Søren Fauli og Karina Frimodt

Læs mere om parret her.

52-årige Søren Fauli har været vidt omkring i sin karriere. Han slog for alvor igennem som instruktør med kultfilmen 'De skrigende halse' i 1993 og har siden både medvirket i og instrueret en række film, blandt andet den prisbelønnede dokumentarfilm 'Min morfars morder' fra 2004.

Han er også kendt fra adskillige tv-reklamer som eksempelvis Toms, Ekstra Bladet, Punkt1 og Blockbuster, ligesom han har været fast inventar i flere radioprogrammer, heriblandt 'Mads & Monopolet'.

Søren Fauli har de seneste år primært brugt sine kræfter på dagligvarekæden Normal, som han er medejer af.

Kvinden, der skal lære Søren Fauli at sætte fødderne rigtigt på dansegulvet, er 37-årige Karina Frimodt. Hendes hidtil bedste placering i 'Vild med dans' opnåede hun i 2013, hvor hun blev nummer to sammen med komikeren Uffe Holm.

Ud over Uffe Holm har Karina Frimodt danset med Kurt Thyboe (10. plads), Ole Kibsgaard (7. plads), Rasmus Nøhr (6. plads) og John 'Faxe' Jensen (3. plads).

Søren Fauli og Karina Frimodt.
Søren Fauli og Karina Frimodt. Foto: Christian Stæhr / TV 2