Sådan bliver finalen i 'Vild med dans'

For tredje år i træk sendes 'Vild med dans'-finalen fra et fyldt Forum Horsens. Læs her, hvad der kommer til at ske i finalen fredag aften.

Der bliver fuld knald på, når årets to finalepar i 'Vild med dans', skuespiller Mille Dinesen og partner Mads Vad samt bokser Sarah Mahfoud og partner Morten Kjeldgaard, indtager gulvet i Forum Horsens fredag aften.

2.800 danseglade publikummer sidder klar i salen, når de to par skal dyste om den endelige sejr i 13. sæson af det populære danseprogram.

Se alle de tidligere vindere i videoen øverst.

Anya og Karl William optræder live

I finalen lægger hvert par ud med en dans, som seerne har bestemt. Herefter skal de sammen med et hold af professionelle dansere danse hver sin showdans til liveoptrædener fra Anya og Karl William, og endelig skal hvert par forsøge at blæse hele Forum Horsens og tv-Danmark omkuld med deres freestyle.

Ud over Mille Dinesen og Mads Vad samt Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard byder finalen også på et gensyn med de ti øvrige par fra årets sæson. Her kan vi blandt andet glæde os til et gensyn med Søren Fauli og Karina Frimodt i deres 'Pokémon'-jive og Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensens intense tango.

Se alle årets 12 'Vild med dans'-par på gulvet til en fællesdans i det allerførste program den 9. september.

Se hvad parrene skal danse herunder.

Mille Dinesen og Mads Vad

  • Salsa (danses til 'Fireball' af Pitbull feat. John Ryan)
  • Showdans (danses til 'Doorstep' af Anya - optræder live)
  • Freestyle (danses til 'Cartoon Heroes' af Aqua)

Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard

  • Jive (danses til 'The Girl's Gone Wild' af Travis Tritt)
  • Showdans (danses til 'Blind igen' af Karl William - optræder live)
  • Freestyle (danses til 'Fix You' af Coldplay)

De udstemte par danser følgende

  • Nicholas Nybro og Luise Crone Dons: Vals (danser til 'Let It Be Me' af Ray LaMontagne)
  • Patrick Jørgensen og Jenna Bagge: Cha-cha-cha (danser til 'The Way You Make Me Feel' af Michael Jackson)
  • Søren Fauli og Karina Frimodt: Jive (danser til temasangen fra 'Pokémon')
  • Gorm Wisweh og Sofie Kruuse: Samba (danser til 'Sorry' af Justin Bieber)
  • Kirsten Siggaard og Thomas Evers Poulsen: Salsa (danser til 'Never Gonna Give You Up' af Rick Astley)
  • Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen: Tango (danser til 'Ole Guapa' af The Empress Orchestra)
  • Lene Beier og Frederik Nonnemann: Tango (danser til 'Freedom (DJ Tango Mix)' af Anthony Hamilton & Elayna Boynton)
  • Mathias Käki og Mille Funk: Quickstep (danser til 'Pantaloons' af Tape Five)
  • Thomas Buttenschøn og Mie Martha Moltke: Jive (danser til 'Baby Likes to Rock It' af The Tractors)
  • Laura Bach og Michael Olesen: Salsa (danser til 'Better When I'm Dancin'' af Meghan Trainor)

Se finalen af 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 - og se alle tidligere udsendelser på TV 2 PLAY.