Nikolaj Hübbe kan stadig: Så vild er han til piruetter

Balletmester Nikolaj Hübbe fik sved på panden og pulsen i vejret, da han på direkte tv skulle vise, hvad han virkelig dur til.

I efteråret har vi set ham bag dommerbordet i 'Vild med dans', men lørdag aften var turen kommet til gulvet. I TV 2s program 'Fuld Plade' fik balletmester Nikolaj Hübbe nemlig lov til at vise, hvad han dur til. 

Sammen med tv-vært Mikkel Kryger og et forsøgsteam skulle Nikolaj Hübbe både sætte ild til teposer og trækkes af sted med slædehunde for at skaffe tal til seernes bingoplader.

Piruet-talent

Men man er vel ikke balletmester for ingenting - Hübbe skulle naturligvis også vise, hvor god han er til piruetter. 

Med opsmøgede ærmer, balletsko og stramme jeans gik han ud på gulvet for at lave en såkaldt 'fuite piruet' - eller rettere en 'piske-piruet', og herefter var det bare at give den gas med så mange piruetter som muligt på 25 sekunder.

Se hvor godt han klarede det i klippet øverst i artiklen. 

16x9
En svedt Hübbe efter en omgang piruetter på tid. Foto: TV 2

Du kan spille med i 'Fuld Plade' hver lørdag klokken 20.30 på TV 2.

Læs mere om bingoplader, regler og præmier her