Se alle dansene fra finalen her

Det var et brag af en 'Vild med dans'-fest, der fredag aften løb af stablen i Forum Horsens. Se alle aftenens danse her.

Showdans, salsa, jive, freestyle og vi kunne blive ved.

Finalen i 'Vild med dans' bød på den ene dans efter den anden. Både fra de to finalepar, skuespiller Mille Dinesen og Mads Vad samt bokser Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard, fra de andre ti par i denne 13. sæson og professionelle showdansere.

Det blev Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard, der efter en jive, en showdans og en freestyle kunne løbe med sejren i fredag aften i Forum. Alle dansene fra den kæmpe finalefest kan du se i videoerne nedenunder. 

Først på gulvet var alle ti udstemte par, de fire dommere Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Jens Werner, samt de to værter Claus Elming og Sarah Grünewald i en fællesdans til Justin Timberlakes 'Can't Stop the Feeling'.

Se åbningsdansen øverst i artiklen og Mille Dinesen med Mads Vad i en salsa til 'Fireball' af Pitbull feat. John Ryan.

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard dansede jive til 'The Girl's Gone Wild' af Travis Tritt.

De udstemte par i den rækkefølge, de røg ud:

  • Nicholas Nybro og Luise Crone Dons: Vals (dansede til 'Let It Be Me' af Ray LaMontagne)
  • Patrick Jørgensen og Jenna Bagge: Cha-cha-cha (dansede til 'The Way You Make Me Feel' af Michael Jackson)
  • Søren Fauli og Karina Frimodt: Jive (dansede til temasangen fra 'Pokémon')
  • Gorm Wisweh og Sofie Kruuse: Samba (dansede til 'Sorry' af Justin Bieber)
  • Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen: Salsa (dansede til 'Never Gonna Give You Up' af Rick Astley)

Mille Dinesen og Mads Vad dansede en showdans til 'Doorstep' af Anya.

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard dansede en showdans til 'Blind igen' af Karl William.

De resterende udstemte par i den rækkefølge, de røg ud:

  • Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen: Tango (dansede til 'Ole Guapa' af The Empress Orchestra)
  • Lene Beier og Frederik Nonnemann: Tango (dansede til 'Freedom (DJ Tango Mix)' af Anthony Hamilton & Elayna Boynton)
  • Mathias Käki og Mille Funk: Quickstep (dansede til 'Pantaloons' af Tape Five)
  • Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke: Jive (dansede til 'Baby Likes to Rock It' af The Tractors)
  • Laura Bach og Michael Olesen: Salsa (dansede til 'Better When I'm Dancin'' af Meghan Trainor)

Inden de to finalepars freestyle stod alle de professionelle dansere på gulvet sammen med en række andre professionelle dansere til Bruno Mars' '24 K Magic'.

Og sidst men ikke mindst parrenes freestyle. Her ansede Mille Dinesen og Mads Vad til 'Cartoon Heroes' af Aqua, mens Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i sæsonens sidste dans dansede til 'Fix You' af Coldplay.