Albertslunddrenge høster syv nomineringer til Danish Music Awards

16x9
Phlake er nomineret til hele syv priser ved Danish Music Awards 2016. Foto: Sony

Bandet Phlake har haft et godt år, og det resulterer nu i hele syv nomineringer til Danish Music Awards 2016.

Albertslunddrengene fra bandet Phlake fik deres gennembrud med en smuk hyldest til en gravid kæreste i 2015. Og nu - et år senere - er Phlake nomineret til syv bronzestatuetter ved DMA.

Blandt andet har de mulighed for at vinde i kategorier som Årets Udgivelse, Årets Danske Sangskriver, Årets Danske Hit og Årets Nye Danske Navn.

Ugens uundgåelige

Phlake er en dansk musikgruppe, der består af Mads Bo og Jonathan Elkær, som begge kommer fra Albertslund. Gruppens debutsingle "So Faded" udkom i maj 2015, og i september 2015 blev nummeret "Pregnant" Ugens Uundgåelige på P3. Derudover er de netop aktuelle med debutalbummet "Slush Hours".

Alex Vargas og Minds of 99

Når Danish Music Awards rammer Forum og TV-skærmene 12. november er både nye navne og etablerede stjerner i fokus. Phlake er nomineret til hele syv priser, Alex Vargas til fem priser og The Minds of 99 til fire. Samtidig æres stjerner som MØ, Mads Langer og Christopher med tre nomineringer hver.

DMA 2016 afholdes i København lørdag 12. november. Showet transmitteres live på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 20.00.

De nominerede til DMA 2016

Årets Danske Udgivelse: Alex Vargas – Giving Up The Ghost (Copenhagen Records/Universal) LISS – First (Escho) Phlake – Slush Hours (Sony) The Minds of 99 – Liber (No3/disco:wax) Kwamie Liv – Lost In The Girl (Kwamie Liv)

Årets Danske Gruppe: LISS (Escho) Phlake (Sony) Scarlet Pleasure (Copenhagen Records/Universal) The Minds of 99 (No3/disco:wax) Chinah (No3/disco:wax)

Årets Danske Solist: Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal) Christopher (Warner) Kwamie Liv (Kwamie Liv) Mads Langer (Sony) S!vas (disco:wax/Sony)

Årets Danske Hit: Blak – Nede Mette (Sony) Gilli (feat. MellemFingaMuzik) – C’est la vie (MXIII/disco:wax) MØ – Final Song (Sony) Phlake – Pregnant (Sony) Brandon Beal (feat. Lukas Graham) – Golden (Then We Take The World /Universal)

Årets Nye Danske Navn: Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal) Chinah (No3/disco:wax) Gilli (MXIII/disco:wax) Gulddreng (Universal) Phlake (Sony)

Årets Danske Sangskriver – Koda-Prisen: Alex Vargas for ”Giving Up The Ghost” med Alex Vargas (Copenhagen Records/Universal) Pernille Rosendahl og Søren Vestergaard for ”Dark Bird” med Pernille Rosendahl (Dark Bird Inc.) Jonathan Elkær, Mads Bo Iversen og Gisla Gislason for ”Slush Hours” med Phlake (Sony) Mads Langer for ”Reckless Twin” med Mads Langer (Sony) The Minds of 99 for ”Liber” med The Minds of 99 (No3/disco:wax)

Årets Danske Producer: Hennedub for ”Tidligt Op” med Gilli (MXIII/disco:wax) Jonathan Elkær for ”Slush Housh”, ”Pregnant” & ”Angel Zoo” med Phlake (Sony) Kewan Pádre for ”C’est la vie” med Gilli (feat. MellemFingaMuzik) (MXIII/disco:wax)

Årets Internationale Udgivelse: Adele – 25 (Playground/XL Recordings) Beyoncé – Lemonade (Sony) David Bowie – Blackstar (Sony) Drake – Views (Universal) Justin Bieber – Purpose (Universal)

Årets Internationale Hit: Adele – Hello (Playground/Xl Recordings) Justin Bieber – Love Yourself (Universal) Justin Bieber – Sorry (Universal) Justin Bieber – What Do You Mean? (Universal) Mike Posner – I Took A Pill In Ibiza (Universal)

Årets Danske Rockudgivelse: Dizzy Mizz Lizzy – Forward In Reverse (Sony) The Minds of 99 – Liber (No3/disco:wax) Volbeat – Seal The Deal & Let’s Boogie (Universal)

Årets Danske Popudgivelse: Alex Vargas – Giving Up The Ghost (Copenhagen Records/Universal) Christopher – Closer (Warner) Phlake – Slush Hours (Sony)

Årets Danske Urbanudgivelse: Benal – Nu (Playground) LISS – First (Escho) Ukendt Kunstner – Den Anden Side (Forbandet Ungdom/Sony)

Årets Danske Clubnavn: Blak - Nede Mette (Sony) Kongsted x Cisilia - Wild Child (Universal) Faustix (feat. David Jay) - Come Closer (Warner)

Årets Danske Livenavn: Lukas Graham (Copenhagen Records) De Underjordiske (Flammekaster Records) Nik & Jay (Copenhagen Records/Universal)

Årets Danske Musikvideo: MØ – Final Song (Sony). Instrueret af Mister Whitmore Hasan Shah – Tyveri (Grounded/Sony). Instrueret af Azuz Abou S!vas (feat. Gilli) – Kun Hinanden (disco:wax/Sony). Instrueret af Fenar Ahmad

Årets Publikumspris: MØ (Sony) Gulddreng (Universal) Stine Bramsen (Copenhagen Records/Universal) Mads Langer (Sony) Christopher (Warner)