, påvirker tonerne de unge og ældre på samme måde.

- Hvis du for eksempel spiller for demente, der har svært ved at bevæge sig, så kommer der altså glød i kinderne, og det taler til deres erindringer om, at de engang kunne bevæge sig, og det gør dem glade, når de mindes om, hvad de kunne udrette, fortæller Kjeld Fredens.

'Fuld Plade'-panelet kan heller ikke sidde stille i stolen, og hele 65 ud af 90 deltagere reagerer tydeligt på musikken. Se eksperimentet i videoen øverst på siden. 

Se eller gense 'Fuld Plade' på TV 2 PLAY eller find de nye plader frem den 13. januar på TV 2.