Jes og Jarl på musikalsk udebane: Kone, nej der står krone

Danish Music Awards er lige om hjørnet. I den forbindelse læser tv-værter sangtekster op. Kan du gætte hvilke?

Sangtekster er til for at blive sunget. 

Det står klart, efter de ellers garvede og erfarne tv-herrer Jes Dorph-Petersen og Jarl Friis Mikkelsen i forbindelse med Danish Music Awards læser højt fra en sangtekst.

Og som når man hører musikvideoer uden musik, så bliver det i Jes Dorphs tilfælde ret tåkrummende og utroligt mærkeligt. 

Det skyldes måske, at de to tv-værter ikke ligefrem er i målgruppen for den kunster vis tekst, de læser op. For mens Jes Dorph-Petersen ser ud til at være ualmindeligt træt af at læse 'la la la la la la' op i et monotont tempo, læser Jarl Friis Mikkelsen forkert - eller misforstår simpelthen sangtekstens emne.

- Og mine brødre bag tremmer, nogle af dem levede som konger. Men panserne kom, og de mistede deres koner på et sekund, læser Jarl Friis Mikkelsen indtil det går op for ham, at han missede en central pointe.

- Nej, deres kroner på et sekund. Det blev den sgu meget bedre af, udbryder Jarl Friis Mikkelsen henvendt til sangens forfatter.

Hør tv-værten Jes Dorph-Petersen  læse sangteksten op øverst i artiklen og Jarl Friis Mikkelsen nedenunder.

Se Danish Music Awards lørdag den 12. november klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Giv dit bud på, hvilke sange Jes Dorph-Petersen og Jarl Friis Mikkelsen læser op, i testen nedenunder.

Hvilken sang læser Jes Dorph?