Nye emoji-forslag viser, at piger kan blive alt fra kemiker til kirurg

16x9
Sådan ser forslagene til de nye emojis ud - de findes både som mænd og kvinder. Der er derudover en musik-emoji. Foto: Google Design

Google har foreslået en række nye emojis af mænd og kvinder i job - formålet er at mindske uligheden.

Hvis det står til et nyt Google-forslag, bør vi snart have mulighed for at vælge mellem 13 typer emojis, der viser en række forskellige professioner.

Det er blandt andet job som læger, jakkesætstyper, kirurger, kemikere, metalarbejdere, kokke, landmænd eller håndværkere for at nævne nogle - derudover er der en universitets-emoji med hat og kappe.

Kvinderne bliver fremhævet i det nye forslag, men der vil både være en han- og hunkønsversion.

Formålet med de forskellige emojis er at mindske uligheden mellem mænd og kvinder, hedder det i dokumentet, der er blevet forelagt Unicode Consortium i denne uge. 

Unicode Consortium er en organisation baseret i Silicon Valley, som blandt andet godkender nye emojis. 

Hele kønsdebatten omkring emojis er ikke ny, skriver New York Times - i marts diskuterede Always emnet i en video, der kritiserede udvalget af kvindelige emojis, der primært viser piger i lyserødt, som eksempelvis får klippet håret eller malet neglene - eller som prinsesser eller brude.

Kritikpunktet lyder, at figurerne ikke repræsenterer kvinder i dag, og i videoen foreslår to piger blandt andet, at der eksempelvis også kommer en kvindelig politibetjent og detektiv.

Se videoen her: 

Det fik USA's førstedame Michelle Obama til at sende dette tweet: 

Og Always svarede med det her: 

Ifølge New York Times vil Google gerne have, at de nye emojis bliver godkendt inden udgangen af året, men forslaget er stadig på et tidligt stadie - og derfor kan meget nå at ændre sig, før de forskellige figurer muligvis ender på mobiltelefonen.